Tulsi Gabbard vil lede Amerika med kærlighed

Med sloganet ”Lead with Love,” vil Tulsi Gabbard være USA’s næste præsident, og det unge kongresmedlem fra Hawaii er ikke en amerikansk politiker, som de er flest. Gabbard, der i 2016 støttede Bernie Sanders, stiller op som præsidentkandidat i 2020, hvor hun håber på at kunne gøre Sanders kunsten efter og samle den amerikanske venstrefløj bag sig. Nu er spørgsmålet blot om Gabbard kan få samme begejstring frem i venstrefløjen.

Tulsi Gabbard kan blive den første kvindelige præsident, den første Samoa-amerikanske præsident, og den første hinduistiske præsident. Det 37-årige kongresmedlem er på mange måder en særpræget og unik politisk profil.
Hun var blot 21, da hun som den yngste nogensinde blev valgt ind i Hawaiis delstatsparlament i 2002. Kort tid efter meldte hun sig frivilligt til Hawaiis National Guard og til militærtjeneste i Irak, og blev derfor ikke genvalgt til delstatsparlamentet.

Efter endnu en udsendelse vendte Gabbard så tilbage til Hawaiis politiske liv i 2011, da hun blev valgt ind i byrådet i østatens hovedstad, Honolulu, og i 2012 blev hun valgt ind i Repræsentanternes Hus.

Gabbards far, Michael Gabbard er også et navn i Hawaiis lokalpolitik, hvor han siden 2006 har været medlem af Hawaiis delstatssenat. Michael Gabbard er en kontroversiel skikkelse. Han blev valgt til delstatssenatet som Republikaner, men meldte sig efterfølgende ind i det Demokratiske Parti til trods for, at han ofte er på kant med den lokale partilinje.

Michael Gabbard har også tidligere været en stærk fortaler for socialkonservative værdier som abortmodstand og modstand mod homoseksuelle ægteskaber; værdier som han delte og arbejdede sammen med Tulsi Gabbard om. Hun har dog efterfølgende ændrede hendes holdninger på disse områder og gjort op med hendes tidligere holdninger.

I clinch med partitoppen og Hawaiis Demokrater
Tulsi Gabbard har arvet hendes far uafhængige og selvstændige tilgang til partipolitiske spørgsmål, hvilket blev tydeligt ved det seneste Demokratiske præsidentielle primærvalg. Gabbard, der dengang var en af fire næstformænd i det Demokratiske Partis nationale organisation, DNC, valgte at forlade posten for offentligt at støtte Sen. Bernie Sanders’ (I-VT) kandidatur. Hun kritiserede samtidig i skarpe vendinger, den daværende DNC-formand, Debbie Wasserman Schultzs beslutning om at begrænse antallet af primærvalgsdebatter.

Gabbard blev også en af de første Demokrater, der mødtes med Præsident Trump efter dennes valgsejr i 2016, og dengang blev der spekuleret i, hvorvidt Gabbard var et ministeremne i Trumps regering. Gabbard udtalte dengang, at hendes motivation for mødet var at påvirke Trumps holdning til Syrien. Her har Gabbard længe været en udtalt modstander af amerikanske forsøg på at afsætte Syriens leder, Bashar al-Assad.

Det seneste eksempel på, at Tulsi Gabbard ikke blindt følger partilinjen, og ikke er bange for kontroverser med partifæller, kom fornyelig. Her kritiserede Gabbard flere af hendes partifæller for, at bruge spørgsmål om religion som politisk ammunition i godkendelseshøringer for Trump-udpegede dommere. Blandt dem som blev kritiseret var Gabbards forgænger i Repræsentanternes Hus og nuværende senator fra Hawaii, Mazie Hirono, der har svaret igen ved at beskylde Gabbard for at gå den yderste højrefløjs ærinde. Infighten mellem Hirono og Gabbard har rystet Hawaiis delegation i Kongressen, der har ry for at være stærkt sammentømret.

