Vi kan ikke være det bekendt

Behandlingen af veteraner er alt andet end acceptabel. Og det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt, lyder dommen fra oberst Lars Møller.

Af oberst Lars R. Møller, foredragsholder og forfatter. Forlod forsvaret i 2014.

I den seneste tid har vores veteraner demonstreret nogle af de karakteristika, der fik dem til at overleve på slagmarken. Mod, sammenhold, styrke og forståelse for indsatsmiljøet.

Indsatsmiljøet er det vigtigste. Man skulle tro, at de havde gode muligheder for at få deres krav igennem, når man ser de udmeldinger som vores politikere fremkommer med. Lederen af socialdemokratiet Mette Frederiksen har lovet 100 mio. fantasikroner og alle partier husker at nævne veteranerne. Ord skal omsættes til handling og her kniber det. Indsatsmiljøet styres nemlig af embedsmændene, der ikke kender det miljø, veteranerne kommer fra. De fastsætter deres egne regler uanset hvad politikerne mener.

Vi husker 6 måneders-reglen. En hjemmestrikket regel, der skulle begrænse antallet af erstatninger. Hvis man ikke havde søgt psykolog senest 6 måneder efter hjemkomst, var man ikke berettiget til erstatning. Alle sagkyndige brokkede sig, PTSD kan opstå år efter hændelsen, til ingen nytte. Først da Folketinget vedtog en lov måtte embedsmændene give sig. Det betød ikke at indsatsmiljøet blev bedre. De opfandt bare noget nyt.

Når en veteran har en sag, går hele systemet i gang med at bevise at veteranen ikke har fået PTSD eller noget andet pga. en bestemt hændelse under sin udsendelse. Det skyldes noget helt andet i vedkommendes fortid. En af mine gode venner sad i en Coyote (canadisk Piranha), der kørte på en vejsidebombe. En acceleration til 90 G på nogle millisekunder kan godt give en rygskade, men ikke i embedsmændenes verden. Rygskaden stammede ikke nødvendigvis fra eksplosionen, så ingen erstatning til ham.

Man kan godt spekulere over om civile erstatningssager behandles på samme måde. Når en pædagog får stress eller PTSD efter et overfald fra en elev, behandler man dem så på samme måde som vores veteraner?
En forudsætning for at hjælpe de hårdest ramte veteraner er, at de bliver udredt. Det foregår over en periode, hvor man skal overholde aftaler og komme til møder, men hvis man kun har overskud til at overleve, ikke kan åbne breve eller mødes med andre mennesker, så bliver man ikke udredt.

Vi har i demokratiets navn har bedt vores veteraner om at varetage vores interesser under fjerne himmelstrøg. Vi skal tage ansvar, for de skader de har pådraget sig, også selvom de ikke kan sammenlignes med almindelige socialsager herhjemme fra. Vi bør gøre en undtagelse, når vi taler om veteraner. Vi kan ikke være andet bekendt.