USA indfører yderligere sanktioner mod Rusland

USA indfører nu sanktioner mod en række personer og virksomheder i Rusland, som straf for indblanding i valget i 2016 samt omfattende cyberangreb sidste år. Timingen skal dog nok også ses som et udtryk for at efter slingrende udmeldinger om USA’s standpunkt i sagen om giftangrebet mod en russisk agent i Storbritannien har USA nu meldt sig i går under fanerne sammen med sin gamle allierede.

I en ændring i amerikansk politik annoncerede finansminister Steven Mnuchin, at USA indfører sanktioner mod 19 personer og fem virksomheder som straf for forsøg på indblanding i det amerikanske valg i 2016, samt omfattende cyberangreb som ramte bl.a. USA i juni 2017.

Det er efterhånden en del måneder siden Kongressen vedtog en lov, der pålagde præsidenten at indføre sanktioner mod Rusland som straf for forsøget på indblanding i den amerikanske valgkamp i 2016. Nu kom sanktionerne så.

Dermed accepterer administrationen officielt at der var russiske forsøg på at blande sig i den amerikanske valgkamp i 2016, hvilket er en forandring i forhold til præsidentens hidtidige væven i spørgsmålet.

Som nævnt har sanktionerne været længe undervejs, men timingen er et klart signal fra amerikansk side om at man støtter Storbritannien, som i disse dage er involveret i en diplomatisk krise med Rusland. Dette sker efter en giftangreb mod en tidligere russisk agent på britisk jord. Efter en vævende begyndelse har Trump-administrationen nu klart anklaget Rusland for at stå bag dette giftangreb. I første omgang var det blandt andre FN-ambassadør Nikki Haley, som gik ud med anklagen og siden har præsident Trump også udtalt at ”It certainly looks like the Russians were behind it”, noget som man ellers fra Det Hvide Hus ikke klart ville sige efter Theresa May ellers gik til parlamentet og anklagede Rusland.

Nu står USA altså klar med sine vestlige allierede i anklagen og fordømmelsen af russisk indblanding i angrebet.

Hvorfor sanktioner?

Sanktionerne pålægges de 13 russer som for nyligt blev anklaget af Robert Mueller for at have forsøgt at påvirke det amerikanske valg i 2016. Ligeledes organisationer som har hjulpet til arbejdet bliver ramt af sanktionerne.

Men ud over forsøget på påvirke valget i 2016, så indføres der sanktioner som svar på et omfattende cyberangreb mod bl.a. USA. Et sådan angreb i juni 2017 ramte amerikanske hospitaler, og gjorde det umuligt for medarbejdere at skrive elektroniske journaler. Ligeledes anklages russerne for omfattende angreb på ”kritisk infrastruktur” – herunder det amerikanske elektriske netværk.

Ud over at komme efter krav fra Kongressen, så kommer sanktionerne også i kølvandet på udtalelser fra amerikanske generaler om at USA ikke effektivt søger at modgå russisk hacking operationer.
I februar fortalte chefen for NSA, admiral Mike Rogers, at han ikke havde fået tilladelse af præsidenten til aktivt at standse russiske forsøg på at påvirke den amerikanske valgproces. General Curtis Scaparrotti, USA’s militære øverstbefalende i Europa fortalte i sidste uge til Senatets Forsvarsudvalg, at der ikke eksisterer en samlet koordineret indsats fra amerikansk side for at modgå russiske operationer i cyberspace.

Sanktionerne er altså en forandring i amerikansk politik på området, og med Mike Pompeo som udenrigsminister kan man muligvis se frem til yderligere stramninger. Pompeo er, ligesom James Mattis, John Kelly og H.R. McMaster, kritisk over for Ruslands handlinger, og derfor vil han efter al sandsynlighed støtte op om en hård linje over for Rusland.