Ikke mange dage er gået med Trump som ny præsident. Han har allerede udstedt en række præsidentielle dekreter. Alle må betegnes som kontroversielle, og at de på ingen måde er overraskende. To af tirsdagens ’executive orders’ var frygtet af klima- og miljøaktivister, og begge dekreter var både forventede og kontroversielle.
Under sin valgkamp gjorde Trump det ganske klart, at han på ingen måde gik ind for Obamas indblanding i Kongressens accept til enorme olierørledninger tværs gennem USA. Olierørledningerne skaber job, lød det dengang. Klimaet og miljøet blev ikke skænket mange sætninger. Det var ellers netop grundet bekymringer for klimaet og miljøet, at Obama blokerede for rørledningsprojekterne Keystone XL og Dakota Access Pipeline.
Trump trækker veto tilbage
Knap havde Trump sat sig til rette i Det Hvide Hus, før den hvide rettelak blev omhyggeligt brugt til at slette Obamas røde vetostempel henover lovgivningen om Keystone XL projektet. Og knap var rettelakken blevet tør, før Trump tirsdag eftermiddag svingede sin fyldepen henover selvsamme dokument. Han udstedte dermed et præsidentielt dekret, som på ny åbner op for gennemførelsen af Keystone XL. Men det havde han jo også meldt ud, at han ville gøre. Mens han satte sin autograf på papiret gentog han sit argument fra sin kampagne. Keystone XL skaber job. 28.000 job. Gode, solide håndværksmæssige job. Trump bød på ingen overraskelser med dette dekret. Men Keystone XL er stadig et yderst kontroversielt projekt.
Keystone XL er nemlig et enormt rørledningsprojekt, der skal transportere tjæresandsolie fra Canada helt ned til Den Mexicanske Golf. Men hvorfor er det kontroversielt. Af flere grunde. Først og fremmest er tjæresand med afstand den mest CO2 udledende fossile brændstof. Særligt fordi det kræver vanvittigt meget energi at få olien ud af tjæresandet. I sig selv er tjæresandsolie en sværvægter i CO2 udledning. Men når man samtidig medregner den energimængde, der skal til for at producere olie fra tjæresand, lægger tjæresandsolie sig langt foran de øvrige fossile brændsler.
Hertil kommer de miljømæssige konsekvenser Keystone XL anslås at medføre. Den canadiske ødemark i delstaten Alberta er under massivt pres fra tjæresandsproduktionen. Store naturområder er blevet ryddet, og store områder er nu dedikeret tjæresand. Miljøet omkring produktionen lider. Samtidig er de kommende naboer til Keystone XL bekymrede. For hvad får anlægget af betydning for deres baghaver? Hvad hvis røret pludseligt springer læk?
Da Trump skrev under på sit dekret om Keystone XL, nævnte han samtidig, at der er en del, som stadig kan forhandles. Hvad det er, der kan forhandles i forhold til Keystone XL projektet, vil tiden vise. Der er derfor en masse spørgsmål, som mange amerikanere har brug for at få svar på. Samtidig er der ganske givet en masse amerikanere, som glæder sig til udsigten om opgaver og job i forbindelse med projektet.
Trump satser på job – ikke på klima, miljø og indianere
Flere indianerstammer fik i løbet af sidste efterår held med at få præsident Obama til at blokere for Dakota Access Pipeline. Nu har Trump også givet denne rørledning grønt lys. Trump var formentlig allerede ikke den store helt for indbyggerne i flere af de områder, der er tildelt USA’s oprindelige folk. For de vidste godt, hvad Trump havde tænkt sig. Det var ikke overraskende, at den nye præsident ville give projektet nye ben at gå på. Dakota Access Pipeline skal bringe olie fra North Dakota til Illinois, hvor olien skal raffineres. Sioux-stammens problemer med rørledningen skyldes, at den skal løbe igennem indianernes områder, og de frygter, at deres vandforsyninger bliver ødelagt.
Altså er der samme argumenter mod Dakota Access Pipeline, som i forbindelse med Keystone XL projektet. Godt nok er det ikke olie fra tjæresand, der skal transporteres. Til gengæld vil rørledningen bugte sig igennem områder, som egentlig er tildelt USA’s oprindelige befolkning. Og der er stadig tale om et fossilt brændstof, som bidrager til den globale opvarmning. Dog nævnte Trump også i forbindelse med underskrivelsen af dette dekret, at der kan være punkter, der kan forhandles.
Ud fra disse to præsidentielle dekreter fra tirsdag kan man altså udlede følgende. At Trump sætter jobskabelse i den fossile energisektor højere end klimaet, miljøet og indianerstammers modstand. Kontroversielt? Ja. Overraskende? Nej. Det vi mangler svar på nu er, hvilke punkter i de præsidentielle dekreter om Keystone XL og Dakota Access Pipeline, der er til forhandling. Det kan jo være, at dekreterne alligevel kan gå hen og give overraskende resultater. Men at de forbliver kontroversielle, er nok temmelig sikkert.
You must be logged in to post a comment Login