USA’s torturskeletter på vej ud af skabet

I denne uge kan vi se frem til et opgør med et af de mørkeste kapitler i nyere amerikansk historie. Eftersigende har senatets såkaldte Intelligence Committee nemlig besluttet sig at offentligøre en længe ventet rapport, der dokumenterer efterretningstjenesten CIA’s brug af tortur som forhørsmetode i krigen mod terror i årene under George W. Bush.

Gennem de seneste fem år har senatets Intelligence Committee gennemført en gennemgribende undersøgelse af CIA’s aktiviteter i krigen mod terror. Resultatet er en rapport på mere end 6.000 sider. Flere demokratiske medlemmer af senatskomiteen inklusiv komiteens formand Senator Dianne Feinstein har længe talt for at rapportens resultater bør offentliggøres. Og tilbage i april vedtog senatskomiteen, at man ville offentliggøre rapportens flere hundredesider-lange ’executive summary’. Det har CIA imidlertid modsat sig på det kraftigste, og det har ført til en intens magtkamp mellem de to institutioner.

En konflikt om sorte streger
Resultaterne i rapporten er eftersigende mildest talt uegnet for børn. Således skulle rapporten dokumentere CIA’s omfattende brug af tortur som forhørsmetode samt systematiske vildledning af præsidenten og kongressen. I et forsøg på at udøve en vis damage control har CIA derfor forsøgt at begrænse mængden af information, der når ud til offentligheden.

Kernen i striden omkring offentliggørelsen er rapportens anonymisering af navne. Parterne er enige om at de personer, der optræder i rapporten, bør være anonyme. Derfor kom CIA op med en række pseudonymer, der skjuler personernes identitet. Men CIA mener, at selv offentliggørelsen af en rapport med pseudonymer, kan bringe agenter og deres familie i fare, da man mener læsere vil være i stand til at finde frem til identiteten bag pseudonymer, der optræder gentagne gane i rapporten. Derfor ønsker man fra efterretningstjenestens side at erstatte pseudonymerne med sorte streger. Det har senatskomiteen imidlertid modsat sig, da man mener, at det vil skade rapportens læselighed og skjule hvordan personer, der angiveligt er ansvarlige for gentagen brug af tortur i forhør, siden er blevet forfremmet i CIA.

Striden om rapporten nåede sit foreløbige dramatiske højdepunkt tilbage i sommers, hvor det kom frem at CIA-medarbejdere ulovligt havde overvåget senatskomiteens arbejde. Politikernes reaktion var et raserianfald imod CIA, og senator Marc Udall krævede CIA-direktør John Brennans afgang. Så galt gik det dog ikke for Brennan, der slap med en personlig undskyldning til Feinstein.

Demokratiske senatorer trodser Obama
Midt i det hele står Obama. Fanget i det klassiske dilemma mellem at efterleve idealistiske principper og tilgodese sikkerhedspolitiske hensyn. I de seneste uger har spændingerne mellem senatskomiteen og efterretningstjenesten spidset yderligere til, og den 20. november forsøgte repræsentanter fra Obama administrationen forgæves at få et forlig på plads. I fredags ringede udenrigsminister John Kerry til Feinstein for at bede hende om at udskyde offentliggørelsen af rapporten, men uden held.

Fremtrædende demokrater i senatskomiteen har længe søgt at sikre Obama administrationens opbakning til at offentlige gøre rapporten. Obama har udtrykt sympati for offentliggørelsen, men bakker samtidig også op omkring CIA’s sikkerhedsmæssige bekymringer, og har derfor modsat sig en offentliggørelse på senatskomiteens præmisser (altså uden de sorte streger).

I onsdags truede medlemmer af komiteen så med at gå enegang og offentliggøre rapporten uden Obamas og CIA’s velsignelse ovenpå de mislykkede forhandlinger. Senatorerne vil så fald udnytte en gammel resolution til, at gå ‘whistleblower-vejen’, som man blandt andet så det med The Pentagon Papers tilbage i 1971, hvor de fortrolige papirer om USA’s engagement i Vietnam blev læst højt fra senatets talerstol. Processen kræver at et flertal i komiteen er for en offentliggørelse og dernæst også et flertal i Senatet, inden dokumenterne kan offentliggøres uden Obama administrationens velsignelse. Både senator Udall og Senator Ron Wyden har bedyret, at de er villige til at trodse Obama administrationen for at sikre at rapportens resultater kommer ud til offentligheden.

De demokratiske senatorer frygter (med god grund), at republikanerne vil modsætte sig offentliggørelsen af rapporten, når den nye kongres samles den 3. januar, og republikanerne som bekendt overtager flertallet i Senatet. Republikanske medlemmer af komiteen har tidligere modsat sig en offentliggørelse af rapporten, og med et republikansk flertal kan det sagtens tænkes at komiteen beslutter sig for at holde resultaterne hemmelige. Kongressen går på juleferie efter udgangen af ugen, så hvis demokraterne ønsker få rapporten ud uden at det kræver Obamas samtykke, er tiden knap.

Også internationalt pres
Sagen har også vakt international opsigt. FNs menneskerettighedsefterforskere og en lang række menneskerettighedsgrupper har længe støttet senatets ønske om at offentliggøre rapporten. Den 26. november opfordrede FN efterforskerne og juridiske eksperter i et åbent brev Obama til at støtte en offentliggørelse med henvisning til, at USA bør efterleve de principper man prædiker på internationalt plan og ikke dække over brud på menneskerettighederne på hjemmefronten.

Uheldige implikationer for Obama
De fulde implikationer af offentliggørelsen er endnu uklare. En offentliggørelse af en rapport, der på omfattende vis dokumenterer CIA’s brug af tortur som forhørsmetode vil selvklart være skadelig for efterretningstjenestens omdømme og stille spørgsmålstegn ved USA’s moralske niveau i krigen mod terror.
En offentliggørelse af rapporten i strid med CIA og Obamas ønsker, som det ser ud til vil ske, vil samtidigt biddrage til at forstærke nogle af negative fortællinger omkring Obamas præsidentembede.
1) Opgørret med Bush: Det vil bidrage til historien om Obama, som præsidenten, der lovede forandring i forhold til forgængeren, men ikke var i stand til effektivt at gøre op med arven fra Bush og krigen mod terror. Den andet store kapitel i den historie er Obamas uopfyldte løfte om at lukke Guantanamo.
2) Samarbejdet med kongressen: Det vil bidrage til opfattelsen af at Obama ikke mestrer samarbejdet med kongressen. Det ser ikke godt ud, hvis Obama ikke engang er i stand til at samarbejde med sine partifælder, når det kommer til et vigtigt og højtprofileret emne som en efterretningstjenestes formodede brug af tortur.
3) Åbenhed: Endelig vil det føje endnu et kapitel til fortællingen om hvordan, Obama forsømte at leve op til sine løfter om at gøre sin administration til den mest gennemsigtige og åbne i amerikansk historie, og i stedet blev kendetegnet af NSA-skandalen og kritik af forringet pressefrihed.