Verden ifølge Rumsfeld

Den længe ventede dokumentarfilm ‘The Unknown Known’ om Donald Rumsfeld har i dag dansk premiere. Og selv om det er en tung arv at løfte efter den fremragende ‘The Fog Of War’, lykkes det til fulde for Errol Morris.

Det er sjældent at jeg går fra en biografsal med følelsen af både at være oplyst, forarget og godt underholdt. Ikke desto mindre var det tilfældet, da jeg i går aftes så filmen ‘The Unknown Known’ til Kongressen.coms store premiere arrangement i Falkoner Biografen.

Før filmen havde jeg fornøjelsen af at sige et par ord om filmens hovedperson, godt suppleret af Michael Ehrenreich, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab, forsvarsanalytiker Philip Chr. Ulrich samt udenrigsanalytiker Mirco Reimer, begge her fra Kongressen.com.
Min forventning var, at Morris ville gøre alt hvad der stod i hans magt for at nedbryde det berømte og berygtede Rumsfeld panser. Men hvorvidt det lykkedes, var jeg noget mere tvivlende omkring.

Rumsfeld begår ikke fejl
For Rumsfeld er og bliver en særpræget karakter. Og vigtigst af alt; efter Rumsfelds egen opfattelse begår han ikke fejl. Der kan være begivenheder eller hændelser, han er en del af, som udvikler sig anderledes end forventet. Men det er som udgangspunkt ikke fordi han selv har gjort noget galt, men fordi andre har fejlet.
Det er eksempelvis ikke Rumsfelds skyld, at han ikke blev vicepræsident i 1980. Det er Ronald Reagans skyld. Han traf en forkert beslutning ved at vælge George H. W. Bush i stedet.

På samme måde er det heller ikke Rumsfelds skyld, at hans forsøg på at blive præsident efter Reagan i 1988 heller aldrig kom ud over rampen. Det er i langt overvejende grad også Reagan og til dels Bushs skyld, for hvis nu bare Reagan havde truffet den rigtige beslutning tilbage i 1980, så havde Rumsfeld lige så let som Bush kunne vinde præsidentvalget. Ifølge Rumsfeld.
På samme måde er det heller ikke Rumsfelds skyld, at der ikke blev fundet nogen masseødelæggelsesvåben i Irak under den anden Golfkrig. Det er primært Saddam Husseins skyld, må man forstå.

De andres skyld
Og endelig er det en misforståelse ifølge Rumsfeld, at han i december 2006 blev fyret som forsvarsminister af præsident Bush. Man må i stedet forstå, at Rumsfeld gjorde Bush en tjeneste, ved at blive som minister to år længere end først planlagt, nøjagtig som han gjorde ham en tjeneste ved at træde tilbage et par uger før jul 2006. Og at det nok i øvrigt ikke havde været nødvendigt at træde tilbage, hvis ikke Demokraterne havde haft den frækhed at vinde midtvejsvalget måneden forinden og dermed besværliggøre Rumsfelds arbejde. At det er en opfattelse, han står ret alene med, synes ikke at genere den 81-årige Rumsfeld.

Known and unknown
I det hele taget synes Rumsfeld ikke at have de store problemer med at fremstille ting, som i andre menneskers ører lyder som det rene nonsens. Således blev hans pressemøder i Pentagon hurtigt kendte i pressekredse som noget, der til tider kunne minde om absurd teater. Ikke mindst takket være udtaleser som dette:
“Reports that say there’s – that something hasn’t happened are always interesting to me, because as we know, there are known knowns; there are things that we know that we know. We also know there are known unknowns; that is to say we know there are some things we do not know. But there are also unknown unknowns, the ones we don’t know we don’t know.”
Hele ideen om ‘Known’ og ‘Unknown’ danner rammen om såvel Rumsfelds politiske virke og er også et af de centrale omdrejningspunkter i filmen, der med dette udgangspunkt har fået titlen ‘The Unknown Known’. Og en af filmens suverænt mest underholdende scener handler netop om ‘Known’ og ‘Unknown’, som Rumsfeld tit og ofte har refereret til, men som han kommer lidt på glatis med at skulle forklare Morris.

Endnu en perle fra Morris
Det er sjældent let at følge op på en succes. Og netop derfor var det også spændende at se, hvorvidt Errol Morris, der vel nok er en af verdens dygtigste dokumentarister, ville kunne leve op til forventningerne efter ‘The Fog Of War’ fra 2003. En film, hvor det lykkedes Morris at få den tidligere forsvarminister under Kennedy og siden hen Johnson, Robert McNamara, til at erkende, at Vietnam-krigen i store træk var en kæmpe fejl. En erkendelse, McNamara allerede havde luftet et par år forinden i sine erindringer ‘In Retrospect’, men som for alvor blev skåret ud i pap i Morris’ film.

På samme måde som McNamara, udgav Rumsfeld også sine erindringer ‘Known And Unknown’ et par år før han sagde ja til at være hovedperson i en Errol Morris dokumentarfilm. Men modsat McNamara, efterlader Rumsfelds erindringer ikke mange indtryk af en mand, der på sine ældre dage har reflekteret over sit virke og nået frem til, at han måske begik en række fejl. Tværtimod.
Så meget desto mere spændende var det også at se, hvordan Morris ville forsøge at trænge gennem Rumsfeld-panseret. Og trods store forventninger, blev jeg bestemt ikke skuffet. Om filmen så gav svar på de spørgsmål man som seer, havde håbet på, er op til den enkelte at se og vurdere. Sikkert er det i hvert fald, at Errol Morris med ‘The Unknown Known’ har begået endnu en fremragende dokumentarfilm om en af USA’s mest kontroversielle forsvarsministre. Og at den bestemt er værd at se.