Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Feature

Vreden ulmer blandt de sorte amerikanere

Frustration og vrede over politibrutalitet har de seneste år samlet det sorte Amerika, og Black Lives Matter har for alvor sat sortes rettigheder på den politiske dagsorden. Det næste halve år vil bevægelsen arbejde aktivt for at forhindre Donald Trump i at blive USA’s næste præsident.

Der er meget at være vred over som sort amerikaner.

Flere sorte udsættes for politibrutalitet. Flere sorte sættes bag tremmer. Og flere sorte lever under fattigdomsgrænsen. Bare for at tage et par eksempler. Den sorte del af befolkningen er nemlig dårligere stillet end den hvide del af befolkningen på alle sociale og økonomiske parametre. Og sådan har det været lige siden deres forfædre blev fragtet til Amerika for at plukke bomuld med lænker om anklerne.

Der er også meget at være skuffet over som sort amerikaner.

I 2008 satte de sorte amerikanere deres lid til Barack Obama, den sorte Messias, der skulle komme racismen til livs. Men Barack Obama skuffede, racismen forsvandt ikke, og ud af skuffelsen er vokset endnu mere vrede og endnu mere frustration. Og politiets brutalitet har været det, der har fået vreden til at skvulpe over de seneste år.
For der er også meget at være bange for som sort amerikaner.

990 mennesker blev dræbt og skudt af politiet i USA i 2015. Af dem var 258 sorte – svarende til 26 procent, selvom sorte kun udgør 12 procent af befolkningen. Endnu skævere ser statistikken ud, hvis man ser nærmere på de 93 personer, der var ubevæbnet på drabstidspunktet. 40 procent af dem var nemlig sorte.

Især ét drab fik vreden til at blusse op; drabet på den 18-årige og ubevæbnede Michael Brown, der blev skudt i brystet af en betjent i Ferguson i 2014. Som reaktion gik vrede sorte amerikanere på gaden. De satte biler i brand. De knuste ruder. Og de kastede sten mod politiet.

Vreden i Ferguson fik det bedre borgerskab, som måske ellers gik og troede, at racisme tilhørte fortiden, til at vågne op og spørge: Hvor kommer vreden fra? Hvad er galt?

Forfatteren Ta Nehisi Coates forsøger at besvare det spørgsmål i sin bog Between the World and Me. Han skriver, at slaveriet er roden til vreden, og den fortsatte uretfærdighed er årsag til vreden. Og han skriver, at de unge mænds vrede, som han så i sin barndoms ghetto, og som han så i Ferguson, i virkeligheden bunder i frygt.

Oprøret i Ferguson spredte sig til andre byer og førte til dannelsen af Black Lives Matter, der betegnes som det bedste bud på en ny borgerrettighedsbevægelse. Black Lives Matter har fået sortes rettigheder på den politiske dagsorden, som de ikke har været det i årtier.

Præsidentkandidaterne er utallige gange blevet konfronteret med, hvad de vil gøre for at sikre retfærdighed for landets sorte borgere. Især ét spørgsmål bliver de stillet gang på gang i tv-dueller og til vælgermøder: Do black lives matter?

I en undersøgelse foretaget for CNN i november 2015, svarede halvdelen af amerikanerne, at racisme er ”et stort problem”. Det er den største andel i flere årtier, og det skyldes blandt andet det store fokus, der har været på politibrutalitet, takket være Black Lives Matter.

Racismen kan få en renæssance
Black Lives Matter har endnu ikke officielt erklæret deres støtte til en præsidentkandidat. Men når Hillary Clinton og Donald Trump står over for hinanden, så vælger Black Lives Matter formentlig at støtte Hillary Clinton.
Det sorte Amerika stemmer allerede demokratisk, så i forhold til at få sorte til at stemme på Hillary Clinton frem for Donald Trump, betyder Black Lives Matters støtte ikke ret meget.

Alligevel kan deres støtte få stor betydning. Black Lives Matter er nemlig i stand til at mobilisere de sorte amerikanere som ingen andre er det. Og håbet er, at de kan motivere nogle af de mange sorte sofavælgere til at bruge deres demokratiske ret tirsdag den 8 november 2016.

Hillary Clinton er Black Lives Matters bedste hest at spille på, hvis organisationen skal gøre sig nogle forhåbninger om, at der vil blive lyttet til dem i Washington, efter at den sorte præsident har forladt det ovale kontor. For Donald Trump giver ikke meget for Black Lives Matter. Tværtimod. Han er en af dem, der vedholder at all lives matter. Han mener, at den politiske korrekthed er Amerikas største problem, og mod den har han erklæret krig.

Da Barack Obama vandt i 2008 vendte han op og ned på nationens fasttømrede racehierarki, og han varslede om en tid, hvor de hvide vælgere ikke længere vil være altafgørende i præsidentvalgene (han vandt ved hjælp af minoriteterne). Det gjorde de hvide amerikanere bange, og derfor har Donald Trump så stor succes. Det mener i hvert fald politisk redaktør på Slate Magazine, Jamelle Bouie, som argumenterer for, at det nu giver bagslag, at amerikanerne i 2008 valgte en sort præsident.

Og Donald Trump kan tilsyneladende ikke gå for langt. Hver gang han har udtalt sig racistisk eller sexistisk, har politiske kommentatorer taget sig til hovedet og forudset hans længeventede fald. Men hver gang er det gået lige modsat; Han er blot steget i meningsmålingerne.

Det skyldes måske, at en del af hans vælgere er – for at sige det ligeud – bundracistiske. Ifølge en YouGov undersøgelse fra januar 2016, mener knap hver femte af Donald Trumps vælgere, at det var forkert at afskaffe slaveriet. Måske derfor kunne det heller ikke ses i meningsmålingerne, da Donald Trump i et live-interview på CNN ikke tog klart afstand fra den tidligere Ku Klux Klan leder David Duke.
“Jeg ved ikke, hvilken gruppe du taler om”, sagde Donald Trump til intervieweren.
“Du vil ikke have mig til at lægge afstand fra en gruppe, jeg ikke kender”.

Det er svært at tro på, at Donald Trump ikke kender Ku Klux Klan. Senere gav han da også sin øresnegl skylden for fejltrinnet.

Hvis Donald Trump vinder præsidentvalget 8. November 2016, kan det blive et tilbageslag for det, de sorte amerikanere har kæmpet for så længe. Derfor kommer vi uden tvivl til at høre mere til Black Lives Matter i løbet af det næste halve år frem mod valgdagen den 8. november.

Du kan købe Katrine Jo Andersens e-bog ´Et Kvælertag, 13 Skud Og Et Hashtag´, der handler om Black Lives Matter via linket her:
Køb ´Et Kvælertag, 13 Skud Og Et Hashtag´ her

Written By

Katrine Jo Andersen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt fra San Francisco State University med fokus på amerikanske forhold. Forfatter til ‘Et Kvælertag, 13 Skud Og Et Hashtag’ og tilknyttet Kongressen.com som indenrigspolitisk skribent. Mail: katrinejoandersen@gmail.com

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen