Uddannelsespolitik spiller uvant hovedrolle i 2016-valgkampen

Ensrettede læringsstandarder har sjældent en nøglerolle i forbindelse med udpegningen af verdens mest magtfulde embede. Ikke desto mindre er kandidaternes holdning til hvor meget eller hvor lidt den føderale regering i Washington skal blande sig i delstaternes uddannelsespolitik blevet et fokuspunkt for debatten blandt de republikanske kandidater til præsidentvalget næste år. I et skelsættende øjeblik erklærede forhåndsfavoritten Jeb Bush, at han havde skiftet mening. Eller gjorde han?

Den tidligere guvernør fra Florida Jeb Bush var skyld i at kaffen blev hældt i den forkerte hals i mange republikanske stuer da han under den første debat mellem de republikanske præsidentkandidater sagde: ”I don’t believe the federal government should be involved in the creation of standards, directly or indirectly, the creation of curriculum content. That is clearly a state responsibility.” Dermed afviste han, at der var en konflikt mellem ham og de øvrige kandidater på området.

Debatten handler om det udskældte Common Core, som er et sæt læringsstandarder, der forsøger at give en eller anden form for ensrettethed i, hvad eleverne lærer i folkeskolen og hvor parate de er til college. Common Core bliver ofte forbundet med overdreven indblanding fra den føderale regering i Washington, men det er teknisk set ikke et føderalt program. Common Core er skabt for at ensrette de akademiske standarder, der varierer voldsomt fra delstat til delstat. Standarderne udpensler de færdigheder og den viden eleverne bør besidde efter hvert skoleår. Det er ikke pensumlister, delstaterne og skolerne bestemmer selv hvordan og med hvilke materialer de vil leve op til standarderne.

Washington ud af klasseværelserne
Men i det frihedselskende USA, og især i republikanernes konservative bagland er der en stor skepsis overfor føderal indblanding i delstaternes uddannelsespolitik uanset hvor frivilligt Common Core tilhængerne mener det er. Derfor er en række håbefulde republikanske præsidentkandidater ved at falde over hinanden for at være mest imod Common Core, som de mener udtrykker Washingtons indblanding i lokale sager. En anden fremtrædende republikansk kandidat og senator fra Florida Marco Rubio sætter ord på mange konservatives opfattelse af den føderale regering og advarer: ”The Department of Education, like every federal agency, will never be satisfied. They will not stop with it being a suggestion. They will turn it into a mandate.”

Som en af de eneste republikanske kandidater har Jeb Bush været fortaler for Common Core, hvilket har gjort ham til et yndet mål for kritik. I hvert fald indtil tv-debatten, hvor han afviste føderal indblanding i uddannelsespolitikken og dermed Common Core.

Så skulle den hellige grav være velforvaret. Den sidste store tilhænger af Common Core hos republikanerne mener ikke den føderale regering har noget at gøre i delstaternes uddannelsespolitik. Bush har ændret holdning, og nu kan republikanerne enes om at kritiserer Common Core og komme videre.
Eller hvad? For at afvise føderal indblanding i uddannelsespolitikken er ikke det samme som at afvise Common Core.

Føderal indblanding er ikke føderal indblanding
Når Common Core kan skabe så store overskrifter og blive et omdrejningspunkt i primærvalget skyldes det USA’s føderale opbygning, hvor delstaterne ifølge forfatningen har ansvaret for uddannelsespolitikken. Man har fra nationens fødsel bestemt, at uddannelse ikke var noget Washington skulle blande sig i. Problemet for regeringen i Washington er, at de er forpligtiget både af forfatningen og mere vigtigt af vælgerne til at skabe fremgang for landet. Det begrænser deres muligheder for at sætte effektivt ind på uddannelsesområdet, at der ikke findes ensrettede metoder at måle elevernes udvikling i de forskellige delstater. Derfor har forskellige regeringer med forskellige partifarver længe forsøgt, at opnå enighed om fælles læringsstandarder.

