Der foregår et fundamentalt opgør i den amerikanske administration om USA’s rolle i verden. Skal USA være aktivt engageret og arbejde gennem multilaterale institutioner – eller gøre op med disse institutioner, fordi de ikke har tilgodeset amerikanske interesser og i stedet fokusere på sig selv? I bogen “Velkommen til Trumps verden. We’re America, bitch” analyserer udenrigsredaktør Philip Chr. Ulrich den aktuelle debat og sætter den i en historisk kontekst.
Der foregår i disse måneder og år et fundamentalt filosofisk opgør i det amerikanske regeringsapparat om retningen for amerikansk udenrigspolitik.
I bogen ”Velkommen til Trumps verden. We’re America, bitch” analyserer udenrigsredaktør Philip Chr. Ulrich den aktuelle udenrigspolitiske debat, men går også tilbage i historien. Bogen er altså ikke blot en analyse af præsident Trumps udenrigspolitik, men sætter også den aktuelle debat ind i en historisk kontekst, som viser at det bestemt ikke er første gang, at USA står med det fundamentale spørgsmål om aktiv deltagelse i international politik eller højere grad af isolationisme.
Normalt taler man om, at amerikansk udenrigspolitik er en supertanker, hvor kun mindre kursændringer er mulige på kort sigt, men som vil have stor betydning på længere sigt.
I øjeblikket lader præsident Trump dog til at forsøge at tvinge supertankeren til et drastisk kursskifte. Den grundlæggende diskussion står mellem præsidentens og flere af hans rådgiveres forståelse af ”America First” overfor en gruppe af ministre, rådgivere og Kongressen, som ønsker at fortsætte den udenrigspolitiske linje, som man har fulgt siden 1945.
Skal USA være aktivt engageret og til stede rundt omkring i verden og arbejde gennem multilaterale institutioner – eller gøre op med disse institutioner, fordi de ikke har tilgodeset amerikanske interesser og i stedet rykke hjem til det amerikanske fastland? Det er grundlæggende det, diskussionen går ud på.
Den internationale verdensorden er uomtvisteligt under forandring i disse år; men denne forandring sker uden, at der er gået en stor militær konflikt forud. Der er ikke tale om en ny Wiener-kongres som i 1815 eller Jalta-konferencen i 1945, hvor sejrherrerne kunne mødes og dele verden mellem sig. Så hvad er spillereglerne i det internationale spil? Det er i sig selv et kæmpe spørgsmål, som stormagterne diskuterer i disse år. Men ved siden af den diskussion er USA altså også i gang med at finde ud af, hvad man selv vil i den nye internationale orden.
Som præsident Trump formulerede det i sin tale til FN’s generalforsamling i september 2018:
America is governed by Americans. We reject the ideology of globalism, and we embrace the doctrine of patriotism.
Med en verdensorden, som i disse år er under forandring fra en unipolær til en multipolær verdensorden, er det af afgørende betydning for USA’s allierede overalt i verden at vide, hvor man har supermagten. Men det har været svært med præsident Trump ved roret.
Der sker rigtig meget i international politik i disse år, og derfor er det ind i mellem gavnligt at træde et skridt tilbage og forsøge at danne sig et overblik. Dét er denne bogs ærinde.
Køb bogen på HER saxo.com
Pris: 179,95
Format: Paperback (Print on demand)
Sider: 160
You must be logged in to post a comment Login