USA træder ud af UNESCO

Trump-regeringen har valgt at trække USA ud af FN-organisationen UNESCO. Udmeldingen kan på den ene side ses som et skridt i Trumps opgør med internationale institutioner, men kan også ses som en kulmination på et flerårigt dårligt forhold mellem USA og UNESCO, som Trumps forgængere lagde fundamentet til.

Det var ikke en voldsomt lang pressemeddelelse, som U.S. State Department sendte ud i går dansk tid, men budskabet fik alligevel stor medieopmærksomhed. USA melder sig ud af FN-organisationen UNESCO med virkning fra 31. december 2018. I stedet vil søge at få observatørstatus i organisationen, og fortsat samarbejde. Der er altså ikke tale om en 100% afkobling fra organisationen. Begrundelsen er en anti-israelsk bias i UNESCO, som amerikanerne i flere år har været utilfredse med.

Man kan se meldingen på to måder.
For det første kan man læse beslutningen, som del af Donald Trumps opgør med multilaterale organisationer og aftaler – og det generelle opgør med den liberale verdensordens grundpiller, som USA ellers har været med til at skabe siden 1945.
Den anden måde man kan se det er koblet til ovenstående. Ja det er et opgør med en FN-organisation, lige i Trumps ånd. Men det er samtidig kulminationen på et flerårigt dårligt forhold mellem UNESCO og USA. Trumps forgængere har kort sagt lagt et fundament, som Trump så benytter sig af.

Timingen må siges at være opsigtsvækkende i sig selv, idet præsidentens udenrigspolitiske agenda i øjeblikket må siges at være fuld med diplomatiske kriser med Nordkorea, Cuba og Tyrkiet alt imens man er i gang med besværlige forhandlinger om NAFTA-samarbejdet. Det er altså en periode, hvor USA ellers kunne bruge noget international kredit.

Opgøret med en verdensorden

Donald Trumps udenrigspolitiske løfter og retorik har hele tiden været fokuseret på et opgør med multilaterale organisationer og aftaler. Dette opgør bunder i en forståelse af, at USA er blevet forfordelt i disse sammenhænge, og derfor vil man tage magten tilbage til USA’s egen regering. Og som vi forstod på præsidenten i hans indsættelsestale, så er valget af hans regering et tegn på at magten i Washington D.C. gives tilbage til det amerikanske folk.

Så det hele handler om at tage et opgør med et system, som ifølge Trump, og mange af hans vælgere, har udnyttet USA’s godhed og naivitet – og denne godhed og naivitet har ledt til en svækkelse af USAs status og magt.
Det er derfor vi har set præsidenten sætte spørgsmålstegn ved NATO, true NAFTA og aftalen med Cuba, og trække USA ud af Paris-aftalen, Trans-Pacific Partnership. I dag ser det ud til at præsidenten vil annoncere en hårdere kurs overfor Iran, som kan true aftalen fra 2015. Ingen af disse aftaler er fordrende for amerikanske interesser, og derfor ønsker præsidenten et opgør med dem.

Udmeldingen fra UNESCO skal også ses som et tydeligt skud for boven mod FN, som skal vide at Trump-administrationen ikke ser sig forpligtet til at blive i alle dele af FN-samarbejdet. Hvis man er utilfreds med noget, så er man villige til at trække sig. Det er en tydelig opfølgning på præsidentens opfordringer til reform, som han kom med ved sit møde med FN’s generalsekretær António Guterres, og efterfølgende i sin tale til FN’s Generalforsamling.

Farvel til UNESCO

Nu har Trump-administrationen altså trukket USA ud af UNESCO, men det er ikke første gang at det sker. Det samme gjorde præsident Ronald Reagan i 1984 på baggrund af utilfredshed med at man mente at organisationen politiserede for meget.
Det var først George W. Bush, som i 2003 valgte at melde USA ind i UNESCO igen. Der gik altså 19 år – og to præsidenter efter Reagan – inden USA igen meldte sig ind. Hverken George H. W. Bush eller Bill Clinton mente altså at USA behøvede melde sig tilbage.

Der er altså en lang forhistorie for amerikansk utilfredshed med UNESCO, som altså ikke kan siges at være Trumps opfindelse.
Faktisk var det præsident Obama som i 2011 valgte at stoppe USA’s betalinger til UNESCO, efter at Palæstina blev optaget som medlem. Siden har USA opbygget en gæld på ca. en halv milliard dollars.

Så man skal huske at slå koldt vand i blodet, når man snakker om USA’s udmelding fra UNESCO. Ja det er lige i Donald Trumps ånd at det sker. Det passer glimrende med hans opgør med internationale organisationer, som han ser som havende forfordelt USA. Men Trump benytter sig af et fundament af dårlige relationer mellem USA og UNESCO, som hans forgængere også har været del af i 30 år.