Veep i Det Hvide Hus

Den længe ventede 5. sæson af komedie-serien Veep om livet som vicepræsident har præmiere i dag på HBO. Nu er det endelig blevet tid til at finde ud af, om Selina Meyer rent faktisk vinder valget, eller om hendes konstante uheld, dårlige beslutninger og inkompetente team kommer i vejen for hendes ambitioner, igen.

På SelinaMeyer.com kan man printe en valgplakat med hendes smilende ansigt på, designet til at ligne præsident Obamas ikoniske valgplakat fra 2008. Nederst står der dog ”Maybe” i stedet for ”HOPE”. Det siger meget om TV-serien at ordet HOPE er byttet ud med Maybe, og på en formidabel måde formår plakaten også at fange folkestemningens ændring fra 2008 til nu – håbet er blevet til et måske.

Jeg har selvfølgelig printet plakaten, for Selina Meyer er alt, hvad jeg ville ønske, jeg var, og samtidig alt, jeg aldrig vil være. Ambitiøs og magtfuld – men også talentløs og inkompetent. Selvsikker og smuk – men også ondskabsfuld og egoistisk. I denne 5. sæson af Veep får vi endelig at vide, om Selina Meyer (Julia Louis-Dreyfus) rent faktisk kan vinde et præsidentvalg – til trods for et team af ukvalificerede karriereryttere, der gang på gang skaber problemer for hende.

Men selvom Selina uden at blinke retter skylden mod alle andre end sig selv og giver skideballer, som var hendes team en gruppe forældreløse på et børnehjem i 1940’erne, er det næsten altid hendes egen inkompetence, der er grunden til problemerne. Hun kaster skylden i alle andre retninger og mod en gruppe yes-men, der i teorien gør deres bedste, men på katastrofal vis fejler gang på gang. Som da man hacker privat information fra en database, og ved en fejl sender brochurer om et nyt forslag til at hjælpe familier og enlige mødre, ud til familier der har mistet deres børn. Eller da de gav hende den forkerte State of the Union-tale, med katastrofale men underholdende konsekvenser.

Hvis man følger godt med, opdager man, at Veep næsten ikke handler om politik. Det er en bi-ting, der dukker op nu og da. Veep handler om de middelmådige karriereryttere på hendes team, som vi alle kan relatere til. Ligesom deres chef er de ikke psykopatisk-manipulerende og magtkorrupte som Frank og Claire Underwood i House of Cards, men menneskelige og sympatiske personer, som vi hepper på.

Og så er der Gary – bagman Gary, som er hendes personlige assistent, sufflør og tætteste medarbejder, der til trods for at være den eneste, der ville tage en kugle for Selina, også er den, der bliver råbt af mest. Som da han fjerner hendes briller fra kjolen, hun skal have på, da hun skal give sin førnævnte State of the Union-tale, fordi den ligner en penis. Men da talen på prompteren går i stå, fordi hendes team har sat den forkerte på, kan hun ikke læse den korrekte printede version, fordi hun ikke har sine briller. Og Gary får et af sine sammenbrud. De to har et afhængighedsforhold og en kemi sammen, som kan få tårerne til at trille.

På Kongressen.com har vi set første afsnit af 5. sæson, der ufortrødent fortsætter, hvor den slap og fuldt ud lever op til vores høje forventninger. Sæson 4 efterlod os på valgnatten med en fuldstændig lige afgørelse – og på grund af teknikaliteter kan det derfor ende med, at Selinas sindssygt populære vicepræsident Tom James (Hugh Laurie), som hun konstant frygter vil overskygge hende, kan blive præsident i stedet for hende. Den sidste scene ender med en samtale, hvor Tom James spørger, om hun i så fald vil være hans VP. ”Why don’t you go help them with the balloons,” svarer Selina, der ydmyget af situationen forsøger at skubbe James ned i hierarkiet. Og dermed er der lagt op til en fantastisk 5. sæson, med et sublimt cast af komikere, der elegant navigerer i krydsfeltet mellem politik og komedie.

For hvem ved, maybe forbliver Selina til sin egen fortrydelse Veep.