Trump-administrationen har varmet op til det i et stykke tid, men nu bekræftes det at præsident Trump vil erklære en ”national emergency” for at få bygget sin grænsemur til Mexico. Med erklæringen får præsidenten brede beføjelser til at løse krisen, men hans beslutning vil efter al sandsynlighed også blive udfordret med det samme i retssystemet.
Kongressen er nu blevet enige om en finanslov, således at man undgår endnu en government shutdown, som man kom ud af for tre uger siden. I den nye aftale var der afsat lige under $1,4 mia. til byggeri af en fysisk barriere langs med grænsen. Dette er et langt stykke fra de $5,7 mia. som præsident Trump hidtil har krævet til byggeriet. Derfor er det ikke helt overraskende, at præsidenten nu vil erklære en national emergency, og på den måde aktivere en lang række nødbeføjelser til at løse dette.
Præsident Trump og hans administration har varmet op til denne beslutning i længere tid nu ved at omtale situationen ved grænsen som en invasion af immigranter og stoffer. Presset fra præsidentens konservative bagland har været intenst for at vise fremskridt med byggeriet af muren, og var oprindeligt årsag til decembers government shutdown. Selvom præsidenten med sloganet ”Finish the wall” nu forsøger at give indtrykket af store fremskridt med byggeriet, så er konservative kommentatorer meget kritiske om fremskridtet.
Med erklæringen om en national emergency kaster præsident Trump sig ud i et sidste forsøg på at vise fremskridt til sine vælgere – et forsøg som næsten med garanti vil blive udfordret i retssystemet.
En national emergency
Enhver præsident har ret til at erklære en national emergency, som er en nødsituation på et givent område, som præsidenten kan få beføjelser til at løse uden at være hæmmet af omfattende bureaukrati. I dette tilfælde er der tale om en national krise på immigrationsområdet, som præsident Trump vil løse bl.a. ved hjælp af byggeriet af en mur.
Ifølge tænketanken Brennan Center for Justice er der tale om, at erklæringen af en national emergency aktiverer 136 forskellige love og forordninger, som præsidenten kan benytte sig af til at løse krisen. Ifølge samme tænketank er det sket 58 gange siden National Emergencies Act blev vedtaget i 1976. Af dem er 31 af dem stadig aktive.
Det er dog ikke nærmere defineret, hvad der udgør en krise, og det er dermed op til præsidenten at erklære en sådan – for så at få erklæringen udfordret af Kongressen eller i retssystemet. I dette tilfælde er det dog højst usandsynligt, at en tilbagerulning af præsident Trumps national emergency vil komme fra Kongressen. Det kræver nemlig en Joint Resolution, som er et juridisk dokument vedtaget i både Repræsentanternes Hus og Senatet – og med republikansk flertal i Senatet er det usandsynligt, at de vil stikke en kæp i hjulet.
Noget af det præsidenten får lov til ved en national emergency er at flytte rundt på midler i det føderale statsbudget. Tidligere i januar talte embedsmænd i Pentagon om, at man havde fundet omkring $2-3 mia. i forsvarsbudgettet, som ville kunne flyttes til byggeri af en mur.
Præsident Trump selv skrev dog for nogle dage siden, at der faktisk var tale om $23 mia.
Det tal blev bekræftet af kilder overfor magasinet Foreign Policy ’s Pentagon-reporter.
Trump-administrationen har brugt de seneste flere uger på at finde penge i de føderale budgetter, som vil kunne bruges på muren. Det er altså nu kommet op på $23 mia.
Udfordring i retssystemet – og en ”farlig” præcedens
Der kan næppe være nogen tvivl om, at en national emergency vil blive udfordret i retssystemet, når Kongressen efter al forventning ikke vil stikke en kæp i hjulet. Argumentet her vil være, at denne national emergency ikke ligner tidligere i det der her ikke er tale om en pludselig opstået krise (som var tilfældet da præsident Obama erklærede en national emergency for at bekæmpe svineinfluenza i 2009). Problemerne ved den amerikansk-mexicanske grænse har stået på i årtier, og er altså ikke pludseligt opstået for nyligt. Her vil Trump-administrationen argumentere for, at der er tale om en akut krise i form af karavaner af immigranter fra Syd- og Centralamerika på vej mod USA, eller transporten af narkotika på tværs af grænsen.
I den nye situation accepterer præsident Trump den finanslov, som ligger på bordet for derefter at tage en alternativ vej i form af en national emergency for at forsøge at få sin mur. Men denne national emergency kan som nævnt underkendes af retssystemet. Og netop usikkerheden ved denne alternative vej lader til at bekymre konservative kommentatorer som Ann Coulter (som var en af hovedårsagerne til decembers government shutdown). For hvis præsident Trumps national emergency underkendes i retssystemet vil forsøget på at få muren bygget være slut, og præsidenten vil med et demokratisk flertal i Repræsentanternes Hus ikke have nogen mulighed for at få et nyt forsøg gennem Kongressen. Denne risiko fik Ann Coulter til tasterne for at udtrykke sin skepsis.
Men en underkendelse i retssystemet er ikke den eneste frygt konservative bør have ved præsident Trumps national emergency. Der er nemlig også spørgsmålet om præcedens. For hvis præsidenten kan erklære en national emergency om en situation, som har været et problem i årevis, men som præsidenten og hans parti går meget op i, så er der også muligheder for demokraterne.
Nancy Pelosi var da også hurtig til at reagere på udmeldingen, om at præsidenten forventedes at erklære en national emergency: ”You want to talk about an national emergency? Let’s talk about today, the one-year anniversary of another manifestation of the epidemic of gun violence in America […] That’s a national emergency …. A Democratic president could do that.”
Så selvom præsident Trump erklærer en national emergency er det altså langt fra sikkert, at han får bygget sin mur – og selv hvis han lykkes med at komme igennem retssystemet, så skaber det en problematisk præcedens for republikanerne for når demokraterne genvinder Det Hvide Hus.
You must be logged in to post a comment Login