I samarbejde med briterne har USA påbegyndt en flådeøvelse i Barents- og Norskehavet. Amerikanerne har ikke haft flåden der oppe siden 80’erne men vender nu tilbage som svar på øget russisk aktivitet.
Amerikanerne vil have en større militær tilstedeværelse i Arktis. I takt med stigende generel interesse, går USA nu til handling. Anti-ubådsøvelsen ud for Nordnorge, den første af sin art siden 1980’erne for amerikanerne i området, kommer derudover som følger af kraftigt stigende aktivitet fra russiske ubåde og deres flåde i Nordatlanten.
Rusland har de seneste to år gjort brug af deres Bastion forsvarskoncept, og flere gange har russiske flådeskibe sejlet i Norskehavet. Skulle der være en stigning i de globale militære spændinger, ønsker russerne at kunne gennemføre såkaldt area denial (A2/AD), areal benægtelse, i Nordatlanten for at kunne beskytte deres ballistiske-missil-ubåde i Barentshavet. Bastion forsvarskonceptet blev udviklet i Sovjettiden og havde til formål at beskytte de russiske atomare ubåde i et givent område med ca. 75% af de russiske angrebs-ubåde, alle skibe fra deres Stillehavs- og nordlige flåder, og hundredvis af fly. Det var et formidabelt forsvar som NATO brugte megen energi og ressourcer på at finde modsvar til.
I takt med at Arktis bliver mere tilgængeligt for marineaktivitet, stiger behovet for amerikanske flådefærdigheder i regionen for at kunne sikre sikkerhed, handel og de amerikanske nationale interesser. Den amerikanske flåde udtalte at de vil samarbejde med deres europæiske partnere for at ”sikre et åbent Arktis gennem navigationsfrihed og gennemflyvninger af regionen, samt udføre de land-, luft- og søoperationer der kræves for at opretholde afskrækkelse, tilstedeværelse, og sikkerheden i Arktis.”
Rusland har ikke lagt skjul på at de ikke er begejstrede for militære operationer fra andre NATO-medlemmer end Norge, i de vande der ville blive dækket af en potentiel bastionsforsvarsbevægelse fra deres Nordlige Flåde. Det område inkluderer det nordligste Norskehavet og Barentshavet regionen. Den Nordlige Flåde er Ruslands største og er baseret på Kolahalvøen hvor flåden har adgang til Nordatlanten via Barentshavet.
Den amerikansk/britiske flådeøvelse som blev påbegyndt den 1. maj bestod oprindeligt af fire skibe men fik ved starten af weekenden besøg af endnu en amerikansk destroyer. Øvelsen består nu af tre amerikanske destroyere, USS Roosevelt, Donald Cook, og Porter, kampstøtteskibet USNS Supply, og den britiske fregat HMS Kent. Udover skibene deltager et amerikansk P8 maritimovervågnings fly, og en ikke navngivet amerikansk atomubåd.
En af de tre Arleigh Burke-klasse krydsermissildestroyere i flådegruppen, USS Donald Cook, er særligt provokerende overfor russerne. I 2012 blev skibet opgraderet med RIM-161 Standard Missile 3 (SM-3) evner for at kunne tage del i det amerikanske Aegis ballistiske missilforsvarssystem, hvor særligt den radar der nu findes på skibet har en vigtig rolle i tidlig detektion af potentielle fjendtlige missiler. Systemet giver skibet et forsvar mod kort-til mellemdistance ballistiske missiler, en vigtig del af det russiske arsenal, og et af grundstenene i det russiske Bastion forsvarskoncept. Det russiske forsvarsministerium udtalte i et kort notat sidste mandag at de har påbegyndt overvågning af NATO flådeenheden.
Sidste år fløj der tre amerikanske B-52 strategiske bombefly ind over den østlige del af Barentshavet, i et flymønster der ikke er set siden den Kolde krig. Derudover blev der også observeret B-2 stealth bombefly ud fra Norges og Islands kyster. Den kraftige stigning i amerikansk aktivitet kommer som modsvar til russerne som flere gange inden for de seneste to år har holdt flådeøvelser i havet ud for Lofoten i Norge. Den seneste, i 2019, kom bag på nordmændene; den involverede nemlig hele 30 russiske flådeskibe med alt fra ubåde, krigsskibe, og støtteskibe, og opererede i hvad nordmændene kaldte ”en meget kompleks operation”. Det var ikke noget nordmændene og det norske forsvarsministerium var særligt glade for. Selv ikke under den Kolde Krig afholdte russerne øvelser med skarp ammunition og våbentests vest for Nordkap.
På trods af dette deltog Norge ikke i den amerikansk-ledede flådeøvelse. Professor Rasmus Gjedssø Bertelsen fra Instituttet for Samfundsvidenskab ved Tromsø Universitet, det arktiske universitet i Norge, udtalte i forbindelse med den pågående amerikanske øvelse, at USA meget nøje burde overveje effekten på den strategiske stabilitet af at have missilforsvars enheder i denne region, og specificerer: ”Norge afholdte sig fra at deltage i denne øvelse måske fordi de forstår den fare det udgør for det norsk-russiske bilaterale samarbejde at true den russiske atomare afskrækkelsespotentiale”. Dog så det norske forsvarsministerium og forsvarsminister Frank Bakke-Jensen ikke nogen interessekonflikt ved den amerikansk/britiske flådegruppe og ville kun se velkomment på større allieret tilstedeværelse.
Viceadmiral Lisa Franchetti, kommandør af U.S. 6th Fleet, der dækker Europa og Afrika, udtalte i forbindelse med øvelsen at: ”Vi arbejder med vores partnere for at forbedre vores samlede kapaciteter når vi udfører maritime sikkerhedsoperationer og træning i den arktiske region.”
Den norske forsvarsanalytiker, Per Erik Solli, er overbevist om at vi i fremtiden vil se meget mere til den amerikanske flåde – at det bliver det nye normale med regelmæssig sejlads i norden. Der er særligt to grunde til det. For det første, er princippet bag navigationsfrihed på De Syv Have fundamentalt for den amerikanske flåde, og det meste af Barentshavet forefindes i internationalt farvand. For det andet, så har udviklingen i de nye russiske krydser- og ballistiske missiler, med længere rækkevidde og bedre ydeevne, gjort NATO nødsaget til at udfordre den russiske Nordlige Flåde længere mod nord i tilfælde af en eskalerende global konflikt. Både Norge og Rusland bør derfor forberede sig på en langt hyppigere tilstedeværelse af NATO-medlemmer og flådeøvelser i regionen.
