Wisconsin – Walkers Wonderland

I den nordlige del af Amerikas Forenede Stater ligger The Badger State. USA’s 23. største stat har i de forgangne år gjort sig bemærket ved politiske slagsmål, der også har trukket spor til den danske debat. Derudover har Wisconsin med den republikanske guvernør Scott Walker et af de varmeste navne til det kommende præsidentvalg på menuen.

Velkommen til Wisconsin. Nordstaten – omkranset af staterne Minnesota, Iowa, Illinois, og Michigan – har ikke kun overset grundlæggelsen af det republikanske parti, men huserer også football holdet Green Bay Packers og er nationens ledende osteproducent. You feta believe it, som man siger.
Det, der især gør Wisconsin interessant, er dog ikke osten, men delstatens politiske historie. Efter mange årtiers demokratisk dominans sidder der nu en republikansk guvernør i stolen, der på bare fire år har vundet tre guvernørvalg og i processen har lagt sig gevaldigt ud med fagbevægelsen.

Polakkernes paradis
Lad os starte med at se på Wisconsins 5,7 millioner indbyggere, der bor i en stat, der arealmæssigt er på størrelse med Tunesien. I Wisconsin er alkohol længe blevet betragtet som en væsentlig del af Wisconsins kultur. Staten rangerer regelmæssigt på de forreste pladser i undersøgelser af det gennemsnitlige alkoholforbrug per indbygger i USA, ligesom staten også regelmæssigt kæmper om medaljer, når det gælder andelen af befolkningen, der drikker (tag den, danske unge!).
Økonomien i staten er primært drevet af fremstillingsvirksomhed, landbrug og sundhedsvæsenet. Wisconsins fremstillingsvirksomhed hører blandt de ti største i USA, mens produktion udgør tyve procent af Wisconsins bruttonationalprodukt; den tredje største andel i hele USA.

Demografisk gør staten sig bemærket ved at være hvid som sne. Antallet af sorte, latinoer, og asiater er således to til tre gange lavere end det nationale gennemsnit. Derimod er over 80% af indbyggerne hvide – latinoer ikke medregnet – over for lige over 60 procent på nationalt plan (alle tal er fra United States Census Bureau).
Så gik der atter matematiktime i den igen. Beklager! Men fortvivl ikke, her kommer et fun fact til din næste pub quiz: Wisconsin har den højeste andel af indbyggere af polsk afstamning i hele USA. Så fik vi også det med.

Forretningsmanden og foregangskvinden
På det nationalpolitiske plan er Wisconsin en stat, hvor vælgernes politiske præferencer er omskiftlige. Midtvejsvalget i 2010 resulterede i en republikansk storsejr, hvor partiet vandt guvernørposten, ligesom republikaneren Ron Johnson forærede den demokratiske senator Russ Feingold – der i 2001 havde gjort sig bemærket ved at være den eneste senator, der stemte imod the Patriot Act – en engangsbillet tilbage til Wisconsin.

Johnson er tidligere forretningsmand og var en politisk nobody, da han kandiderede til senatet i 2010. Med støtte fra Tea Party bevægelsen og en kampagne, som Johnson i høj grad betalte af egen lomme – cirka 2/3 af midlerne stod han selv for – formåede Johnson at slå før omtalte Feingold. Republikaneren har udtalt, at han ser sig selv ”som et resultat af Tea Party bevægelsen”, og afviser, at mennesket har noget at gøre med klimaforandringerne. Johnson har også kaldt forskere, der er fortalere for denne udlægning, for ”skøre”. Senatoren stemte derudover imod ObamaCare, er modstander af abort – medmindre der er tale om en voldtægt – og er stærk modstander af stramninger af våbenlovgivningen.

Statens anden senator er demokraten Tammy Suzanne Green Baldwin. Hun er tidligere kongresmedlem i repræsentanternes hus, hvor hun sad i fjorten år, indtil hun ved senatsvalget i 2012 slog den siddende republikanske politiker og tidligere Wisconsin guvernør Tommy Thompson. Baldwin er ikke kun Wisconsins første kvindelige senator, men var også USA’s første åbent homoseksuelle medlem af repræsentanternes hus. At dømme ud fra Baldwins stemmeafgivelser, er hun også et af kongressens mest liberale medlemmer.
Lad os nu lede opmærksomheden på manden, som flittige læsere skal skrive sig bag øret op mod det kommende præsidentvalg.

