Valgets sidste dage – der er nok at holde øje med

Hvor står valget efter den seneste udvikling om nye emails, der kunne være relevante til FBI-undersøgelsen af Hillary Clintons private server? Og hvad får betydning i valgets sidste dage? Her er, hvad du skal holde øje med op til 8. november

WASHINGTON D.C.: Der er fuld panik blandt demokraterne efter en tracking poll fra ABC/WaPo i denne uge viste, at Donald Trump pludselig fører over Hillary Clinton på nationalt plan med et procentpoint.

Hvad foregår der? Er valget pludselig Trumps at tabe?

Det korte svar er: nej.

Der er ikke mange tegn på, at valgkampens overordnede dynamik er ændret markant efter Comey-fadæsen. Ja, valget er tættere, men det betyder ikke, at valget pludselig er lige. Og slet ikke at Trump cruiser mod sejren.

For det første er det altid bedst at følge gennemsnittet af målingerne. Og når du kigger på de nationale målinger, så er ’ABC/WaPo’-målingen en ud af blot to målinger, som har haft Trump foran siden den tredje debat. Blot fire nationale målinger har haft Trump foran siden den første debat ud af de 58 målinger RealClearPolitics har indsamlet.
Clinton er torsdag aften stadig foran med 4,7 procentpoint i HuffPollsters gennemsnit af målinger, 2,0 procentpoint ifølge RealClearPolitics og 3,2 procentpoint ifølge FiveThirtyEights forudsigelse af valgresultatet. Demokratiske og republikanske konsulenter har ifølge New York Times set kampagnernes egne tal, og ingen af dem viser, at den nye email-sag har haft afgørende betydning. Svingningerne i de nationale målinger er groft sagt metodisk støj. Det er for eksempel derfor, at kampagnerne selv ikke foretager nationale tracking polls. De kan fluktuere, uden at dynamikken i valgkampen har ændret sig.

For det andet så er nationale målinger hovedsageligt tættere, fordi der er bevægelse i traditionelle røde og blå stater. Målingerne i svingstaterne er i langt de fleste tilfælde stabile. Det er i stedet et udtryk for, at republikanere ”vender hjem” til Trump i stater som Missouri og Texas, hvor han længe har ligget med en unaturlig lav støtte blandt sit eget partis kernevælgere. Vi snakker ikke om, at vælgere går fra den ene kandidat til den anden. En analyse fra University of Pennsylvanias Dan Hopkins viser for eksempel at blot 1,8 procent af registrerede vælgere har skiftet støtte fra Trump til Clinton eller omvendt i løbet af i år.

For det tredje er en stor del af udsvinget i målingerne højst sandsynligt et udtryk for såkaldt response bias. Når den kandidat du støtter klarer sig dårligt i pressen, så er du mindre tilbøjelig til at ville snakke med folk, der foretager meningsmålinger. ABC/WaPo’s analysefirma har selv anerkendt, at det er en stor del af grunden til svingningen i deres tracking poll. Og vi har set det før. For eksempel efter første debat i valget i 2012. Det samme gjorde sig gældende for Trump-vælgere efter Access Hollywood-videoen ifølge en analyse fra YouGov.

Konsekvenserne kan være down ballot
Tre ting er sande på samme tid: Valget har aldrig været så tæt. Trumps chancer er bedre, end han har haft under hele kampagnen. Og Clinton er stadig favorit.

Den største potentielle konsekvens af opdagelsen af de nye emails er i valgene til senatet. Her kan det få katastrofale konsekvenser for demokraternes chancer for at overtage flertallet.

Selv hvis Comey-nyheden skrumper stemmedeltagelsen og får Clintons støtte til at falde med 1-2 procentpoint, betyder det ikke det helt store for hendes strategi i valgmandskollegiet.

Men der er i øjeblikket fem ekstremt tætte valg til senatet i stater, der alle ligger helt tæt, og hvor 1-2 procentpoint kan være forskellen på at vinde og tabe. Det drejer sig om New Hampshire, North Carolina, Nevada, Indiana og Missouri. Pennsylvania er også en del af ligningen, selvom det ligner, at demokraten Katie McGinty er ved at trække fra republikaneren Pat Toomey.

Demokraterne er nødt til at vinde mindst halvdelen af disse valg for at vinde flertallet tilbage. Det efterlader ikke plads til mange fejl.

Valgets dynamik har været overraskende stabil
Under en valgkamp, der er så fyldt med sensationelle overskrifter og hysteri på sociale medier, er det nemt at glemme de fundamentelle ting, som afgør amerikanske valg. Så lad os huske på, hvorfor Clinton stadig er favorit. Og sandsynligvis har været det siden konventerne.

