Trump store plan: vil give lærerne våben

Den amerikanske nation leder konfortsat efter svar på spørgsmålet om, hvordan man kan sætte en effektiv stopper for det store antal af skoleskyderier i USA. Nu siger rygterne, at præsident Trump og den trofaste undervisningsminister Besty DeVos er på vej med en radikal løsning på USAs store problem med skoleskyderier: Føderale midler skal bruges til at bevæbne lærerne.

Der er travlt på undervisningsministeriets gange på Maryland Avenue i Washington. Embedsmændene er i gang med at finkæmme lovgivningen for smuthuller, der giver den føderale regering mulighed for at bruge føderale undervisningsmidler til at bevæbne skolelærerne i et forsøg på at komme problemet med skoleskyderier til livs. Det kontroversielle forslag har mødt en del kritik, og er et radikalt brud med praksis indtil nu.

Hærdede skoler
Problemet med skoleskyderier i USA synes kun at vokse med tiden, og for hvert uhyggeligt attentat bekræftes borgere og de folkevalgte i, at hvad end de gør i dag, så er det ikke godt nok. Det betyder også, at forslag, der tidligere ikke blev taget alvorligt og virkede urealistiske, begynder at få opmærksomhed politisk.

Præsident Trump har flere gange fremhævet, at der er behov for tænke nyt og øge fokus på at hærde skolerne rundt om i landet, så de har bedre muligheder for at slå igen, når de bliver angrebet. I den forbindelse har han foreslået at bevæbne skolelærere, så de har mulighed for at eliminere eventuelle trusler inden gerningsmænd formår at gøre skade på andre.

Konkret foreslog han i februar en kontant lønbonus til de skolelærere, der allerede havde eller ville tage et kursus i våbenhåndtering. “Du giver dem en lille bonus, og således har man i praksis gratis gjort skolen til et hærdet mål”, sagde han dengang.

Tilhængere af forslaget peger særligt på, at en bevæbnet gerningsmand kan nå at udrette megen skade i de fx 8-10 minutter det i bedste fald tager for myndighederne at rykke ud til et attentatforsøg. Med en trænet og bevæbnet lærer, kan truslen neutraliseres omgående.

Smuthul i loven
Det er ikke en nem opgave embedsmændene i undervisningsministeriet er kommet på, for at bruge føderale midler til at købe våben til skolerne er en helt ny tanke. Undervisningsministeriet har set sig varme på et program indenfor lovpakken Every Student Succeeds Act (ESSA), som har til hensigt at forbedre undervisningskvaliteten for landets svageste skoler. Under programmet kan skoler søge om penge til bl.a. at sikre en afbalanceret undervisning, forbedre brugen af teknologi i undervisningen og forbedre skolernes betingelser for læring.

Og det er sidstnævnte formål om at forbedre skolernes betingelser for læring, som embedsmændene gennemgår med en lup. Lovgivningen nævner ikke specifikt, at midlerne kan søges til sikkerhedsforanstaltninger, bevæbning af lærere eller lignende, men det nævner heller ikke specifikt, at midlerne ikke kan søges til de formål. Og netop det kan vise sig at være det smuthul i loven som undervisningsministeren og Trump har brug for, for hvis lovgivningen er åben for fortolkning, er det som udgangspunkt regeringen, og her undervisningsministeren Betsy DeVos, der har mulighed for selv at fortolke, at det også kan omfatte fx våben til lærerne.

Kongressen vil ikke bevæbne lærerne
Kongressen har – uanset partfarve – ellers hidtil været meget forsigtige med at gøre føderale penge tilgængelige for indkøb af våben. I forlængelse af skoleskyderiet i Parkland, Florida tidligere på året var de endda meget omhyggelige med specifikt at nævne, at de pågældende støttemidler ikke kunne bruges til at bevæbne lærerne, men det indgår altså ikke i ESSA-lovgivningen fra 2015.

Kongressens tilbageholdenhed skyldes bl.a. diskussionen om, hvorvidt det overhovedet er en føderal eller en delstatslig opgave, at sørge for skoleelevernes sikkerhed. Uddannelsespolitik er som udgangspunkt et meget decentralt anliggende, hvor de delstatslige parlamenter og de enkelte skoledistrikter har en meget høj grad af autonomi, og hvor Washingtons indflydelse traditionelt har været begrænset til at behandle ansøgninger fra delstaterne til forskellige programmer med føderal finansiering.

I flere delstater er der allerede i dag muligheder for at bevæbne lærerne under den delstatslige lovgivning, men kun få stater og skoledistrikter benytter sig af muligheden. Den begrænsede udnyttelse kan skyldes mange ting, fx lokale prioriteringer, modstand hos lærerstanden eller simpelthen, at man ikke tror bevæbnede lærer er svaret på problemerne.

Lærernes nye jobbeskrivelse er en uddannelsespolitisk mission
Få steder er forslaget om at bevæbne lærerne blevet mødt med større skepsis end hos netop lærerne. Generelt er de skeptiske over at skulle være den første forsvarslinje, og mange af dem peger på, at det ligger langt fra deres kerneværdier om læring og omsorg at være bevæbnet. Andre fremhæver også, at det er urimeligt for ikke at sige umuligt, at forvente, at lærerne kan omstille sig fra omsorgsfuld lærer til kynisk S.W.A.T.-medlem på et splitsekund. Dertil kan man forestille sig, at tilstedeværelsen af flere skydevåben i sig selv kan have en eskalerende effekt og føre til flere skoleskyderier eller ulykker med skydevåbnene.

Overfor disse hensyn står, at lærerne trods alt er de voksne mennesker, der har den bedste mulighed for at begrænse omfanget af skader ved et skoleskyderi, fordi de er til stede modsat andre autoriteter, der næsten uanset hvordan man organiserer sig, altid vil have en længere udrykningstid.

Præsidenten synes at være opsat på at afdække alle muligheder for at implementere forslaget, der ikke har den store opbakning i hverken Kongressen, i delstaterne eller hos lærerne. Det virker derfor sandsynligt, at forslaget kommer direkte fra præsidenten, der nærmest har ophævet bevæbnede lærer til en uddannelsespolitisk mission.