Er Trumps aflysning af et dansk statsbesøg en overraskelse?
Ja, for ”det er normalt ikke noget, man gør” – og heller ikke noget, vi før har oplevet i Danmark ifølge Kongehuset – og nej, for det hele er typisk Trumps Twitter-diplomati.
Donald Trump har siden starten af sit præsidentkandidatur og senere i sit præsidentskab været meget bevidst om magten ved sociale medier. Her brugte han bl.a. de sociale medier til at omgå de amerikanske medier, traditionelle interviews og til at tale direkte til basen. Det virkede.
Det store spørgsmål er stadig, hvor strategisk Trumps brug af Twitter egentlig er, men uanset er der efterhånden lavet et hav af analyser på brugen. En af dem viser bl.a., at Trump i sit præsidentskab typisk har fire måder at bruge Twitter strategisk på
- Han bruger Twitter til at frame en ide.
- Han bruger Twitter til at flytte fokus fra andre sager.
- Han angriber afsenderen for at ændre diskurs på en debat.
- Han sender politiske prøveballoner ud via sin Twitter.
Hele debatten om russernes hacking er et godt eksempel på nr. 2. Da sagen var på sit højeste i medierne, brugte præsidenten i stedet sin Twitter til at angribe skuespilleren Meryl Streep, som havde talt kritisk om ham i en Golden Globe-tale. Eller sagen, der for nyligt rullede med A$AP Rocky. Den var populær i Skandinavien, fordi rapperen var anholdt i Stockholm, men hjemme i USA havde præsidenten en langt værre – for ham i hvert fald sag kørende. Her havde han udtalt sig om fire farvede kongresmedlemmer, som ifølge ham ”skulle tage tilbage, hvor de kommer fra” – også selvom tre af dem er født i USA. Udtalelsen rungede i flere dele af det politiske USA, hvor præsidenten blev beskyldt for at være racist. Således kunne præsidenten bruge sit Twitter-diplomati til at tweete om A$AP Rocky i stedet, for hvis han nu brugte så megen energi på at få ham hjem til USA, så talte han jo de sortes sag, og ergo kan han jo ikke være racist.
Det, der samtidigt ofte sker ved disse sager, er, at medierne løber med Trumps side af sagen. For med utallige retweets af Trumps absurditeter, opstår der også et digitalt tryk, som gør Meryl Streep-sagen vigtigere end russernes hacking og A$AP Rocky-sagen mere karikeret end de racistiske udmeldinger på et tørt pressemøde. Hvis så mange brugere interesserer sig for et emne på Twitter, så er det også lettere at få dem til at klikke på en artikel om det på nettet. På den måde har medierne stadig ikke helt fundet en fast fod at stå på, når det kommer til at dække Trumps Twitter-politik.
Trump er den mest fulgte statsleder på Twitter
Et eksempel på nummer tre i Trumps brug af Twitter er hans evige kamp mod ”Fake News”, som nu også gentages hos mange politiske medsammensvorene og hos basen til hans rallies. Trump har med sin Twitter framet de traditionelle medier som skurken og ”Fake News” og i stedet framet sin egen administration som den sandfærdige kilde.
Trump er heller ikke sen til at bruge Twitter diplomatisk. Enhver præsident vil til enhver tid bruge det medie, der bedst understøtter ham. For eksempel Kennedy og tv-mediet.
Selvom Obama således blev kaldt Facebook-præsidenten, fordi han var den første, der qua den tid, han var præsident i, brugte Facebook til at skabe forbindelse til de amerikanske præsidenter, så har Trumps brug af twitter alligevel alle dage været meget ulig andet, vi har oplevet.
For eksempel tweeter præsidenten fra sin egen private kanal og ikke den officielle POTUS-kanal, som i dag blot bliver brugt til at retweete den anden. Det framer igen præsidenten perfekt hos konkurrenterne som uberegnelig og hos basen er han derimod folkets mand, der taler direkte til sine vælgere og ikke skal igennem en tredjepart som f.eks. et redigerende medie. Han taler som dem og med dem via Twitter.
Det har gjort Trumps Twitter-kanal ekstra populær. Faktisk er han den mest fulgte statsleder på Twitter med over 60 millioner følgere – heraf mange andre statsledere. Paven (ja, han er også kommet på Twitter!), som er et religiøst overhoved, kan slet ikke måle sig med præsidenten og hans SoMe-styrke. Således har PONTIFEX ”kun” 18 millioner følgere.
