Twitter har fakta-tjekket den amerikanske præsident for første gang, efter Trump onsdag sendte to valg-relaterede tweets. Det er ikke første gang, det sociale medie fakta-tjekker indhold i deres kamp mod misinformerende indhold delt på platformen, men fakta-tjekket mod præsidenten kom i en uge, hvor andre store sociale medier har blandet sig i det, republikanerne mener, er en del af deres ytringsfrihed. Trump har en stor interesse i at gøre det til sin næste kamp.
Da Twitter i denne uge satte et fakta-tjekkende stempel på to af Trumps tweets, var de ikke alene.
De to weets handlede om,
hvordan såkaldte ”mail-in ballots” bliver udsendt til alle borgere i
Californien, og hvordan det dermed vil give et skævt resultat i
november-valget, da borgerne, ifølge Trump, så vil snyde med stemmesedlerne.
Det passer ikke. Stemmesedlerne vil kun blive sendt til de vælgere, der har
registreret sig, men debatten om ”mail-in ballots” raser lige nu i det
politiske USA, der både forsøger at tackle en pandemi og et kommende valg, hvor
flere millioner vælgere skal mobiliseres til at stemme.
Derfor er den debat også blevet Trumps seneste kamp.
Særligt i en tid, hvor præsidenten netop kritiseres af politiske modstandere for hans tackling af pandemien, og hvor hans tal i de nationale meningsmålinger rasler ned, er det en debat, der kan skifte fokus fra de dårlige nyheder, præsidenten dagligt i denne tid står ansigt-til-ansigt med.
Twitter, Facebook, YouTube vs. Republikanerne
Kampen mod misinformerende indhold delt på platformen er dog ikke Twitters alene.
Mens platformen altså således satte et ”Get the facts about mail-in ballots”-stempel på de to tweets, er lignende tiltag og historier ligeledes dukket frem i denne uge.
Således afslører en Wall Street Journal-artikel, hvordan interne undersøgelser hos Facebook viser, at platformen selv er opmærksom på, at det sociale medies algoritme er med til at drive befolkningen fra hinanden frem for at bringe dem sammen, som ellers har været det sociale medies mantra i mange år.
Samtidigt raser kritikken mod YouTube, der angiveligt har slettet Kina-kritiske kommentarer på platformen.
Men vigtigst af alt, så bidrager disse seneste tiltag hos de store tech-giganter blot til Trumps seneste politiske kamp: en kamp for de republikanske vælgers ytringsfrihed, og republikaneren mener i høj grad, at de store tech-giganter har det med at vælge og vrage, når de ifølge dem censurere på platformen.
Twitter giver Trump bedre omtale
Trump har en stor interesse i at gøre netop den kamp til en politisk kamp.
For det første har Trump de seneste fire år opbygget en kommunikativ symbiose med Twitter, der både er med til at støtte hans mærkesager hos basen, og som får hans ytringer spredt hos resten af amerikanerne via de traditionelle medier.
Enhver præsident vil vælge det medie, han mestrer bedst, og som får ham til at se bedst ud. Tænk Reagan og radioen, Kennedy og TV’et. Og altså Trump og Twitter.
Trump er således den første præsident, der har brugt de sociale medie så aggresivt, som han gør, og små fire år inde i hans præsidentskab har de traditionelle medier endnu ikke formået at tackle præsidenten på platformen.
Opskriften fra Trump er således klokkeklar hver gang: Kun 22 % af amerikanerne er ifølge Pew Research aktive på Twitter, men når Trump tweeter til sine i skrivende stund 80 millioner følgere, når hans indhold ud til hans base, hvoraf en stor del følger præsidenten på Twitter. De retweeter dermed hans tweets.
Mange andre, ikke-nødvendigvis nogle, der støtter præsidenten, men blot nysgerrige borgere, følger ligeledes med i præsidentens tweets og retweeter måske også hans indhold, dog med et andet fortegn, f.eks. ”nu rabler det da for præsidenten”. Uanset hvad opnår det samme effekt: en øget spredning.
Det giver, hvad der på sociale medier kaldes ”social proof”. Jo flere, der taler om noget, jo vigtigere må det være for andre.
Særligt medier og journalister har tendens til at falde for dette, og rigtig nok, så endte Trumps tweets, hvor han anklagede Twitter for at angribe ytringsfriheden ret hurtigt som overskrifter hos nogle af USA’s største online-medier i stedet for det faktum, at Twitter havde fakta-tjekket ham.
Dermed opnår Trump endnu en effekt: hans indhold er blevet spredt til et endnu større publikum, der læser de traditionelle medier, men ikke nødvendigvis hans tweets, og de skal nu også forholde sig til det og ham.
Dermed er det hele i sidste ende med til at understøtte Trumps mærkesag og politiske kamp.
Konservativt indhold spredes mere
Anklagen mod de sociale medier, og at de censurerer konservative politikere, er ikke ny. Og Trump og det republikanske parti m.fl. har en stor interesse i at kæmpe for deres ytringsfrihed på netop Twitter.
En undersøgelse af Axios og NewsWhip viser, at det indhold om november-valget, som driver mest online engagement på de sociale medier, oftest kommer fra højrefløjs-kanaler.
Det er altså, som beskrevet i ovenstående, blevet en kanal til Trump til netop at dele indhold med sin base, blive bekræftet i sine politiske mærkesager, konstant at skubbe til grænsen for, hvad man som præsident kan tillade sig og i sidste ende få spredt sin politik til et større publikum – måske netop de eftertragtede ’persuadable voters’ – via de traditionelle medier.
Trump kan ikke lukke Twitter
Her til sidst i bedste fakta-tjekkende stil: Trump har ikke den præsidentielle magt til alene at fortælle Twitter, hvad de må og ikke må, og han kan heller ikke egenhændigt lukke virksomheden.
Men han kan sende truslen om en regulering af det sociale medie videre til sine republikanske kolleger i Kongressen, der dermed kan forsøge at lovgive omkring dette.
At Trump således rent faktisk skulle have lyst til at lukke en kanal, der i så stor stil er med til at understøtte ham som præsident, er utænkelig, men hans seneste udtalelser og tiltag er med til at skubbe yderligere til debatten om, hvorvidt de sociale medier censurerer de konservative politikere.
Og det er en debat, Trump har stor interesse i at holde kørende, for det er også en debat, Trump lige nu vinder på, mens den holder alle de andre, dårlige nyheder fra døren.
