USA går på listesko i Indien

Amerikanerne har hårdt brug for at holde sig gode venner med både Indien og Pakistan. Det sætter USA på store prøver, for de to lande er tit på kant med hinanden – senest da to indiske soldater blev dræbt i en mulig træfning med pakistanske soldater

Af Jørgen Dige Pedersen

BRIK-PANEL: Der har for nylig været problemer på våbenstilstandslinjen mellem Indien og Pakistan i Kashmir provinsen. Der har været udkæmpet tre en halv krig mellem de to lande på grund af Kashmir. Tre fuld skala krige og den ’halve’ krig, der var afgrænset til at finde sted i selve Kashmir i 1999.

Men der er ofte skærmydsler mellem de to lande, og i forrige uge var der igen skyderier frem og tilbage over grænsen mellem de to lande. To indiske soldater blev dræbt, og den ene fik skåret hovedet af. Hovedet forsvandt efterfølgende. Pakistansk militær fik skylden, men de afviste og mente, at det kunne være terrorister. Men episoden vakte stor vrede i den indiske offentlighed, og der blev henvist til terrorangrebet i Mumbai 2008, der også involverede pakistanere.

Episoder som denne er en trussel mod den optøning mellem de to lande, der er i gang på et lavere diplomatisk niveau og når det gælder økonomiske og handelsmæssige relationer. Hver gang, der er knas mellem de to lande, stiller det USA i en svær situation. Amerikanerne har brug for Indien som en allieret. Omvendt har de også brug for pakistanerne i deres kamp mod terror. Derfor presser amerikanerne i den aktuelle sag på med alt, hvad de kan, for at få afdramatiseret situationen.

Grænsen har splittet familier
Det er klart i amerikanernes langsigtede interesse at få afspændt forholdet mellem de to lande. Og på trods af grænseskærmydslerne, så er det heller ingen umulig opgave. Amerikanerne, inderne og pakistanerne er alle klar over, at det ikke er realistisk at løse konflikten i Kashmir – men det handler om at afdramatisere konflikten – at sige til resten af verden: ’Ja, vi kan ikke løse konflikten, men vi satser på at have et godt naboskab med alt, hvad det indbefatter af økonomiske- og handelsmæssige relationer. Det kan formentlig også godt lade sig gøre at nå det mål, for man skal huske, at der er mange familiemæssige bånd mellem de to lande. Familier er skilt af grænsen, der er kunstigt skabt. For eksempel er den tidligere pakistanske præsident, Pervez Musharraf, født i Delhi.

Men amerikanerne skal virkelig have brandslukningsudstyret på plads. For optøningen mellem de to lande vil tage meget lang tid. Der er stadig masser af mistro mellem landene, der omgående blusser op som i tilfældet med den seneste grænsetræfning og alt, hvad Pakistan foretager sig, skal i virkeligheden ses i lyset af deres forhold til Indien. Pakistanerne frygter, at inderne vil falde dem i ryggen, så snart amerikanerne har trukket sig ud af Afghanistan. Det er irrationelt, men det er sådan de tænker.

Jørgen Dige Pedersen er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet med speciale i Indien. Han har blandt andet bidraget til bogen ‘Fremtidens Stormagter’, hvor han skrev kapitlet om Indien. Analyserer hver måned Indiens relation til USA i Kongressens BRIK-panel.