Trump nominerer Kina-høg til ambassadør i Australien

Den kommende amerikanske ambassadør til Australien forventes at blive den nuværende chef for U.S. Pacific Command: admiral Harry Harris. Admiralen er kendt for at være meget kritisk overfor Kinas ageren i især Det Sydkinesiske Hav, og hans udnævnelse vil være udtryk for en skarp stemme mod Kina, som kan støtte USA’s australske allierede.

Det var forventningen at admiral Harry B. Harris Jr. skulle på pension i år. Det ville være en lang og distingveret militær karriere, som han i så fald ville kunne se tilbage på. Han er på nuværende tidspunkt chef for U.S. Pacific Command, altså den øverste militære chef i Stillehavet og Det Indiske Ocean, og dermed ansvarlig for den militære håndtering af konflikten med Nordkorea, forholdet til USA’s allierede i regionen og af et Kina som i stigende grad kræver sin plads i solen.
Han er den første asiatisk-amerikaner til at opnå rangen af firestjernet admiral i den amerikanske flåde, og har tidligere været chef for U.S. Sixth Fleet i Europa og chef for Naval Striking and Support Forces NATO.

Det kunne jo godt lyde som om, han kunne trænge til en velfortjent pensionisttilværelse. Men nu ventes han at blive USA’s nye ambassadør til Australien.

Valget af Harris er opsigtsvækkende idet han er kendt som en høg, når det kommer til USA’s forhold til Kina. I sin tid som chef for U.S. Pacific Command har han været meget kritisk overfor Kinas ageren især Det Sydkinesiske Hav, og kineserne er da tilsyneladende heller ikke voldsomt begejstrede over udsigten til Harris som ambassadør i Australien.

Kritik af Kinas ageren

Så sent som i januar udtalte admiral Harris, at Kina var “a disruptive transitional force in the Indo Pacific” og tilbage i 2015 kritiserede han Kinas byggeri af kunstige øer og kaldte det for ”a great wall of sand”. Efterfølgende gav han også anledning til forhøjet blodtryk i Kina, da han sagde, at USA’s gennemsejlinger af områder, som Kina hævder er deres territorialfarvand, ville blive mere talrige og omfattende.

Disse ”Freedom of Navigation Operations” (FONOPS på Pentagonsk) ses af Harris som en måde at modstå pres fra Kina – noget man er nødt til for at presse stormagten og nedsætte risikoen for væbnet konflikt i regionen gennem en stabiliserende amerikansk tilstedeværelse: ” “They will control the South China Sea against all the militaries out there with the exception of the U.S. military in all scenarios short of war,”

Det er altså en militærperson med kontante holdninger, som Trump vil nominere til en af de vigtige poster i USA’s asiatiske alliancesystem.

Posten som amerikansk ambassadør til Australien har været ubesat siden 2016, hvilket kan undre, da Australien er en af USA’s vigtigste allierede i regionen. Forholdet blev især udvidet som del af præsident Obamas ”rebalance to Asia”, som bl.a. inkluderede udstationering af amerikanske marinesoldater på rotationsbasis i det nordlige Australien og deployering af flådeenheder og fælles øvelser.

Nomineringen og den forventede udnævnelse af den 61-årige admiral vil være en understregning af de sikkerhedspolitiske relationer mellem USA og Australien, noget som andre lande i regionen også søger efter for at sikre en magtbalance, som sikrer at Kina ikke kan / vil true sine naboer.

Men ud over den sikkerhedspolitiske dimension, så vil Harris også skulle håndtere et mere komplekst aspekt af Australiens udenrigspolitik – nemlig økonomisk. Sikkerhedspolitisk er Australien en tæt allieret af USA, men er samtidig meget økonomisk afhængig af samhandel med Kina. Dermed er Australien ret splittet i forholdet mellem de to regionale stormagter, som i disse år er i gang med at skabe en magtbalance, som vil definere regionen i mange år fremover.
For USA vil det være vigtigt at fastholde den sikkerhedspolitiske kontakt for at fortsætte arbejdet med at sikre en favorabel magtbalance i regionen som del af administrationens såkaldte ”Indo-Pacific Strategy”. Som Trumps nominerede til posten som Assistant Secretary for East Asian and Pacific Affairs, Susan A. Thornton, udtalte ved sin høring ved Senatets udenrigsudvalg: ”With regards to China, as this administration has made clear, the United States wants a productive relationship with China, and we must work to manage and resolve differences. We have been equally clear, however, that we will not abide Chinese attempts to displace the United States in Asia, to coerce countries in the region and that we will not be taken advantage of. If the international system that has enabled China’s rise is to continue, then rules and standards must be observed and countries must not be bullied or threatened, but treated as equal players.”

Der lægges altså op til en hård kurs overfor Kina, om end den må forventes at blive en del blødere, end hvis Steve Bannon fortsat havde været en del af holdet.