De amerikanske præsidentvalg høster sjældent stor valgdeltagelse – men dette års valg kan blive en undtagelse, der bekræfter reglen.
”Solskinsvejr er demokratisk vejr, regnvejr er republikansk vejr.” Sådan lyder en almindeligt kendt sandhed blandt amerikanske kampagnemedarbejdere. Skal man tro på de indikatorer som brevstemmer og tidlig stemmeafgivelse allerede har givet, så skal Donald Trump og Republikanerne sætte deres lid til at vejrguderne sender et massivt stormvejr på valgdatoen. Meget tyder nemlig på, at flere amerikaneres stemme i år vil finde en vej til stemmeurnerne, og det er til Demokraternes fordel.
”Solskinsvejr er demokratisk vejr.” Bag dette udsagn ligger det faktum at sofavælgere er mere tilbøjelige til at være demokrater, mens de mest trofaste vælgere er republikanere. Jo flere amerikanere, der stemmer des større er chancen for demokratisk sejr, mens valg med lav valgdeltagelse ofte er til republikanernes fordel.
Derfor ser vi også, at det at føre kampagne i ligeså høj grad, hvis ikke mere, handler om at få vælgerne op af sofaerne, som det handler om at overbevise vælgerne om sine holdninger. Derfor har der det sidste års tid været en lang række diskussioner om, hvordan man skal kunne stemme i USA, for det er helt afgørende for, hvem der vinder valget.
Early voting og brevstemmer slår rekorder
Lange køer, der bevæger sig i snegletempo, er et kendt fænomen for garvede amerikanske vælgere, og i den nuværende coronasituation, vil mange vælgere formentlig søge alternativer til at stå i alenlange køer og udsætte sig selv og andre for unødig smittefare. Netop derfor ser man nu, at brevstemmer, der er muligt i alle 50 delstater og som er blevet mere tilgængelige, sætter rekorder.
Det samme gør såkaldt ”early voting,” der er muligt i 38 delstater samt D.C. Her kan vælgerne undgå de lange køer eller stemme, når det passer i deres hverdag. Det har mange vælgere allerede benyttet sig af. Der meldes i flere delstater om rekordmange tidligt afgivende stemmer.
Ifølge ABC News har mindst 40 millioner vælgere allerede afgivet deres stemme, og mindst 84 millioner vælgere har ansøgt om brevstemmesedler. På samme tidspunkt i 2016 havde blot 5,6 millioner amerikanere afgivet deres stemme. Dette tyder på, at amerikanerne under coronapandemien i stigende grad søger andre måder at afgive deres stemme.
En anden konklusion på de rekordsættende tal er, at coronapandemien i hvert fald ikke har dæmpet amerikanernes deltagelse i valghandlingen. Samtidig bliver de høje early voting tal set som et udtryk for, at man får en høj valgdeltagelse. Flere valgeksperter spår ifølge Chicago Tribune også valgdeltagelsen til at blive den højeste siden valget i 1908, hvor 65,4% af vælgerne stemte, godt 10% mere end ved det seneste valg.
Juridiske slagsmål
Det er de enkelte delstater, der står for at afholde valget i deres stat, og det er også den enkelte delstat, der sætter rammen for, hvordan man registrerer vælgere. Det har allerede ført til en række juridiske slagsmål rundt om i USA, hvor partierne slås om, hvordan valget skal foregå i den enkelte delstat.
Texas er en af de delstater, der oftest er genstand for diskussioner om registreringskrav og valghandlinger, og Texas er da heller ikke gået fri i denne omgang. Statens republikanske guvernør, Greg Abbott forsøgte blandt andet tidligere på måneden at få gennemført, at der kun skulle være et stemmested per county i Texas.
Dette har allerede mødt modstand fra borgerrettighedsgrupper, der mener, at tiltaget rammer demokratiske områder særligt hårdt. Et eksempel på dette er Harris County, der dækker over storbyen Houston, der har knapt 5 millioner indbyggere. Her vil et begrænset antal stemmesteder gøre valgprocessen besværlig for de mange demokratiske vælgere.
Et andet juridisk slagsmål om valghandlingerne nåede også fornyeligt helt til toppen af det amerikanske retsvæsen. Her sikrede Pennsylvanias demokrater sig en spinkel, men væsentlig sejr, da en splittet højesteret opretholdt en lavere retsinstans dom, der tillod Pennsylvania at tælle brevstemmer, der kommer frem efter valgdatoen, så længe disse brevstemmer er frankeret inden valgdagen.
Både Texas og Pennsylvania er i spil ved valget og kan ende med at blive afgjort af meget få stemmer, og netop derfor ser vi, at partierne har så stort fokus på at sikre sig at reglerne er til deres fordel, og at intet bliver overladt til tilfældighederne.
Demokraterne skal lukrere på brevstemmer og Early voting
De nyeste tal fra nogle af de svingstater, hvor brevstemmer og early voting er i fuld gang, er grum læsning for Trump-kampagnen. Biden fører med tocifrede marginer over Trump i de kritiske svingstater, Arizona, Florida, Michigan, North Carolina, Pennsylvania og Wisconsin, der tilsammen skal fordele 101 valgmænd.
Det er ikke i sig selv problematisk for Trump, at Demokraterne fører i early voting, det er ganske normalt at demokratiske vælgere oftere benytter sig af tidlige stemmemetoder, mens Republikanerne oftere benytter sig af at møde op på dagen.
Mere bekymrende for Trump er det dog, at rekordmange vælgere benytter sig af tidlige valgmetoder, hvilket giver Trump-kampagnen mere at skulle indhente på valgdagen og færre vælgere at indhente Demokraternes føring med.
For Demokraterne er det vigtigt at opbygge en så stor føring som muligt tidligt i valgprocessen. For det første giver det Demokraterne mulighed for at bruge mere tid og flere resurser på at få de mange demokratiske sofavælgere ud.
Derudover kan early voting og tidligt optalte brevstemmer give Demokraterne en vigtig buffer på valgdagen. Dermed kan Demokraterne afbøde skrækscenariet, hvor Trump på valgdagen kan stå som vinder, og dermed kan kaste tvivl om senere optalte stemmer.
Slutspillet om amerikanernes stemmer er allerede i fuld gang, og de to politiske lejre slås om hver evig eneste stemme. Helt centralt for denne kamp er det, at de to lejre kan få deres vælgere til at afgive deres stemmer. Lige nu fører Demokraterne denne kamp, men det er stadig for tidligt at regne Republikanerne for ude, og valget kan meget vel stadig blive tæt og her bliver valgdeltagelsen helt afgørende.