Forholdet til Nordkorea bliver plejet på Twitter
Det er da heller ikke nyt, at Trump bruger Twitter diplomatisk. Han har tidligere forsøgt at løse Iran-krisen via Twitter, ligesom han har brugt det sociale medie til at diskutere Nordkorea. Her har han ligefrem tweetet om et ‘last minute’ besøg, der selv overraskede Kim Jong Un.
”After some very important meetings… I will be leaving Japan for South Korea (with President Moon). While there, if Chairman Kim of North Korea sees this, I would meet him at the Border/DMZ just to shake his hand say Hello (?)!”.
Med andre ord: et af Trumps vigtigste diplomatiske redskaber er stadig Twitter. Og Trumps brug af Twitter kommer stadig bag på mange – statsledere inklusiv – her langt inde i hans præsidentskab.
Og det fører os så tilbage til hele Grønlandsagen. Her har Twitter også spillet en spændende rolle. Trump tweetede selv et humoristisk billede, hvor et Trump-tower var photoshoppet ind på et billede fra en grønlandsk bygd. Tweetet og billedet var måske lidt sat på spidsen og lidt karikeret, men det understøttede alligevel meget godt den debat, der foregik uden for Twitter, hvor Trump selv havde omtalt et muligt køb af Grønland som ”a very large real estate deal”.
Og nu kom aflysningen altså så også – på Twitter naturligvis – og her synes Trump at have benyttet sig af førnævnte eksempel tre, hvor han angriber afsenderen og framer sig selv som den sanfærdige. Her er Mette Frederiksens manglende forhandlingsvilje framet som det dårlige og det forkerte, og Trumps egen som det rigtige og handlekraftige:
”The Prime Minister was able to save a great deal of expense and effort for both the United States and Denmark by being so direct”.
Som altid er det svært at vide, hvad der er foregået i kulissen fra ide til handling, men som ofte før bliver Twitter igen brugt som et værktøj til at understøtte præsidentens eget billede af sig selv o g med Trumps egne ord lyder det: ”Jeg er handlekraftig og har sparet Mette Frederiksen, Danmark og USA for en masse bøvl ved at aflyse”.
Efterspillet bliver spændende
Således er alt det her altså intet nyt. Og så alligevel lidt. For efterspillet bliver interessant. Bliver det her endnu en i hatten til Trump, eller er det internationale samfund ved at være træt af Trumps absurditeter?
Mange statsledere har tidigere ikke turdet konfrontere Trumps udtalelser via kanalen, og i stedet er de gået mere traditionelle, og skulle man mene, diplomatiske veje via udtalelser i traditionelle medier og administrationer.
Men selv det er i Trumps verden med til at frame ham, og på den måde er det altid Trump, der får “det sidste ord”.
Vi så det bl.a. med den amerikanske præsident Emmanuel Macron, der svarede på Trumps Twitter-kritik efter et Bastille-besøg med en udtalelse til de traditionelle medier: “I do not do policy or diplomacy via Twitter”.
Men vi har også oplevet, hvordan nogle verdensledere har forsøgt at nærme sig Trumps Twitter-diplomati – dog uden helt at overtræde formelle og traditionelt set diplomatiske linjer. Eksempelvis canadiske Justin Trudeau, der via en stabsmedarbejders Twitter svarede på Trumps Tweet-kritik af ham og Canada.
Og senest her i Grønland-sagen har tidligere statsminister Lars Løkke, der i dag altså ikke sidder i regering, men alligevel qua sin tidligere stilling må menes stadig at have lidt pondus, har brugt Twitter til at kommentere Trumps oprindelige planer om at købe Grønland. Her kaldte han det en aprilsnar.
Mette Frederiksen kan på grund af sin manglende Twitter-tilstedeværelse af gode grunde ikke gå til Trump på kanalen men det bliver alligevel spændende at se, om den her seneste manøvre bliver endnu en i hatten for Trump, eller om der bliver vakt lidt mere forargelse både i udlandet og USA.
Vi skal her også tænke på at USA så småt er igang med 2020-valgkampen, og at det her er en åbenlys mulighed for særligt de mange demokratiske kandidater til at vise diplomatisk styrke ved at kritisere Trump, og vi vil derfor helt sikkert også se reaktioner på aflysningen herfra.
Hvordan det så rør Trump ved man så aldrig. Men skal vi følge Trumps egen Twitter-logik, så får han nok snart benyttet sig af førnævnte eksempel nummer to, og han bruger sin twitter til at lede opmærksomheden over på et andet emne.
Amerikanerne er efterhånden vant til det. Som den dygtige journalist Maggie Haberman fra New York Times allerede spørger på Twitter:
”Hvad er det egentlig Trumps aflysning i virkeligheden dækker over”?
