Fem dage inde i 2016 præsenterede præsident Obama sin plan for strengere kontrol af våbensalget. Obama ville gerne været gået endnu længere, og planen var kun et museskridt på vejen. Dog lovede Clinton, at hun ville fortsætte kursen efter valget. Men den kommende præsident Trump har andre planer.
”Hver gang jeg tænker på de børn, bliver jeg vred,” sagde Obama og tørrede hurtigt en tåre væk med sin finger. Her refererede han til de tyve skolebørn, som mistede livet i byen Newtown i december 2012. Efter en af sine berømte kunstpauser tilføjede præsidenten: ”Og i øvrigt sker det hver dag i Chicago.”
På pressemødet i Det Hvide Hus var det tydeligt, at Obama var frustreret over, at det ikke var lykkedes ham at samle Kongressen om en ændring af våbenlovgivningen. Derfor benyttede han sin eneste tilbageværende mulighed og dikterede en række mindre ændringer, der ikke krævede Kongressens godkendelse.
Donald Trump kritiserede straks Obama, fordi han ikke var i stand til at forhandle en aftale på plads med Kongressen og derfor var nødt til at udnytte sine præsidentielle beføjelser. Desuden bebudede Trump, at han ville rulle Obamas ændringer tilbage med det samme, hvis han skulle blive den næste præsident. Ifølge Trump ville Obama forhindre almindelige lovlydige amerikanere i at købe våben. Trump kaldte det også for et angreb på The Second Amendment – amerikanernes forfatningsmæssige ret til at bære våben.
Dog var Obama ikke i nærheden af at ændre på forfatningen med sine initiativer. Det centrale i Obamas plan var, at pålægge alle våbenforhandlere et baggrundstjek af køberne – også når salget foregår via internettet, eller når forhandleren kun sælger våben af og til. Det var ikke en egentlig ændring af lovgivningen, men nærmere en præcisering af hvornår man er våbenforhandler, hvilket indebærer, at man kun må sælge våben til personer, der har gennemgået et baggrundstjek. Nogle af de andre tiltag i Obamas plan var, at FBI skulle blive hurtigere til at gennemføre baggrundtjek med en ansættelse af 200 ekstra medarbejdere, og at delstaterne skulle blive bedre til at dele oplysninger om borgere, som kunne blive udelukket fra at købe våben for eksempel på grund af psykisk sygdom.
Der var altså ikke tale om den helt store ændring af våbenlovgivningen, og derfor sker der nok heller ikke den store forskel i praksis, hvis Trump tilbageruller Obamas tiltag, når han indtager Det Hvide Hus til januar. Til gengæld har Obamas initiativer stor symbolsk betydning. Med det følelsesladede pressemøde satte Obama våbenkontrol tilbage på dagsordenen. Hillary Clinton gjorde meget ud af at fortælle, at hun ville fortsætte Obamas kamp, når hun blev præsident, og hun gjorde våbenspørgsmålet til en aktiv del af sin kampagne. Og det var ellers flere år siden, at en demokratisk præsidentkandidat sidst havde lovet våbenstramninger i en valgkamp. Men nu vurderede Clintons kampagne, at der fandtes en tilstrækkelig stor vælgergruppe, der ønskede stramninger på området.
Men våbenmodstandernes spinkle håb om færre skydevåben til amerikanerne blev slukket med valget af Trump som USA’s næste præsident. Den indflydelsesrige lobbyvirksomhed National Riffle Association har ikke lagt skjul på, at den ser valgresultatet som en sejr for våbenlobbyen og for alle våbenejere. Med Trump i spidsen er USA kommet endnu længere fra at få en strammere våbenlovgivning. På Trumps hjemmeside står der endda, at han vil indføre national lovgivning, der giver våbenejere ret til at tage deres skydevåben med på offentlige steder. Hvis han får den lovgivning ført ud i livet, så kan den trumfe de lokale forbud, som flere delstater har indført på området. Selvom Trump engang var fortaler for at stramme våbenlovgivningen, så vil præsident Trump højst sandsynligt fastholde den våbenvenlige linje, som han har stået for gennem hele valgkampen, og som er så vigtig for mange i det republikanske bagland.
You must be logged in to post a comment Login