En lang række lande, heriblandt USA, har lovet at hjælpe Libanon efter eksplosionen der ødelagde meget af Beirut. Men i USA har man længe anskuet Libanonen, som en brik i spillet mod Syrien og Iran, og USA vil derfor undgå at støtten går til Hizbollah. Det politiske dilemma i USA handler derfor om, hvordan man hjælper Libanon udenom Hizbollah.
Den voldsomme eksplosion på havnen i Beirut har yderligere forværret krisen i landet. Mange lande, herunder USA, meddelte at man ville hjælpe Libanon. USA yder via det amerikanske agentur for international udvikling (USAID) over 15 millioner dollars i humanitær bistand.
Trump-administrationen står dog over for et politisk dilemma. At sende hjælp til Libanon er nemlig politisk vanskeligt, fordi regeringen er domineret af Hizbollah. Så skal USA økonomisk støtte en korrupt regering, der er allieret med Hizbollah eller skal man holde tilbage og se landet falde fra hinanden? USA kan hjælpe Libanon med at undgå sammenbrud og samtidig presse Hizbollah. Trump-administrationen og de arabiske Golfstater er nemlig dybt fjendtlige over for Hizbollah, der har en stærk indflydelse i den nuværende libanesiske regering, og som i USA betragtes som en terroristorganisation.
Enhver hjælp til Libanon skal derfor indrettes på en sådan måde, at man undgår eller mindsker risikoen for, at den ender hos Hizbollah, en opgave, der er blevet vanskeligere og er særlig følsom i den nuværende situation, da gruppen tog kontrol over sundhedsministeriet tidligere på året.
Forinden den nuværende situation har Washington i længere tid insisteret på, at der ikke ville være nogen økonomisk hjælp fra USA, så længe den nuværende regering er under Hizbollahs indflydelse. Målet for denne politik i Libanon har naturligvis været Syrien og Iran.
Krisen i Libanon forværres af det politiske system
I den libanesiske regering har der været manglende vilje til at gennemføre reformer. Det libanesiske politiske system med sine splittelser baseret på sekter er en af hovedårsagerne til denne situation. Libanons politik har længe handlet om at beskytte sekteriske grupperinger. Dette medfører en høj grad af korruption, karteldannelse og forhindre økonomiske udvikling.
I det politiske system er der indbygget en konstitutionel magtdeling mellem de religiøse sekter. Det er konstitutionelt sikret at maronitterne har præsidentskabet, sunnierne har premierministerposten, og shiaerne har formandskabet for parlamentet. De tre mest magtfulde embeder i Libanon. Samtidigt eksisterer der minoritets veto, hvilket betyder at alle sekter har vetoret for at sikre, at alle kan nedlægge veto mod tiltag der opfattes som en trussel.
På det regionale niveau bliver disse sekteriske grupper støttet af forskellige udenlandske magter. Således støttes sunnimuslimerne af Saudi Arabien, shiitterne og Hizbollah støttes af Iran, og maronitterne af Israel, og kombineret med en svag central stat er dette med til at forstærke problemerne i Libanon.
Hvilke interesser har USA i at hjælpe Libanon?
Libanon er ramt af en perfekt storm. Men hvad betyder det for amerikanske interesser? Hvis Libanons regering bryder sammen, vil Hizbollah (og i forlængelse heraf Iran) have en friere hånd i Libanon. Potentielt kan krisen også skubbe landet mere over i armene på Iran. Fordi jo mere Libanons regering svækkes, jo mere modtagelige vil de være for iransk indflydelse, som kan komme indirekte via Hizbollah.
Hizbollahs generalsekretær, Hassan Nasrallah, har allerede luftet tanken om at Libanon skal læne sig mere op ad Iran for løse landets økonomiske krise. I de seneste måneder har Hizbollah forsøgt at bruge Libanons økonomiske situation til at bane vejen for en mere iransk orientering.
Derudover vil et mere kaotisk Libanon gøre Israel mere sårbar, og det vil sandsynligvis skabe mere konflikt i Libanon. Libanon vil være mere åben for jihadistiske sunni-grupper, som kan få voksende indflydelse og større frihed. Dette ville til gengæld øge spændingerne i den persiske Golf.
Omvendt har USA nu muligheden for potentielt at begrænse Irans og Hizbollahs indflydelse i Libanon. Økonomisk hjælp under de rette betingelser kan styrke de langsigtede økonomiske bånd og hjælpe med til at fremme vækst og udvikling. Bistanden kunne gives med krav om bekæmpelsen af korruption og tilskyndelsen til forbedret regeringsførelse. Kort sagt kunne det strategiske mål være at hjælpe Libanon med at opbygge en stat, der tjener den bredere offentlighed og begrænser Hizbollah.
