Vrede over bristede uddannelsesdrømme

Lærere og undervisere rundt omkring på de amerikanske skoler og universiteter er vant til at håndtere uro og tumult i klasseværelset. Men uddannelsesområdet står overfor en udfordring, der kan sætte selv den mest garvede læres evner til at håndtere konflikter under pres. For store dele af den amerikanske befolkning er vrede på uddannelsessystemet. Vælgerne er vrede over Washingtons indblanding i klasseværelserne, og at de ikke har råd til at sende deres børn på universitetet. Og eleverne, de er frustrerede over den enorme studiegæld, og udsigten til, at de som den første generation i USA’s historie er ringere stillet og har færre muligheder end deres forældre.

Frustrationer i overflod præger den amerikanske befolkning når snakken falder på uddannelsesområdet. Amerikanerne er dybt splittede over hvordan man skal håndtere de store udfordringer på området, men de er kun enige om én ting. Systemet har skylden. I den aktuelle præsidentvalgkamp bliver vinderen den, der bedst formår at kanaliserer befolkningens vrede og opgør mod det etablerede system over til deres valgkampagne. Derfor er der på de politiske fløje et kapløb om hvem der kan gå hårdest til de etablerede system. Det gælder også på uddannelsesområdet, hvor især Bernie Sanders og Donald Trump benytter stærke gloser, når syndebukke skal udpeges og løsninger skal sælges til vælgerne.

Sanders’ løsning er at gøre college-uddannelser gratis for alle amerikanere, mens Trump har et mere drastisk, men også mere diffust bud på en løsning; han vil helt afskaffe det uddannelsesministeriet og i stedet overlade ansvaret til delstaterne.

Og vælgerne lytter opmærksomt. Over de seneste årtier er prisen for en universitetsuddannelse nærmest eksploderet. Den gennemsnitlige amerikanske familie har derfor mere end svært ved at betale for deres børns uddannelse. Ofte ender det med at forældrene ikke kan give deres børn en videregående uddannelse, eller også må de træffe et umuligt valg om hvem af deres børn, der skal have chancen for at komme på universitetet. Den ekstreme prisstigning på videregående uddannelser er med til at forstærke den voksende forskel mellem rig og fattig, som mange amerikanere føler i deres hverdag, og det skaber vrede og frustrationer.

Mange vælgere ser også en række af de seneste lovforslag fra Washington som et forsøg på langsomt men sikkert at bestemme indholdet af undervisningen fra central hånd. I USA og især på uddannelsesområdet er der en stor skepsis overfor alt hvad den føderale stat kommer med. Vælgerne ser meget kritisk på politikker fra Washington, der mindsker de lokale delstatsparlamenters indflydelse på uddannelsesområdet. I uddannelsespolitik er systemet forstået som politikerne i Kongressen i høj grad fjenden, og det er en medvirkende årsag til, at Trump har stor succes med sine udmeldinger om, at han vil nedlægge undervisningsministeriet som noget af det første, hvis han bliver valgt som præsident til november.

Men de frustrationer forældrene føler er intet i forhold til den vrede deres børn har. De tårnhøje college-priser betyder at de amerikanske unge gældsætter sig som aldrig før under deres uddannelse. Ikke bare kommer de ud med en kæmpe studiegæld, mange af de unge mennesker ender i lavtlønnede jobs, som de er overkvalificeret til, og som ikke har noget at gøre med den uddannelse, de har betalt i dyre domme for.

Alt i alt betyder det, at den amerikanske ungdom har den tvivlsomme ære at være den første generation i USA’s historie, der har færre muligheder og mere dystre fremtidsudsigter end deres forældre havde. Det giver en stor frustration med uddannelsessystemet, der netop skal sikre de unges fremtid. På den måde er uddannelsessystemet selve legemliggørelsen af den amerikanske drøm, og når drømmen viser sig at være et gældspræget mareridt skaber det en stor vrede i befolkningen.

Frustrationen kan have store konsekvenser for det amerikanske samfund og den nuværende præsidentvalgkamp viser allerede de første tegn på dette. Den store succes om Trump og Sanders har med deres radikale udmeldinger om, hvordan de vil gribe problemerne an understreger, at frustrationerne i det amerikanske samfund lever i bedste velgående, og at vreden mod systemet kommer til at have en afgørende betydning for indretningen af fremtidens USA, uanset om det gælder uddannelsesområdet eller samfundet generelt.