Scott Walker – Fagforeningernes ærkefjende
Republikaneren Scott Walker er guvernør i en stat, hvor flertallet af befolkningen ved de seneste syv præsidentvalg har stemt på demokraternes præsidentkandidat. Heller ikke Mitt Romneys nominering af det wisconsinitiske kongresmedlem Paul Ryan ved det seneste præsidentvalg i 2012 kunne forhindre, at Obama vandt staten suverænt med en margin på 53-46%. The Badger State holdt dermed liv i sin kedelige rekord, at man aldrig nogensinde har sendt en præsident eller vicepræsident til hovedstaden. Walker er nu af mange konservative udset til at være manden, der skal bryde forbandelsen i 2016.

Walkers fire år i spidsen for Wisconsin har været turbulente, mildest talt. Efter republikanernes første valgsejr i 2010 blev staten kamplads for et af de største politiske opgør i amerikansk politik i nyere tid. Med sit første budgetforslag lagde Walker nemlig op til at fagforeningerne for offentligt ansatte skulle miste retten til kollektive forhandlinger. Forslaget skabte voldsom røre på mange fronter – regionalt, nationalt, og internationalt – og resulterede i en underskriftindsamling i et forsøg på at gøre en kort ende på Walkers tørn.
Fagforeningernes og demokraternes indsats var i første omgang succesfuldt. Parterne fik samlet næsten en million underskrifter, hvilket gennemtvang et omvalg til guvernørposten.

Dette var ikke kun en historisk bedrift – det var kun tredje gang i amerikansk historie, at et sådan guvernøromvalg skulle blive afholdt. Historisk set stod Walkers chancer umiddelbart ikke godt. De to første gange, man havde afholdt et guvernøromvalg, havde udfordrerne vundet omvalget. Sådan blev det ikke i Wisconsin. Walker skrev historie og slog atter demokraten Tom Barrett, ligesom han også havde gjort i 2010. Omvalget – den såkaldte recall election – endte dermed ikke, som Walkers modstandere havde håbet. Tværtimod resulterede omvalget i et skærende nederlag til både fagbevægelsen og demokraterne, da Walker atter vandt valget i juni 2012. Men ikke nok med det. I november 2014 vandt Walker sit tredje guvernørvalg på bare fire år, da han slog sin demokratiske udfordrer Mary Burke.

Walker 2016
Walkers nærmest mirakuløse bedrifter med tre valgsejre på bare fire år i en blå stat og på trods af signifikant politisk modstand, har gjort guvernøren til en af topfavoritterne til det republikanske partis primærvalg i det kommende år.
Walkers klassisk konservative budskab om at skære ned på de offentlige budgetter og begrænse fagforeningernes kollektive overenskomster har ikke kun vundet opbakning i Wisconsin, men også etableret Walker som et konservativt håb frem mod 2016. Guvernøren vil nu kunne markedsføre sig som en kæmper, der har en fod i forskellige konservative lejre, samtidig med at han kan pointere, at han hverken er en del af eliten – Walker har nemlig noget så usædvanligt som ingen universitetsuddannelse -, Washington etablissementet, eller et politisk familiedynasti som Mr. Bush og Mrs. Clinton. Det store spørgsmål bliver dog, om Walker kan få skrabbet nok penge sammen, uden samtidig at peake for tidligt og få for meget opmærksomhed, der vil gøre guvernøren sårbar over for tidlige politiske angreb.
Apropos opmærksomhed. Den har Walkers kvælertag på fagforeningerne i hvert fald også fået i den danske debat.

Wisconsin i dag – Danmark i morgen?
Socialdemokraternes folketingskandidat, Peter Hummelgaard Thomsen, trak efter Walkers anden valgsejr en lang linje fra Wisconsin til Danmark. ”I går nat led den amerikanske fagbevægelse og de amerikanske arbejdere et alvorligt nederlag. Men det er også et nederlag for alle os andre, der arbejder for en mere retfærdig fordeling af krisens byrder,” konstaterede Hummelgaard Thomsen. Men ikke nok med det.
”Man kan frygte, at nederlaget i går nat inden for få år også bliver et problem for vores dygtige og fantastiske ansatte på velfærdsområderne herhjemme i lille Danmark… Slaget i Wisconsin er ikke kun et anliggende for amerikanerne. Inden længe vil det være den almindelige logik på den danske højrefløj, at kollektive overenskomster skal ophæves,” hævdede socialdemokraten i sit debatindlæg i Politiken.

Sådan fik et guvernøromvalg i Wisconsin ikke kun nationalpolitisk betydning i USA, men blev udgangspunktet for en intens debat i Danmark. Meget kan man sige om Scott Walker, men han har formået at sætte en politisk dagsorden, der går langt ud over USA’s grænser.