TV-debat startskuddet til slutspurten om Iowa

Den republikanske tv-debat bliver en krig på flere fronter. Lige nu kæmper kandidaterne ud fra forskellige strategier, men alle med første fælles målsætning – at komme styrket ud af Iowa

IOWA: I vandingshullet GT’s på det efterhånden smarte Ingersoll Avenue i Des Moines hænger julepynten stadig oppe. Men hvis man retter blikket mod barens tv-skærme er den politiske julefred dog helt ovre med reklamer for den kommende republikanske debat torsdag d. 14. januar, blandet med politiske annoncer for de forskellige kandidater.

Efter en ualmindeligt varm december har den ubønhørlige prærievinter langt om længe sig indfundet sig i Iowa her til januar. Selvom det er midt på vinteren er det forår for politisk tilkendegivelse med friskt udsprungne valg-skilte der vokser op i husenes forhaver. Det nye udpluk af skilte er domineret af senator Ted Cruz’ flamme-logo og Donald Trumps solide blå baggrund. De slutter sig til de standhaftige skilte for den socialdemokratiske senator Bernie Sanders og neurokirurgen Ben Carson hvis tilhængere plantede dem allerede i efteråret.

For det republikanske Iowa er slutspurten da også i høj grad en duel mellem de to populistiske outsidere Cruz og Trump. Særligt efter den evangeliske og folkekære Dr. Carsons ellers kultiske følgeskab synes er have smuldret og er hoppet over til især Cruz – skal man tro målingerne siden midten af december.

Iowas høflige befolkning er garvede udi primærvalget med deres stat som skueplads for udvælgelsen af præsidentkandidater hvert fjerde år, men det er også ved at blive alvor for selv de mest kyniske med kun to-og-en-halv uge til valgaftenen 1. februar. Presset fra de forskellige kampagner er nu så stort at det er næsten umuligt at ignorere for den menige vælger.

Nick, en midaldrende mand der ikke interesserer sig alt for meget for politik, rynker brynene over de mange politiske annoncer der punkterer Football-kampen på tv. Han har arbejdet som leder på byggepladser i overalt i USA, men er oprindeligt fra Des Moines hvor hans forældre emigrerede til i 1930’erne fra Italien, og hans ældre bror har ejet en lokal restaurant nede ad gaden i årtier. Han stemte begge gange på Bill Clinton og begge gange på George W. Bush, men ved ikke om han har tænkt sig at deltage i primærvalgets udvælgelse af en kandidat i år. Rubio har han hørt meget godt om, synes Trump er underholdende men skør og synes egentlig at Sanders kunne have fat i noget ud fra den smule han har set på det sidste.

Han siger at han vil se tiden an frem til valget mens han lukker sin regning. Han er rutineret i at undgå færdselspolitiets patruljer, men hvis han tænder bilradioen på en lokalstation vil han ikke kunne undgå flere politiske reklamer.

Rigmanden og polemikeren Donald Trump er nu begyndt at punge ud i stor stil med indkøb af reklametid i Iowas mediemarked. Han har indtil nu klaret sig med den gratis reklame og opmærksomhed nyhedsmedierne har givet hans anstødelige og karismatiske politiske persona.

Reklamerne spiller direkte til den angste amerikanske middelklasse-psykologi med uhyggelige nyhedsklip fra San Bernardino-angrebet og af mørklødede flygtninge der stormer grænsehegn. Klippene er ganske vist fra Ceuta i Marokko og ikke en amerikansk grænse, men budskabet er klart: Trump går efter den bange og usikre vælger. Disse uhyggelige 30-sekunders klip tæppebomber nu Iowas vælgere i pauserne i Monday-Night Football, et meget bekosteligt sats fra Trumps side. Valget synes nu også at være blevet alvor for ham.

Reklameoffensiven må ses som en riposte til Trumps rival Ted Cruz der meget vel kunne vinde Iowa og stille og stille og roligt har tilkæmpet sig en snæver førsteplads over milliardæren.

Den kontroversielle senator og outsider-darling har nu så meget momentum at hans chancer for at vinde Iowa tales op af både hans tilhængere og modstandere. Cruz’ støtter er overbevist om at han er det eneste og reneste håb for det konservative Amerika. Den katolske pastor fra Pennsylvania, John Jobst, som man møder til mange af Cruz-karavanens kampagne-stop er ikke bange for at gentage sin stensikre forudsigelse om at det republikanske felt snart vil samle sig bag Cruz som deres bedste repræsentant.

