Valget af FNs næste generalsekretær trækker ud

Valget af FN’s næste generalsekretær bevæger sig langsomt ind i en ny fase, hvor de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet kommer mere på banen. Det kan betyde vetoer mod flere kandidater i bedste Koldkrigsånd. Hvad næste træk bliver er spændende at følge, men foreløbig ser favoritten stadig ud til at være fra Portugal.

Af Lena Jørgensen, medlem af FN-Forbundets repræsentantskab

Der blev ikke rokket meget ved de 9 generalsekretær-kandidaters placering i Sikkerhedsrådets 5. uformelle afstemning, der blev afholdt i mandags. Også denne gang fik Portugals tidligere premierminister, Antonio Guterres, opbakning fra 12 ud af Sikkerhedsrådets 15 medlemmer. Dermed er Guterres for 5. gang i træk den klare favorit til at afløse Ban Ki-moon som FNs næste generalsekretær.

Selvom Guterres er den eneste kandidat, der kan mønstre opbakning fra mindst 9 lande, herunder de 5 permanente medlemmer – USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig – så er det ikke nok til at komme i mål. For samtidig må kandidaten ikke have modtaget nogen ”discourage” stemmer. Det er kun sket én gang, nemlig i den 1. afstemning, der fandt sted den 21. juli, hvor Guterres også fik opbakning fra 12 lande, nul ”discourage” stemmer og 3 ”ved ikke”. Men siden da har han fået 2 ”discourage” stemmer og en enkelt gang 3 ”discourage” stemmer. Hvis den 1. afstemning ikke blot havde været en uformel men en formel afstemning, ville man i princippet kunne have gået videre til næste trin i valgprocessen som er, at Sikkerhedsrådet i en resolution kunne anbefale FNs generalforsamling Guterres som FNs næste generalsekretær.

Samtlige fem afstemninger der har været afholdt indtil nu, har været uformelle. Det primære formål er at få et fingerpeg om, hvem der er inde og hvem der er ude samt at tynde ud i kandidatfeltet. Da afstemningerne er anonyme, er det ikke muligt at gennemskue, hvorfor der er stemt, som der er stemt. Der er mange faktorer, der kan spille ind. Udover kvalifikationer og kandidaternes præstationer under de uformelle dialoger med generalforsamlingen, kan både køn og geografi spille en rolle. Men da Sikkerhedsrådet er et højpolitisk organ, kan man nok ikke komme udenom, at geopolitiske interesser også spiller ind.

Der har været mobiliseret mange kræfter for, at den 9. generalsekretær skal komme fra FNs Østeuopa-gruppe, fordi det er den eneste af FNs 5 regionale grupper, der endnu ikke har leveret en generalsekretær. Udover den uovertrufne støtte til Guterres, viser resultatet af afstemningerne da også en tendens til, at de østeuropæiske kandidater har fået størst støtte, idet 5 af de 6 kandidater fra denne gruppe løbende har fået opbakning fra 9-11 medlemslande. Det drejer sig om Danilo Türk fra Slovenien, Srgjan Kerim fra Makedonien, Vuc Jeremic fra Serbien, Miroslav Lajcak fra Slovakiet og som den eneste kvinde, Irina Bokova fra Bulgarien. Derimod har Natalia Gherman fra Moldova kun fået opbakning fra tre medlemslande i tre af fem afstemninger og 11 ”discourage” stemmer i de seneste 2 afstemninger.

På trods af støtten til Østeuropa ser det ikke ud til, at Østeuropa har en klar vinderkandidat. Ganske vist ligger Vuc Jeremic fra Serbien, Miroslav Lajcak fra Slovakiet og Danilo Türk fra Slovenien på en 2.-4. plads med støtte fra 7-8 af Sikkerhedsrådets medlemslande i den seneste afstemning. Men samtidig har de fået et højt antal ”discourage” stemmer, nemlig 6 og 7. Umiddelbart virker det, som om det ligger for langt fra nul til, at de kan nå at indhente det.

Bulgariens kandidat, Irina Bokova, UNESCOs nuværende Director General, der har været det hidtil bedste bud på en kvindelig kandidat fra Østeuropa-gruppen, er ligesom i den forrige afstemning landet på en 5. plads, dog med den forskel, at hun for første gang har modtaget flere ”discourage” stemmer (7) end ”encourage” (6). I løbet af denne måned har bl.a. The Guardian skrevet, at Bulgariens premierminister, Boyko Borisov har overvejet at trække sin støtte til Irina Bokova, hvis hun ikke klarede sig godt i den 5. afstemning. Planen var angiveligt i stedet at introducere en ny kvindelig kandidat fra Bulgarien, Kristalina Georgieva, der er Europakommissionens vicepræsident. Indtil videre har Borisov dog ikke gjort alvor af sin trussel.

Til gengæld kan Sikkerhedsrådets næste afstemning den 5. oktober blive mere afgørende, da denne afstemning modsat de tidligere afstemninger vil vise, hvilke af stemmerne der kommer fra de 5 permanente medlemmer. Man kan sagtens forestille sig, at Rusland nedlægger veto mod favoritten Guterres fra Vesteuropagruppen. Hvis det sker, kan det udløse, at f.eks. USA nedlægger veto mod en af Ruslands favoritkandidater fra Østeuropagruppen.

Ifølge The Guardian har en diplomat fra Sikkerhedsrådet udtalt, at hvis konsekvensen af den næste afstemning er, at Guterres ryger ud på grund af et veto, så vil de se efter nye kandidater. Det er muligvis tomme trusler. Man kan i hvert fald tvivle på, om det har hold i virkeligheden, for det var netop det scenarie man ville undgå, da FNs Generalforsamling sidste år vedtog et historisk mere transparent og inkluderende valgprocesformat, som for første gang i 70 år blev indledt i år ved at gøre kandidaternes CV, visioner og dialoger med de 193 medlemslande af FNs generalforsamling tilgængelige for offentligheden. Hvis der bliver introduceret nye kandidater på dette meget sene tidspunkt i processen, så har den nu forhenværende formand for FNs 70. generalforsamling, Mogens Lykketoft, stillet i udsigt, at der som modtræk bør arbejdes på, at Generalforsamlingen iværksætter en vejledende afstemning om generalsekretærkandidaterne. Generalforsamlingen indledte en debat om dette den 29. august. Det vil muligvis kunne presse Sikkerhedsrådet til ikke at introducere helt nye kandidater, men følge den generelle stemning i Generalforsamlingen.

Hvis de 5 permanente medlemmer ikke kan blive enige om en af de nuværende kandidater, men blot vil nedlægge veto mod hinandens kandidater i ægte koldkrigsånd II og introducere nye kandidater, så kan det trække ud i en uendelighed. Heldigvis er der den bagkant, at der skal findes en ny generalsekretær inden udgangen af dette år.

Lena B. Jørgensen er uddannet Cand.mag. i Amerikanske Studier fra Syddansk Universitet med speciale i forholdet mellem USA og FN med fokus på internationale relationer, amerikansk udenrigspolitik og menneskerettigheder. Derudover har Lena Jørgensen som aktivt medlem af FN-forbundet siden 2012 beskæftiget sig med oplysningsarbejde i form af fyraftensmøder, konferencer og studieture med henblik på at formidle viden til FN-forbundets medlemmer og andre interesserede om globale spørgsmål i et FN-perspektiv, såsom menneskerettigheder, global økonomi, internationale domstole, internettet og valget af FNs næste generalsekretær.