På Kongressen Business taler vi hver uge med danske virksomheder og eksperter om, hvilke udfordringer og muligheder de oplever i USA.
Her får du 15 tips til, hvad der sikrer succes på det amerikanske marked ifølge dem. Læs også første artikel i serien her.
Rekruttering kan være nemmere i mindre velkendte delstater
Uffe Nielsen, adm. direktør, Grafisk Maskinfabrik:
“Det er utrolig svært at rekruttere uddannet personale i USA, specielt inden for mekanisk konstruktion, som er vores felt. Det var umuligt at finde i Chicago, men i Cincinnati var det intet problem.”
Partnerskaber giver resultater i USA
Finn Mortensen, adm. direktør, State of Green:
“Det er med afsæt i partnerskabstilgangen, at Danmark skal levere grønne løsninger og kommercielle resultater, når der er bud efter holistisk byudvikling i New York, energiomstilling i Texas og bæredygtig vandhåndtering i Georgia.”
Tag højde for nye toldtariffer og valutakurser i kontrakter
Ole Teglgaard, adm. direktør i Resolux, som tabte 6 mio. kr. på at Trump indførte en straftold:
“Det vi har lært af det er, at når vi indgår kontrakter, har vi nu klausuler, der siger, at ændringer i toldtariffer eller valutakurser giver ret til at genforhandle kontrakten. Det går de fleste kunder med til, fordi det er ved at blive standard på grund af den store usikkerhed på markedet.”
Vær mere aggressiv i din salgsindsats
Simon Hjorth, COO, OneAffiniti:
“På den ene side er det vigtigt at bygge relationer, hvor der snakkes sport, familie, musik med mere inden det egentlige møde, men samtidig er amerikanerne også meget mere aggressive og pågående, når der skal sælges.”
Hav fokus på delstaternes ambitioner
Knud Erik Andersen, adm. direktør for European Energy om mulighederne for solenergi i USA:
“Overordnet er vores syn på markedet, at vi har fat i en markedsledende teknologi med en god businesscase. Om man så på føderalt niveau vil stille krav i forhold til vedvarende energi eller give subsidier, som fremmer udviklingen, ser vi som en sekundær faktor. På delstatsniveau er man mange steder relativt fremme i skoene, hvadend man i Washington forsøger at bekæmpe det eller ej.”
Tænk bæredygtighed ind i dine planer i USA
Henrik Nøhr Poulsen, direktør for udenlandske ejendomme, PFA:
“Generelt tænker vi over, hvad vi vil med de ejendomme vi køber eller bygger om 30 år. Det gælder blandt andet klimatiltag og klimaforbedringer i eksisterende bygninger. Det er der krav til allerede i dag fra lejere, og det er en stigende tendens (i USA, red.), som vi er meget opmærksomme på.”
Risikoen for at blive sagsøgt er mindre, end mange tror
Stephen Brugger, adm. direktør, AmCham om de myter, der har hersket om eksport til USA:
“Mange danske virksomheder troede nærmest, at de var dødsdømt på det amerikanske marked, fordi det var så nemt at blive sagsøgt. Man troede også i højere grad, at man kunne overføre sine danske medarbejdere og kultur til USA uden tilpasninger. Markedets størrelse og diversitet fra stat til stat var der heller ikke samme forståelse for dengang.”
Brug konkurrencefordelene på fødevareområdet
Lise Walbom, adm. direktør, FoodNation om Danmarks image som fødevarenation i USA:
“På områder som dyrevelfærd, økologi og bæredygtighed rater de amerikanske beslutningstagere danske virksomheder og leverandører højere end de nationale. Så for danske virksomheder, der har noget på hylden inden for de områder, gælder det om at skrue op og tage det med i fortællingen, når de brander sig, for der har vi en forlomme.”
Gå lokalt i USA
Søren Hvilshøj, Global Division Director, Rambøll Water Resources:
“Det kan næsten ikke blive lokalt nok, både når det gælder den enkelte stat og den enkelte by, som man samarbejder med. En af vores konkurrenter var fra nabostaten Oregon og deres samarbejdspartner var af mere national tilstedeværelse. Vi valgte at fokusere på lokalt samarbejde med Californiske grundvandseksperter fra firmaet GEI og universitet i Sacramento.”
Store muligheder i landbrugssektorens grønne omstilling
Kenneth Lindharth Madsen, chef for Handel & Marked i Landbrug & Fødevarer:
“Der kommer i stigende grad krav til miljø og klima fra både USA’s egne forbrugere og på eksportmarkederne som i fx Europa. Forstår man ikke det, er der potentielt mange arbejdspladser på spil. I nogle stater i Midtvesten og dele af Californien udgør landbruget en meget stor del af de lokale arbejdspladser, som man ikke har råd til at miste.”
Bevar innovationskraften
“Det kræver daglig træning at holde den førerposition, vi har. Det stiller krav til os som virksomheder om at blive ved med at være innovative, og at vi som bestyrelser og direktioner bliver ved med at tage nogle sats.”
Også SMV’ere kan få succes i USA
Steen Nymann Andersen, forretningsudvikler samt eksport- og internationaliseringsspecialist hos Erhvervshus Fyn:
“Selvom de største koncerner, der i høj grad eksporterer til USA, er placeret i og omkring hovedstadsområdet, skal vi ikke gemme os bag en hæk her på Fyn. Vi har enormt mange virksomheder, som vil kunne bidrage til den grønne omstilling og dermed brede eksporten ud over hele USA.”
Digitalt salg øger eksporten til USA
Jacob Kjeldsen, Branchedirektør, DI Handel
“USA er allerede det største marked for dansk eksport, men der er mulighed for at gøre endnu mere, hvis flere virksomheder styrker deres nuværende salg via større brug af digitale løsninger. Og for andre virksomheder er e-handel en måde at komme i gang i USA mere omkostningseffektivt end en fysisk tilstedeværelse.”
Hav styr på lovgivningen i de enkelte delstater
Thomas Thorup, medejer af advokatfirmaet Thomas Martin Law:
“USA er ikke ét land i juridisk forstand. Det er 50 delstater med store variationer i lovgivningen. 90 pct. af den lovgivning, man løber ind i som dansk virksomhed i USA, er delstatsreguleret. Det gælder alt fra selskabsret til ansættelsesområdet. Og det er på de områder, at der i højere grad går noget galt for virksomhederne, end når det kommer til sagsanlæg i forbindelse med produktansvar.”
Vær forberedt på at skrue op for lønnen
Jonas Berntsen, president og CPO (produktchef, red.) for MapsPeople om tech-lønningerne i Austin:
“Når jeg skal finde ud af, hvad en medarbejder koster her i Austin, plejer jeg at tage en gennemsnitlig løn for en lønmodtager i København og lægger 50 pct. oveni. Så har man cirka, hvad det koster at ansætte en person i Austin.”