Hun fører med overbevisende marginer blandt det såkaldte Rising American Electorate og står som den første demokratiske kandidat i moderne historie til at vinde universitetsuddannede hvide. Vælgerkorpset tyder på at blive mindre hvidt. Hun bruger flere penge på tv-reklamer end Trump i svingstaterne. Præsident Obama er særdeles populær. Forbrugertilliden er høj. Økonomien klarer sig hæderligt med gode væksttal i tredje kvartal. Clinton-kampagnen har et bedre organiseret GOTV-program. I stater som Pennsylvania og Ohio målretter GOP-kandidaterne til senatet sine egne vælgere, uanset om de støtter Clinton eller ej. Hun har også en hær af politikere og kendisser, der fører valgkamp på hendes vegne og hjælper med at få folk til valgstederne.

På den anden side er Trump stadig den mest upopulære kandidat i moderne historie. Han har ikke fundet en måde at nå over 43 procents støtte, og han underpræsterer i forhold til Romney blandt stort set alle demografiske grupper inklusiv hvide mænd. Teorien om, at Trump har aktiveret en ukendt kraft i USA er ikke støttet af data såsom vælger-registrering. Over 34 millioner amerikanere, eller omkring en ud af fire i det forventede vælgerkorps, har allerede afgivet sin stemme og her er der ikke mønstre, der tyder på, at Trump har større succes blandt såkaldte low-propensity vælgere. Og selv hvis de er derude, så mangler den republikanske kandidat et field-program, der vil kunne få nok af dem til stemmeurnerne.

Intet af dette har ændret sig siden konventerne. Den overordnede analyse i denne valgkamp har hele tiden været, at Trump var nødt til at udvide sin base, samtidig med at typiske demokratiske vælgere ikke ville møde op og stemme.

To forbehold: Der kan være en kollektiv fejl i målingerne. Det var ikke tilfældet i stort set alle målingerne i primærvalget. Eller ved Brexit for den sags skyld.

Desuden kan kampagnens negativitet medvirke til så en lav stemmedeltagelse for demokraterne den 8. november.

Trump har stadig en mulighed. Han er en af de to eneste mennesker, der har en mulighed. Men der er ikke nok data, der indikerer, at han kommer til at vinde.

Electoral math
I battleground-staterne ser det ligeledes svært ud for Donald Trump. Clinton er foran med gode marginer i de stater, hun skal bruge for at nå til 270 valgmænd.

Det handler om de seks stater Colorado, Michigan, Virginia, Wisconsin, Pennsylvania og New Hampshire, der vil give hende 272. I New Hampshire har en række målinger skrumpet forspringet til 0,8 procent ifølge RCP, men HuffPollster har hende stadig oppe med 6,9 procentpoint. I de andre stater fører Clinton i gennemsnittet af målingerne med mindst 2,6 procentpoint (CO) i sin dårligste stat og med helt op til 7,8 procentpoint (MI) når du kigger på tal af RealClearPolitics og HuffPollster.

De seneste målinger fra staterne viser flest gode tegn for Clinton. Fire målinger i denne uge havde Clinton oppe med mellem to og fem procentpoint i Pennsylvania. Hun fører i Wisconsin med 46-40 i den seneste Marquette-måling. De seneste måling i New Hampshire har Trump foran med et procentpoint eller helt lige, men Clinton kan stadig blive over 270 ved at vinde Nevada. Her står hun til at vinde klart. Ikke i målingerne, men på grund af de folk, der allerede har stemt. Mere om Nevada senere. En måling fra Hampton University viste også Trump foran med tre i Virginia, men det er noget af en outlier og for nu er være helt nørdet, så undervurderer målingen turnout i demokratiske amter som Loudoun og Alexandria på en måde, der er komplet urealistisk.

Med alt det for øje, så er Trumps vej til 270 svær at se for sig. Hvis ikke umulig. Den republikanske kandidat kan vinde Florida, Ohio, Iowa, North Carolina og New Hampshire. Og stadig stå som taber.

Her er, hvordan valgmandskollegiet starter i det absolut mest generøse scenarie for Trump.

Kilde: 270towin.com

Jeg har sat Wisconsin og Minnesota i spil givet Trumps styrke blandt hvide uden universitetsuddannelse. Næsten halvdelen af vælgerne i de to stater falder i den kategori. Men husk, at der ikke er noget, der tyder på, at hver de to staters ti valgmænd står i Trumps kolonne.

Du kan se, hvordan Hillary Clinton har utallige veje til 270. Hvis hun tager Florida sender det hende øjeblikkeligt over målstregen. Hun kan desuden nå derhen ved at vinde Nevada, North Carolina og hente en enkelt valgmand i Maines 2. kongresdistrikt, som har trendet i hendes retning. Hvis hun som ventet vinder i Wisconsin og Minnesota skal hun blot vinde en af de resterende syv stater.

Omvendt har Trump kun få veje til rådighed. En af de måder, som han kan nå 270 på er gennem Midt-vesten, mens han holder fast i Utah og Arizona.

