USA – Supermagt i en verden af BRIK’ker

Den internationale magtbalance har ændret sig markant de seneste år. USA er fortsat verdens supermagt, men den nærmest enevældige status, amerikanerne har nydt godt af siden Sovjets sammenbrud, er forbi. BRIK-landene spiller på hver deres måde en større rolle i den nye verdensorden og kræver, at USA tager dem alvorligt. Både hver for sig og sammen

ANALYSE: Verdens mest magtfulde embede. Således er vi vant til at tænke på det job, som Barack Obama for nylig blev genvalgt til at udføre. Men spørgsmålet er, hvor stærkt USA står i det internationale samfund her, kort før 2012 rinder ud? Der er ingen tvivl om, at USA fortsat er en supermagt, og at Barack Obama fortsat er verdens mægtigste mand. Så langt så godt. Men der er heller ingen tvivl om, at den slagstyrke, som amerikanerne tidligere var i besiddelse af, er blevet markant svækket gennem de seneste år og fortsat bliver det. Det kan naturligvis altid diskuteres, hvorvidt en stærk spiller bliver svagere af, at modstanderne bliver stærkere, eller om det blot skærper fokus og er med til at videreudvikle spilleren. Men i forhold til USA og BRIK-landene, så er der mest, der taler for, at især det ene af BRIK-landene, nemlig Kina, bliver stadig stærkere, og at det især på den økonomiske front er med til at svække den amerikanske magt.

Som det i denne uge er blevet beskrevet i artikler her på Kongressen, spiller de fire BRIK-lande en stadig mere central rolle på den internationale scene. Og de er på hver deres måde aktører, som amerikanerne er nødt til at tage alvorligt.

Ser man på hver enkelt BRIK-land, er der ingen tvivl om, at Kina udgør den vigtigste del af BRIK-konstruktionen. Kinas indflydelse er i dag så stor, og deres økonomiske muskler så store, at amerikanerne på en række område er afhængige af kineserne. Den økonomiske krise har forskubbet den økonomiske magt mellem de to lande i sådan et omfang, at Kina i dag må betragtes som en økonomisk supermagt. Militært er de fortsat langt fra amerikanerne, men økonomisk er de i sværvægterklassen og toneangivende over for alle. Inklusive amerikanerne.

Netop Kina er blandt grundene til, at amerikanerne har haft så travlt med at etablere gode relationer til et andet af BRIK-landene, nemlig Indien. Amerikanerne er godt klar over, at de har brug for allierede i forhold til at håndtere og forsøge at inddæmme Kina, og der er Indien en nøgleaktør. Det er ikke hjertevarme følelser, der præger forholdet mellem inderne og kineserne, og derfor er Indien helt med på en fælles alliance med amerikanerne. Da præsident Obama samtidig har agiteret for, at Indien opnår permanent medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd, har det været med til at gøre forbindelsen endnu bedre.

Isnende kulde mellem USA og Rusland
Hvad angår Rusland, så er der fortsat isnende kulde mellem Det Hvide Hus og Kreml. Det er muligt, at Den Kolde Krig sluttede for mere end tyve år siden, men de to lande har fortsat ikke meget til overs for hinanden. Tværtimod fortsætter koldkrigs-tendensen med at definere sig selv om den andens modsætning, hvilket er med til at understrege antipatien. At supermagtsdrømmen fortsat stortrives i Rusland og hos Vladimir Putin i særdeleshed, er der ingen tvivl om. Derfor er russerne også kolde over for den kritik, blandt andet amerikanerne retter imod dem i forhold til deres engagement i forhold til det iranske atomprogram og deres støtte til Assad i Syrien. Rusland er dog stadig det af BRIK-landene, der stikker mest ud i forhold til de tre andre BRIK-lande. Det kan diskuteres, hvorfor man overhovedet nævner russerne i sammenhæng med Kina, Indien og Brasilien. Ikke desto mindre har Rusland aktivt grebet den mulighed, der for dem ligger i at være en del af BRIK-kvartetten. Og med god grund. Når man husker på den generelle anti-amerikanisme, der præger mange russere, er det oplagt at fremstå som nære allierede med især Kina.

Brasilianske sikkerhedsrådsdrømme
Brasilien kæmper, modsat de tre andre BRIK-lande, en noget vanskeligere kamp for at få amerikanerne til at tage dem alvorligt. Til sammenligning med Kina og Indien, er Brasilien et lille land, og man har ikke samme indflydelse internationalt. Det kommer klarest til udtryk i forhold til FN’s Sikkerhedsråd, hvor Brasilien, nøjagtig som Indien, har et brændende ønske om at opnå permanent medlemskab. Men modsat inderne, har brasilianerne måttet kigge langt efter den ubetingede amerikanske opbakning, hvad det angår. Og det faktum, at amerikanerne ikke har en særskilt afdeling i Udenrigsministeriet, der tager sig af Brasilien, men at de hører ind under Latinamerika, er med til at indikere, at der stadig er et stykke vej for Brasilien, før amerikanerne betragter dem som aktører på niveau med de tre andre BRIK-lande.

Vanskelig amerikansk balancegang
Selv om Kina uden sammenligning er det mest toneangivende BRIK-land, og at hele ideen om BRIK-landene ville spille en langt mindre rolle, hvis ikke det var for kineserne, så ændrer det ikke på, at de fire nationer alle spiller en vigtig rolle i det internationale samfund. Og dermed også er lande, som amerikanerne ikke bare er nødt til at forholde sig til, men også er nødt til at tage alvorligt.

Så nej, amerikanernes tid som supermagt er ikke forbi. USA er fortsat verdens supermagt, både økonomisk og militært. Men de seneste års udvikling, ikke mindst økonomisk, gør, at de lande, som før var mindre vigtige, nu pludselig spiller en helt anden rolle globalt. Det gør balancegangen for amerikanerne noget vanskeligere end den var tidligere, hvor deres supermagtsposition var suveræn. For amerikanerne har ikke den samme slagstyrke, som de havde engang. Især er den amerikanske økonomi langt fra den mastodont, den engang var.
Derfor er det Amerika, Barack Obama den 20. januar bliver taget i ed for at lede i yderligere fire år, fortsat en supermagt. Men det er en supermagt, der navigerer i et internationalt farvand, hvor der nu sejler skibe rundt, som ikke er til at overse. At de fire skuder i BRIK-flåden er af forskellig størrelse og har hver deres kurs, er en anden sag. Men det er det farvand, Obama som amerikansk øverstbefalende skal navigere i de kommende år.