Den Demokratiske venstrefløj
Demokraternes venstrefløj bestående af progressive og socialdemokratiske grupper, som Gabbard tilhører, overraskede de mere moderate såkaldte ”Third-Way”-Demokrater ved seneste primærvalg. Flere moderate Demokrater har mødt stærk modstand fra en bedre organiseret venstrefløj ved deres primærvalg, hvoraf Rep. Alexandria Ocasio-Cortez (D-NY), der er erklæret socialdemokrat, overtog et New Yorks sæder i Repræsentanternes Hus fra Joe Crowley, der tilhørte den Demokratiske partitop.

Flere moderate og konservative Demokrater er stadig uforstående overfor venstrefløjens popularitet. En manglende forståelse som tidligere senator Claire McCaskill udtrykte således, ”Jeg er lidt forvirret over, hvorfor [Ocasio-Cortez] er ’the thing.”

Samtidig har venstrefløjen anført af personligheder som Sen. Sanders og Rep. Ocasio-Cortez vist sig parat til at kritisere de moderate i partiet lige såvel som Republikanerne, hvilket for de midtsøgende Demokrater er et irritationsmoment samt en problematisk størrelse, da venstrefløjen fylder væsentligt mere i det Demokratiske Parti og dets primærvalg end i USA som helhed. Derfor har midtsøgende Demokrater sjældent råd til at lægge sig ud med venstrefløjen, hvis de vil nå igennem primærvalgene.

Venstrefløjen i det Demokratiske Parti står dog overfor et valggeografisk problem, da den primært appellerer til vælgere i stater med store bybefolkninger som Californien, New York, Illinois etc, stater, der i forvejen er solide Demokratiske baser og stater, hvor der er flere vælgere per valgmand, hvilket betyder, at venstrefløjen får mindre politisk indflydelse per stemme. Venstrefløjen har samtidig svært ved at overbevise moderate vælgere samt vælgere i landdistrikterne i svingstater som Ohio, Michigan, North Carolina, Wisconsin og Arizona, hvor den politisk indflydelse per stemme er højere.

Er ”kærlig ledelse” nok til at blive præsident
Tulsi Gabbard bliver formentlig ikke den eneste Demokratiske præsidentkandidat fra partiets venstrefløj. Flere prominente kandidater vil formentligt forsøge at samle de progressive og socialdemokratiske kræfter bag sig, heriblandt den prominente Trump-kritiker, Sen. Elizabeth Warren (D-MA), der stadig undersøger muligheden for et kandidatur.

Herudover er der en række potentielle progressive, Demokratiske kandidater som Beto O’Rourke (D-TX), der har markeret sig blandt yngre vælgere, Sen. Sherrod Brown (D-OH), hvis protektionistiske holdninger til handel har gjort ham populær blandt fagforeningsorganiserede arbejdervælgere, og Sen. Kirsten Gilibrand (D-NY), der har markeret sig stærkt blandt kvindelige vælgere.

Demokraternes venstrefløj risikerer således at blive fordelt mellem flere kandidater og her kan Tulsi Gabbard meget vel gå hen og blive sorteper mod langt bedre etablerede figurer i partiet. Endeligt svæver endnu en Bernie Sanders kampagne i uvishedens tåger, og skulle han vælge at stille op, kan det meget vel gå ud over en lang række kandidaters, inklusiv Tulsi Gabbard, muligheder.

Det er også i lyset af disse problematikker, at Tulsi Gabbard har meldt sit kandidatur så tidligt ud. Gabbard vil forsøge at komme venstrefløjskonkurrenter i forkøbet og tidligt sikre sig navnegenkendelse og begejstring hos ”anti-establishment” og venstreorienterede Demokrater. Der er dog en lang række udfordringer, der skal overkommes, hvis Tulsi Gabbard skal kunne sætte sig bag skrivebordet i det Ovale Kontor og lede Amerika med kærlighed.