Kilde: 270towin.com

Men problemet er, at der stort set ikke er plads til fejltagelser i det scenarie. Hvis du flipper Michigan eller Pennsylvania, vinder Clinton. Og der er ingen tegn på, at Trump kan tage bare en af de stater. Clinton kan desuden vinde ved at hive Arizona over i sin kolonne. Det er battleground-staten med den største andel af latinoer. Over en ud af fem stammer fra den demografi, og Clinton har vist større styrke her end Obama i 2012.

Trumps anden mulighed går igennem Syden og Vesten.

Kilde: 270towin.com

Men her kan en Clinton-sejr i Nevada eller Colorado udviske hans flertal. Eller Clinton kan tage North Carolina, hvor universitetsuddannede hvide og afroamerikanere udgør en større andel af vælgerkorpset end på nationalt plan.

Hvad vi holder øje med
Men i sidste ende bliver alt afgjort på tirsdag. Mens du venter, hold øje med hvordan folk allerede har stemt. Mellem en tredjedel og fire ud af ti amerikanske vælgere har allerede sat deres kryds inden 8. november.

Early voting kan nemt overfortolkes. En udregning fra professor Seth Masket fra University of Denver viser for eksempel minimal sammenhæng mellem early vote og det endelige valgresultat.

Men husk på, at partiloyalitet er den stærkeste drivkraft bag amerikansk vælgeradfærd. 9 ud af 10 vælgere stemmer baseret på deres parti. Så forskellen mellem demokrater og republikanere, som allerede har stemt giver os en god ide, hvem der er foran i en begrænset række stater.

Det drejer sig om særligt om North Carolina, Nevada og Colorado, hvor mere end halvdelen af vælgerne sætter deres kryds før valgdagen.

I Nevada har over halvdelen allerede afgivet deres stemme. Demokraterne har en føring med omkring 34.000 stemmer, og mønstrene i hele staten ligner, hvad vi så i 2012, hvor Obama tog staten med lidt under syv procentpoint. Ifølge Nevada-guruen Jon Ralston kan Trump vinde independents med 20 procentpoint og stadig tabe staten med 3.000 stemmer. Det er forudsat, at Clinton og Trump begge tiltrækker 90 procent støtte blandt deres baser. Trump underpræsterer 90 procent i øjeblikket og Romney vandt blot independents i Nevada med syv procentpoint i 2012.

Desuden er der en stor andel af early voters i Florida. I skrivende stund har omkring 4,7 millioner vælgere stemt. Det er omkring halvdelen af det forventede vælgerkorps. Jeg kigger særligt efter, hvor mange afroamerikanere der har stemt efter søndagens sidste dag med early voting i Florida, hvor ‘souls to the polls’-arrangementer typisk højner deres stemmedeltagelse. Desuden kigger jeg på, om der er flest demokrater eller republikanere, der stadig mangler at aflevere deres brevstemme.

Kig på entusiasme-spørgsmål i målingerne, og hvad folk svarer der. Og hold øje med stemmedeltagelse blandt forskellige demografier, der kan give en ide om, hvordan det endelig vælgerkorps kan se ud. Michael McDonalds fremragende United States Elections Project giver et godt overblik.

På valgdagen er der en række amter i landet, som typisk stemmer på samme måde som resten af landet. De er bedre kendt som bellwethers. Det er groft sagt dem, du skal holde øje med på valgdagen, når resultaterne stille og roligt tikker ind.

Det drejer sig for eksempel om: Hillsborough i Florida, der har støttet den senere vinder i 19 ud af de seneste 20 valg. Ottawa County og Wood County i Ohio har støttet den senere præsident siden henholdvis 1964 og 1976. Vigo County, Indiana har valgt rigtigt siden 1956.

Andre amter jeg holder øje med er Washoe, Nevada. Watauga, North Carolina. Northampton og Luzerne, Pennsylvania. Loudoun, Virginia. Door, Wisconsin. Og Jefferson, Colorado.

Pas på at udlede for meget fra exit-polls, som bliver offentliggjort løbende på valgdagen. I 2004 pegede de for eksempel på en Kerry-sejr. Men hold øje med, hvor stor en andel af vælgerkorpset, der er hvide. I 2012 var 72 procent hvide ifølge exit-polls og Mitt Romney vandt dem med 59-39. Trump er både nødt til at gøre det bedre blandt denne gruppe og holde deres del af vælgerkorpset intakt for at vinde. Det er den måde, han kan vinde i midtvest-scenariet i stater som New Hampshire, Ohio, Iowa og Wisconsin.

Universitetsuddannede hvide har været valgkampens svingvælgergruppe. De er særligt vigtige i traditionelle battleground stater som Colorado, Virginia, North Carolina og Pennsylvania. Romney vandt dem i 2012 og havde 51 procentpoint af deres støtte. Og kan Clinton matche stemmedeltagelsen blandt afroamerikanere, eller var deres enorme entusiasme bundet til landets første sorte præsident? De udgjorde 13 procent af vælgerkorpset i 2012. Hvis den andel falder skader det særligt Clinton i North Carolina, Virginia, Florida og Ohio.

Der er med andre ord nok at holde øje med!

Godt valg derude!