USA er Dalai Lamas sidste ven

Dalai Lama er en af verdens mest feterede personer. Et symbol på den fredelig kamp, åndelig ro og visdom. Alligevel er han cirka lige så velkommen hos alverdens statsledere, som økonomisk recession eller dårlige meningsmålinger.

Klædt i røde og orange farver, altid med et sagligt smil og en filosofisk kommentar på læben. Dalai Lama er indbegrebet af den gode gæst. Han har modtaget Nobels fredspris og alverdens celebrer popstjerner og action helten Steven Seagal står i kø for at være i hans nærhed. For verdens statsledere er virkeligheden dog ganske anderledes. Venskabet med Dalai Lama er en bekostelig affære og stadigt flere undgår ham behændigt.

I 2001 mødtes 11 statsledere med Dalai Lama. Sidste år faldt dette tal til to. Kinas stigende styrke og verdens stigende afhængighed af Kina kan måles direkte i, hvor mange lande, der vil mødes med Dalai Lama. Den seneste nation til at kowtowe for kinesisk pres var Norge. Nu står USA alene tilbage som den buddhistiske leders ven, og selv hos supermagten prøver man at snige hans hellighed ind af bagdøren og udenom kameraernes skudlinjer.

Obama aflyste møde
Året efter sin indtræden som præsident skulle Barack Obama møde Dalai Lama. Presset fra Kina blev dog tilsyneladende for stort, og han valgte i stedet at aflyse. I 2010 og 2011 og igen i år blev Dalai Lama dog inviteret på besøg i Det Hvide Hus. Ikke i det Ovale Værelse, hvor statsledere bliver modtaget, men i det såkaldte Map Room, og præsident sørgede for, at de to herre ikke blev fotograferet sammen.

På trods af Obamas diplomatiske fremfærd undlod det ikke at vække en alvorlig harme hos kineserne, der gjorde det klart, at forholdet til USA bliver alvorligt skadet, når Obama handler mod principper om internationale relationer. Den smører kender de fleste lande. Oftest bliver de også fulgt op med økonomiske sanktioner, ligesom de diplomatisk bånd til Beijing hugges over. Modsat de fleste andre lande, har USA dog endnu ikke bukket under for kinesernes trusler.

Norsk knæfald
Den seneste nation til at bøje sig for Kina var altså Norge. Dalai Lama var i starten af maj måned i Oslo i forbindelse med 25-året for, at han modtog Nobels fredspris. Dalai Lama har besøgte Norge flere gange siden 1989, men denne gang valgte Norges statsminister Erna Solberg altså, at holde sig på afstand af Dalai Lama. Norge har lært sin lektie. Og det på den hårde måde.

I 2010 valgte den norske nobelkomité at tildele den kinesiske dissident Liu Xiaobo fredsprisen. En dyr beslutning. Økonomisk er særligt eksporten af norsk laks ramt. I 2010 havde nordmændene 92 procent af det kinesiske marked, tre år senere var denne andel faldet til 29 procent. Herudover blev det også gjort mere vanskeligt for nordmænd at få visum til Kina, og alle diplomatisk bånd mellem de to lande blev kappet, hvilket også var den undskyldning Erna Solberg gav for ikke at mødes med Dalai Lama.
”Før 2010 havde vi en løbende dialog med Kina om menneskerettigheder, og norske eksperter hjalp Kina med at udvikle et bedre lovsystem i Kina. Efter 2010 har vi ikke kunne gøre noget dette,” lød det fra Erna Solberg.

Koster 8,1 procent af eksport
I Danmark blev Dalai Lama senest modtaget i 2009 på Marienlyst af Lars Løkke, Da han var i landet året efter undlod man at kontakte ham. Begrundelsen var, at Dalai Lama ikke selv havde henvendt sig, hvilket han dog aldrig gør, netop af frygt for at skabe diplomatisk splid.

Helt konkret koster et besøg af Dalai Lama 8,1 procent af eksporten til Kina de to år efter besøget, hvis han bliver modtaget af en statsleder eller regent. Det slog to tyske forskere fast i 2010 med deres artikel ”Paying a Visit: The Dalai Lama Effect on International Trade.”

Kejserlige paralleller
Kina taktik er altså at kue omverdenen til ikke at blande sig i, hvad Beijing ser som interne kinesiske anliggender. Man kunne drage en parallel tilbage til kejsertidens tributsystem, hvor landene rundt om Kina betalte tribut til kejseren og accepterede kejseren som deres øverste leder.

Her var i højgrad tale om gulerod og pisk. Belønning for sit venskab med Kina var kontant og åbenlys den gang som nu, mens konsekvensen af modstand nok var mere blodig under kejseren, så er den stadig klar og kontant under kommunistpartiet.

Kan ikke kue USA
Som det generelt er med folk eller nationer, der kuer andre, så kræver det en hvis grad af overlegenhed, og netop derfor er USA ved at være Dalai Lamas eneste ven. Der er ikke andre, der kan ignorere Kinas trusler. USA er stadig storebror, og selvom USA er dybt afhængige af Kina, så går det også den anden vej. Så selvom Kina lover bål og brand, så forbliver de kinesiske trusler tomme overfor Washington. Kineserne har simpelthen for meget at tabe.

Faktum er dog, at USA’s forhold til Kina i dag er vigtigere end støtten til Dalai Lama og hans kamp for større uafhængighed og bedre forhold i Tibet. Til gengæld har Obama heller ikke råd til at bakke for meget af over for Kina. Hver gang Dalai Lama besøger det Hvide Hus, sætter han gang i et diplomatisk spil skak, der handler meget lidt om Tibet. Obama skal nok give udtryk for sin sympati og støtte til Dalai Lamas vej, hvor tibetanerne hverken skal løsrive sig eller lade sig assimilere i den han kinesisk kultur.

Men den amerikansk holdning er klar, Tibet er Kina, og det er reelt op til Kina, at nå frem til en løsning.