Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Business

Velkommen til Kongressen Business

Kongressen Business er et nyt tiltag fra Kongressen.com. Med en ny erhvervsredaktør, vil Kongressen.com være stedet at mødes for danske erhvervsinteresser i USA.

Kongressen Business er et nyt tiltag fra Kongressen.com. Med en ny erhvervsredaktør, vil Kongressen.com være stedet at mødes for danske erhvervsinteresser i USA.

Kongressen Business er et nyt tiltag fra Kongressen.com. Med en ny erhvervsredaktør vil Kongressen.com være stedet at mødes for danske virksomheder med erhvervsinteresser i USA.

Vi synes, der mangler et medie målrettet danske virksomheder med interesser i USA. Et medie, hvor virksomheder kan læse om hinanden og tale til hinanden. Best practice fra, om og fortalt af danske virksomheder. Hos os kan man samtidig møde de vigtigste aktører på eksportområdet. 

Læs med: Du kan blive en del af Kongressen Business allerede nu ved at skrive dig op til en gratis prøve.

De forretningsmæssige forbindelser over Atlanten vokser i betydning for Danmark. I 2020 var USA Danmarks største eksportmarked og med Biden-administrationens enorme økonomiske hjælpepakker står det ikke til at blive mindre i de kommende år. 

Vi mener, der mangler et medie, som fra et dansk udgangspunkt dækker forretningsmulighederne og udfordringerne i USA set fra danske virksomheders perspektiv.  Det er det, vi vil med Kongressen Business. Derfor har vi styrket redaktionen med en dedikeret erhvervsredaktør; Tine Brødegaard (ses på foto med Kongressens chefredaktør Anders Agner).

Siden 2012 har vi på Kongressen.com dækket amerikansk politik med chefredaktør Anders Agner i spidsen. Nu udvider vi således vores fokus til også at dække danske erhvervsinteresser i USA. 

Der vil både være nyheder og tips og tricks fra landets største virksomheder, men også nære historier om SMV’er, der har fået fodfæste i USA – eller ønsker at få det. 

Har du ris, ros, kommentarer eller ideer så kontakt erhvervsredaktør Tine Brødegaard på tine@kongressen.com.

Vi håber, du vil læse med!

Written By

Kongressen.com er et uafhængigt netmedie om amerikanske samfundsforhold. Vi grundlagde mediet i oktober 2012 ud fra den ambition at tilføre dækningen af supermagten substans og analyse. Som verdens supermagt spiller USA en helt central rolle for den verden, som Danmark er en del af. Derfor er der behov for at dække såvel amerikansk indenrigs- som udenrigspolitik på en mere kvalificeret og nuanceret måde. Lige som der er behov for at fortælle historier om det amerikanske samfund generelt. Det er det, vi her på Kongressen.com ser som vores fornemmeste opgave at gøre.

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen