Usikkerhed præger amerikansk økonomi

Den amerikanske økonomi er endnu ikke robust nok til at Centralbanken hæver renten. FED-chef Janet Yellen forklarer beslutningen med den store usikkerhed, der lige nu hersker både globalt og hjemme i USA. En af grundene til denne usikkerhed hedder Donald Trump.

NEW YORK: Advarsel! Denne artikel indeholder ord som indskudsbevisrente, deflation og centralbank.

Mens onsdag eftermiddag bød på diskussioner om tirsdagens delstatsresultater, og om Barack Obamas nominering af Merrick Garland til positionen som højesteretsdommer, så havde (vi) økonomiske nørder i stedet øjne og ører rettet imod den amerikanske centralbank.

Federal Reserve – eller bare FED blandt venner – valgte at fastholde det nuværende niveau for indskudsbevisrenten i spændet 0,25-0,50 procent. Samtidig nedjusterede de forventningerne til antallet af rentestigninger i år fra fire stigninger til to.

Og hvorfor skal jeg så bekymre mig om det, når jeg nu bare gerne vil vide, hvem der vinder primærvalgene, tænker du? Og hvad har det egentlig at gøre med Donald Trump? Det vil jeg prøve at give en forklaring på.

Lad mig først forklare lidt om centralbankens rolle. FED er en uafhængig institution i den amerikanske regering og er ansvarlig for landets pengepolitik. FED har to opgaver; Den ene er at sikre fuld beskæftigelse, og den anden er at sikre stabile priser ved at forhindre inflation eller deflation.

Det vigtigste redskab i den sammenhæng er Federal Funds Rate, som er den rente bankerne låner til hos centralbanken. Lidt groft sat op fungerer det således, at når renten er lav, kan bankerne billigere låne penge, og vil derfor have større incitament til at låne penge ud til den almindelige amerikaner og de amerikanske virksomheder. Det sætter gang i hjulene i hele økonomien, og FED lemper renteniveauet, når de vil sparke gang i økonomien.

Omvendt hæves renten, når FED vil forhindre, at økonomien overopheder. Dyre lån betyder færre udlån osv.

Så langt, så godt.

I december hævede FED renten for første gang i ni år, for centralbanken ser tegn på at økonomien har det godt, og at der er behov for at stramme pengepolitikken en smule.

Men der er sket meget med den globale økonomi siden jul. Ekstrem lav oliepris, uro om væksten i Kina og stor ustabilitet på aktiemarkeder kloden rundt betyder, at usikkerheden for alvor har spredt sig. Bl.a. måtte alle tre store amerikanske aktieindeks igennem relativt store minusser i årets første måneder.

Og det er ikke kun på de bonede gulve i Washington, Moskva, Beijing og hvor ellers de store beslutninger for verdensøkonomien træffes, at usikkerheden har indfundet sig. Den er også tilstede ude i de amerikanske hjem.

Da bunden gik ud af subprime boblen i 2008, og verdensøkonomien gik i baglås, tabte amerikanerne deres jobs. Mellem 2007 og 2010 mistede 8,7 mio. amerikanere deres jobs. Ikke som følge af noget som helst personligt, men på grund af eksterne faktorer.

Og hvis vi spoler frem til nutidens økonomi, så er det også eksterne faktorer, som får rynkerne frem i panden hos chefen for centralbanken, 69-årige Janet Yellen.

På sin pressekonference angav centralbankchefen en mindre nedjustering af centralbankens vurdering af den globale vækst som den primære grå sky på den økonomiske himmel. Og som nævnt tidligere forventede FED ved årets begyndelse, at de á fire omgange i løbet af 2016 ville hæve renten – det er nu nedjusteret til to gange, fordi de ikke vil stramme grebet om økonomien for meget og for tidligt.

Midt i det globale sortseeri fortalte Janet Yellen, at hun er optimistisk for den nationale økonomi, hvilket hun overvejende baserer på fremgang på jobmarkedet. Men selvom arbejdsløsheden er på 4,9 procent, hvilket er under det klassiske mål på 5 procent, der betegnes som fuld beskæftigelse, så er de økonomiske nøgletal for den amerikanske forbruger ikke fulgt med.

Tirsdag kom der tal for detailsalget i februar, og konklusion på de seneste måneders salg af alt fra tøj og møbler til personlig pleje og byggematerialer er, at amerikanerne ikke som ventet bruger de penge de sparer fra den billigere benzin på varer. Et nærmest samlet korps af økonomer herovre angiver uroen om den globale økonomi som årsagen til, at forbrugerne er nervøse, og i stedet holder på pengene.

Så den almindelige amerikaner er altså nervøs for økonomien, og det er her, det begynder at blive ekstra interessant politisk. For når der skal kapres stemmer rundt i delstaterne, er vælgerne interesserede i at vide, hvad der kommer til at ske med deres jobs i fremtiden.

Og netop den frygt for at eksterne faktorer skal betyde at amerikanere mister deres jobs eller på anden måde lider last, er den frygt som Donald Trump taler til. Da jeg søgte på Donald Trump og fear på Google, fik jeg 115 millioner hits. Det er den frygt for det fremmede, han taler til, når han siger, at han vil forbyde muslimer i at komme til landet, og når han vil bygge en mur på grænsen til Mexico for at forhindre illegale indvandrere fra Syd- og Mellemamerika. Eller når han eksempelvis opfodrer Apple til at trække produktionen af deres produkter hjem til USA for at sikre amerikanske jobs. Og nu har han centralbankens ord for, at fremdriften i den amerikanske økonomi ikke er så hurtig som forventet på grund af økonomien globalt.

Selvom økonomi er et vigtigt emne, har det ikke haft samme prominente plads i debatten i denne valgkamp indtil nu, som det var tilfældet i både 2012 men især selvfølgelig i 2008. Men det er noget som vælgerne efterspørger, og ifølge denne Gallup-måling fra januar er økonomi det emne som flest amerikanere ønsker, at deres kommende præsident angriber først, når han eller hun flytter ind i det ovale kontor.

Med den seneste økonomiske prognose fra den amerikanske centralbank frisk fra trykken, ser den seneste tids usikkerhed på markedet nu ud til at være cementeret. Det står efterhånden klart, at det økonomiske bagtæppe for det næste halve år på den politiske scene er malet med stor usikkerhed. Økonomi ser igen ud til at skulle indtage en nøgleposition i kampen om nøglerne til Det Hvide Hus.