Det er ifølge Jobst ikke blot de evangeliske kandidater som Dr. Ben Carson, bluesbassist og guvernør Mike Huckabee og 2012s vinder i Iowa Rick Santorum der vil give deres støtteerklæring til Cruz. De mere moderate ”establishment”-republikanere som guvernør Chris Christie og senator Marco Rubio vil også indse at Cruz er det eneste håb for et genvinde USA for konservative værdier. Rubio-Cruz rivalisering mellem de to unge konservative løver med latino-baggrund bekymrer ikke Jobst:
”Rubio vil blive en fin tilføjelse til Cruz’ kabinet. Måske udenrigs- eller justitsminister”

Netop Marco Rubio har været sært fraværende fra den ellers intense politiske kalender i de sidste uger af januar. Dette har mest at gøre med at hans kampagne tidligt foretog den strategiske beslutning om ikke at satse på at vinde Iowa, hvilket jeg diskuterede i sidste uges artikel . Denne kalkule bygger på analysen af at Rubios positionering som friskt ansigt mellem græsrødder og partitop hos republikanerne kun har en smal chance for at appellere til anti-autoritære evangeliske vælgere i Iowa.

Rubio har derfor holdt sig over det beskidte arbejde med at tækkes knotne ”caucus”-deltagere i Iowas 99 lokaldistrikter, og fører kampagne i direkte opposition til det Hvide Hus og undlader at reagere på de andre republikaneres angreb. Han har i Iowa sjældent rejst særligt langt væk fra de større byer. I slutningen af november aflyste Rubio et par møder og taler, da et tungt snefald skræmte han kampagnestab, der mestendels er fra Florida, fra de isglatte vejes farer.

Denne strategi er dog kommet under kritik. Rubio er noget nær en perfekt kandidat for det moderne republikanske parti, men hans momentum er udeblevet indtil nu. Eksperter og analytikere elsker ham og han er mange primærvælgeres 2. eller 3. valg, men lige nu ligger han og kæmper om en tredjeplads i både Iowa og New Hampshire efter Trump og Cruz. Anklager om arrogance og dovenskab er derfor blevet rettet imod det unge stjerneskud, der måske for nogle synes lidt for selvsikker og afslappet i troen på hans uundgåelige udvælgelse som republikansk præsidentkandidat.

Med to republikanske debatter tilbage før d. 1. februar henholdsvis d. 14. og d. 25. januar, har Rubio rig mulighed for at brillere som han har gjort indtil nu i på nationalt tv. Ligesom han har optrappet sine reklamer på tv som en spærreild der svarer Trump. Det er dog spørgsmålet om gode debatpræstationer og vidtløftige bidskaber vil føre til bedre vælgermålinger i Iowa uden en tilsvarende tilstedeværelse i de små bebyggelser rundt omkring i staten.

Det ligger ikke uden for mulighedernes verden at Ben Carson endnu kunne tilkæmpe sig en tredjeplads i staten, da han endnu nyder stor opbakning i demografiske grupperinger der er sværere at måle på såsom kirke- og i hjemmeskolenetværket. Polling-eksperten David Redlawsk ved Drake og Rutgers University tror også på at et løft til Chris Christie kunne nå at indfinde sig.

Carl, en pensioneret bogfører for kommunen i Beaverdale udenfor Des Moines, tvivler mellem en stemme på Rubio og guvernør Jeb Bush. Han er imponeret over Rubios præsidentielle fremtoning og hans stærke meninger. Carl er i kraft af sin professionelle baggrund mest bekymret for USA’s offentlige finanser og fremtidige kreditværdighed, men er på det sidste også blevet bevidst om de kommende års sikkerhedspolitiske udfordringer. Dette betragtes som Rubios helt klare styrke som medlem af senatets komitéer for efterretnings- og udenrigsanliggender. Den godmodige Carl fortæller mens han leder efter sin bilnøgle på parkeringspladsen foran Wall-Mart om at han ikke havde mulighed for at se Rubio i den lokale restaurant Noah’s i november og har siden ikke har haft held til at møde kandidaten. Denne anekdote som synes at understøtte forståelsen af Rubio som en kende glat og nonchalant i nomineringsprocessen.

Når de første primærvalg er overstået kan det meget vel vise sig at Rubios bredere kampagnemodel er succesfuld. Bill Clinton vandt ingen af de fem første primærvalg i 1992, men var i stand til at holde sig i opløbet på sin ungdommelige friskhed og drengede karisma. Dette kunne meget vel være en strategi Rubio søger at eftergøre.
Indtil da er nomineringsprocessen hos republikanerne dog i populisternes kløer, og farver endog den ”seriøse” Rubios udtalelser da han ikke kan lade sig udmanøvrere højre om af Trump og Cruz. Om de kommende debatter og valghandlinger ændrer på dette vil stå mere klart om en lille måned. Imens er kampen om forhaverne i fuld gang i Iowa.