Forfatningen gør, at Washington ikke kan tvinge Common Core ned i halsen på delstaterne, og derfor må man være kreativ. Common Core er ikke et føderalt program, men i stedet række organisationer, hvor delstaterne frit kan vælge om de vil følge anbefalingerne til læringsstandarderne. Obama-regeringen støtter disse organisationer med en pæn pose penge, som delstaterne kan få del i, hvis de implementerer de læringsstandarder som organisationerne prædiker. Således har den føderale regering ikke dikteret læringsstandarderne og de sender heller ikke direkte penge i kassen hos delstaterne.

Kritikere ser den organisering som bevidst omgang med forfatningen. Washington skærer i støtten til delstaterne, hvilket sætter uddannelsesbudgetterne i delstaterne under pres, og står samtidig og vifter med en pose penge til de stater, der – frivilligt naturligvis, andet ville jo være i modstrid med forfatningen og den amerikanske ånd – implementerer Common Core.

Det er en taktik som den føderale regering har brugt før. Blandt andet har man samme aldersgrænse for kørekort og samme promillegrænse for spritbilisme i næsten samtlige stater. I begge tilfælde fik delstaterne fingrene i føderale penge til anlæg af motorveje hvis de mødte visse krav for trafiksikkerheden. Delstaterne fik et tilbud de ikke kunne modstå, hvilket i forhold til højesterets fortolkning af den amerikanske forfatning ikke er det samme som føderal tvang.

Da Common Core teknisk set ikke er et føderalt program kan Jeb Bush derfor nemt sige, at han ikke er for føderal indblanding i læringsstandarderne uden at det betyder, at han har vendt Common Core ryggen. Svaret var indstuderet, velforberedt og med en tilpas vag formulering til, at man ikke kan hænge ham op på det senere. Et politikersvar af øverste skuffe.

Din svaghed er din styrke
Bush har været fortaler for nationale læringsstandarder og Common Core siden begyndelsen. Det var en lang række af de republikanske modkandidater i øvrigt også, men i takt med at folkestemningen har drejet sig mod Common Core har de justeret deres holdninger. Efterhånden er det kun Bush, der står ved sin holdning, selvom han i debatter blandt republikanere lader som om han har skiftet standpunkt. For Bush er hans holdning et problem for de republikanske vælgere, der i overvejende grad ser den føderale regerings magt begrænset. Er han for positiv omkring Common Core kan det blive meget svært at opnå nomineringen til præsidentvalget.

Når Bush alligevel kaster sig ud i en balancegang af de helt store, og på den måde gambler med sine muligheder for at blive republikanernes præsidentkandidat skyldes det, at hans holdning til Common Core er hans største svaghed og på samme tid hans største styrke. Det amerikanske valgsystem er så finurligt indrettet, at det ikke nødvendigvis er kandidaten med den bedste chance for at vinde præsidentvalget, der bliver nomineret af deres parti. Klarer Bush sig igennem primærvalget og kommer ud på den anden side som republikanernes kandidat, har han gode muligheder mod Demokraternes kandidat, netop på grund af hans holdning til Common Core. De demokratiske kandidater er alle fortalere for Common Core, og hvis Bush fastholder sin stærke uddannelsesdagsorden som er så vigtig for mange amerikanske vælgere har han en god mulighed for at lokke tvivlere over til den republikanske side og dermed sikre endnu en sejr til Bush-dynastiet.

Hvis Bush ikke træder meget forsigtigt omkring Common Core risikerer han at blive endnu et offer for den politiske borgerkrig, der på grund af valgsystemets indretning hvert 4. år sender ellers kvalificerede kandidater ud i glemslen fordi partierne er mere opsat på at finde en kandidat med de rigtige holdninger end kandidaten med størst chance for at slå modpartens kandidat.

Der er mange meninger om hvor meget de strategiske hensyn skal veje i forhold til de ideologiske, men det står efterhånden klart, at Common Core har potentialet til at afgøre det republikanske primærvalg og måske også præsidentvalget til næste år.