Våbnet som var med til at fælde Hillary Clinton

Bogen ”Clinton Cash” udkom i 2015, og var et effektivt karaktermord på Clinton-parret efter Steve Bannons fineste foreskrifter. Bogen spiller effektivt på folks fordomme om Clinton-parret, og fortællingerne i bogen blev ofte bragt frem under valgkampen. Men selv et år efter valgkampens afslutning bruges historier stadig fra bogen til effektivt at flytte fokus fra Trump-administrationens egne problemer.

Robert Mueller fortsætter sin undersøgelse af om der var forbindelser mellem den russiske stat og folk fra Trump-kampagnen, men Trump og hans følgere har fundet et emne frem, som de bruger til at forsøge at flytte fokus fra dette.
De fokuserer nu på salget af amerikansk uran til Rusland – en sag som også danske kronikører har fået pulsen op over.
Den historie kommer fra bogen Clinton Cash, som udkom i 2015 som et gennemført karaktermord på Clinton-parret skrevet af en allieret af Steve Bannon.

Sagen går ud på, at mens Hillary Clinton var udenrigsminister så solgte USA en stor mængde uran til Rusland. Samtidig med dette skulle Bill Clinton være blevet hyret til at holde nogle dyre taler, imens penge blev doneret til deres fælles fond. Disse penge skulle så være betaling for at Hillary Clinton godkendte salget til Rusland. AHA! Der har altså været et amerikansk-russisk samarbejde, det var bare Clinton-parret som stod for det. Nu kræver republikanere så en undersøgelse af dette salg til Rusland.
At historien totalt ignorer de øvrige instanser og personer, som også skulle godkende salget – eller i hvert fald ikke forklarer hvordan Clinton-parret skulle have fået dem til at godkende det – det er jo irrelevant. Historien har fænget an, fordi den rammer direkte ned i mange af højrefløjens fordomme om Clinton-parret, og fordommene hos mange andre amerikanere.

Men det her er ikke en ny historie, den stammer fra bogen Clinton Cash: The Untold Story of How and Why Foreign Governments and Businesses Helped Make Bill and Hillary Rich. Titlen afslører vist meget godt at der er en hvis tendens i bogen.

Clinton Cash og Bannons strategi

Bogen er skrevet af Peter Schweizer, som til daglig er leder af Government Accountability Institute (GAI) – og en af Steve Bannons politiske samarbejdspartnere. GAI er grundlagt af Schweizer og Bannon for at have en institution bag deres arbejde for at grave ting frem om politiske modstandere. Samtidig har det givet en organisation, som politiske støtter kan give penge. GAI blev grundlagt i 2012 for penge doneret af Mercer-familien, nogle af Steve Bannons bedste økonomiske støtter, som har støttet ham og hans politiske kandidater med store beløb gennem tiden.

Formålet er i sidste ende at finde materiale til at angribe politiske modstandere. Det er jo ikke noget nyt, Clinton-parret var udsat for mange angreb i løbet af 1990’erne. Men angrebene mod parret som Bannon og co. har stået bag har været langt mere effektive. Hvorfor?
I sommer udkom bogen Devil’s Bargain, som fortæller historien om Steve Bannons vej til at ende som chefstrateg i Det Hvide Hus. Her fortæller forfatter Joshua Green, hvordan Bannon gentænkte principperne bag højrefløjens angreb på især Clinton-parret.

Som Bannon så det, så havde angrebene i 1990’erne ikke været særlig sofistikerede – og ret ofte baseret på opdigtede historier.
I stedet for at gøre sådan, så mente Bannon at man skulle angribe parret på en anden måde, og den måde skinner klart igennem Clinton Cash. I bogen tager forfatteren elementer som er sande, og præsenterer dem på en måde, som skal efterlade læseren i tvivl om motiverne bag Clinton-parrets handlinger. Forfatteren redegør for rigtig mange donationer til Clinton-fonden og for mange gange, hvor Bill Clinton blev hyret til at holde højtbetalte taler rundt om i verden. Det Schweizer ret effektivt gør, det er at koble disse donationer eller taler til efterfølgende afgørelser i den amerikanske regering, som Hillary Clinton skulle stå bag. De store donationer eller betalte taler for Bill Clinton skulle være med til at få Hillary til at tage hensyn til donorerne.
Det der altså insinueres i bogen er at Clinton-parret var i modtagerenden af bestikkelse. Her er det elegancen kommer frem i bogen. For der er elementer af sandhed i bogen, som selv ikke den mest hårdnakkede Clinton-støtte kan benægte. Flere af donationerne har helt sikkert fundet sted. Men gennem afstikkere til en masse fortællinger om diverse karakterer i bogen, skaber Schweizer et billede af disse Clinton-parrets omgangskreds som værende bundkorrupt. Dermed bliver parret ”guilty by association” i flere tilfælde. Her er det elegante, og den teknik som Bannon mente ville være vejen til sejr. Tag elementer af sandhed og så spin dem på en måde, som skaber et negativt billede af din modstander. Det er grundprincippet bag Clinton Cash. Rigtig mange gange i løbet af bogen understreges det da også, at man ikke her beviser noget ulovligt, men understreger i næste sætning, at det er tilstrækkeligt mistænkeligt til at det bør undersøges som del af en efterforskning.
Flere elementer af bogen blev bekræftet af medier som The New York Times, hvilket yderligere styrkede bogens troværdighed i mange læseres øjne. Der var dog tale om delelementer, som blev bekræftet – ikke det konspiratoriske hele som bogen lægger op til.

Men bogen spillede på de værste fordomme, som mange højrefløjsvælgere har om Clinton-parret, men under valgkampen hjalp det nok ikke på hendes rygte blandt uafhængige vælgere, eller demokrater som havde lyttet til Bernie Sanders’ intense angreb på Hillary Clinton.
Her ligger også den sårbarhed, som lå i Hillary Clintons kandidatur – rigtig mange mennesker havde fordomme om Clinton-parret og forventede det værste. Historierne som kom frem i Clinton Cash bekræftede blot deres fordomme. Derfor var det så effektivt et våben for Steve Bannon, og derfor er det et effektivt våben for Trump at henvise til i disse tider, hvor Muellers Ruslands-undersøgelse hiver overskrifter og presser administrationen. Nu kan vi derfor nok forvente en konkurrerende undersøgelse, som skal undersøge de mange teorier som lanceredes i bogen fra 2015. Det store Washington-show fortsætter. Mediet Breitbart med Steve Bannon i spidsen kører i hvert fald for fuld fart fremad med historien. Billedet nedenfor blev delt indenfor den seneste uge på mediets Facebook-side.