Trump har trukket USA ud af klimakampen

Trump har trukket USA ud af Paris-aftalen. Dermed er det, mange havde frygtet, blevet virkelighed. For bedst som USA få år tilbage greb den grønne klimafakkel, og tiltvang sig en uvant rolle som klimabevidst, har Trumps udmelding pustet til klimakrisens gløder. Det helt store spørgsmål er: Hvad nu?

Efter weekendens G7 topmøde på Sicilien stod det for alvor klart, at USA’s forpligtelse i forhold til Paris-aftalen hang i en meget tynd tråd. Tråden er nu knækket, og det står klart, at Trump vil trække USA ud af aftalen. Det sker blandt andet efter samtaler med Scott Pruitt i tirsdags. Pruitts holdning til klimaaftalen har været kendt længe; den er skadende for USA og generelt er det bare en dårlig aftale for amerikanerne. Desuden var Pruitt frontfigur i flere frontalangreb på Obamas klimaplan og særligt den tidligere præsidents Clean Power Plan. Så da Trump pegede på Pruitt som leder af EPA (USA’s klima og miljøministerium), og påbegyndte tilbagerulningen af Clean Power Plan, pegede pilen allerede dengang i retning af et amerikansk farvel til den største og mest ambitiøse internationale klimaaftale i historien.

Trumps klimaskepsis er ikke svækket
Men det er naturligvis Trump, som har taget den endelige beslutning om at trække USA ud af Paris-aftalen. Kommer det som en overraskelse? Egentlig ikke. For Trump har altid besiddet temmelig stor skepsis over for klimaforandringer. Inden han blev præsident ytrede han, at klimaforandringer var ren og skær humbug. Et opdigtet fænomen. Under valgkampen sidste år gjorde Trump det ganske vist klart, at USA skulle ud af klimaaftalen. Den retorik er siden blødt en smule op.

Efter Trump vandt valget i november og blev indsat i januar, har han nemlig sagt nogle gange, at han var blevet mere åben over for Paris-aftalen. Hvad skyldtes dette skifte i Trumps ellers stålfaste holdning til klimaaftalen og klimaforandringer? Flere faktorer spillede ind; personer tæt på Trump, ønsket om ikke at brænde flere diplomatiske broer tidligt i sin præsidentperiode samt flere store amerikanske virksomheders bøn til Trump om at blive i aftalen.

Ingen har kunnet overbevise Trump om ikke at trække klimastikket
Datteren Ivanka har flere gange skaffet sig mediernes opmærksomhed, fordi hendes klimapolitiske holdning tilsyneladende ligger i en helt anden grøft end sin fars klimaskepsis. Med tanke på at præsidenten ikke er bleg for at tage sin familie med på råd, når der skal træffes beslutninger, kan Ivankas ønske om fokus på klimaforandringer have spillet ind i Trumps udsættelse af sin endelige beslutning om klimaaftalen.
Samtidig har Rex Tillerson, USA’s udenrigsminister, også forsøgt at overbevise Trump om, at det var en god ide, at USA var en del af Paris-aftalen. Både af hensynet til klimaet, men Tillerson har helt klart også brugt argumentet om, at det vil være bedst for det diplomatiske klima. Endelig skal man ikke glemme, at mange af de helt store amerikanske virksomheder, herunder General Electric og olieselskabet Exxon, offentligt har været ude at udtrykke støtte til klimakampen.

Trump sætter klimaskeptikere og amerikanske arbejdspladser højest
På trods af det pres som er blevet lagt på Trump for at blive i Paris-aftalen, har presset fra modstanderne af aftalen været større. Pruitts klimaskepsis har naturligvis været medvirkende årsag til Trumps beslutning, Men tungen på vægtskålen har været Trumps egen tvivl om aftalen. Præsidenten er ganske enkelt bekymret for, at aftalen vil koste amerikanske arbejdspladser og skade amerikanske virksomheder. Dette stærke synspunkt deles i høj grad af derepublikanere i Kongressen, der er valgt i kulstaterne herunder lederen af Senatet, Mitch McConell.
For at USA skal kunne leve op til aftalen, vil det nemlig være nødvendigt med regulering og regler. Og allerede inden Trump traf beslutningen om at trække USA ud, havde han ophævet de reguleringer, som Obama havde pålagt den amerikanske kulindustri. Med tilbagerulningen af Clean Power Plan, ville USA have haft særdeles svært ved at leve op de forpligtelser, som Paris-aftalen pålægger landene. Så uagtet om Trump havde trukket stikket eller ej, ville Trump nok ikke alligevel kunne levere et USA, som ville leve op til aftalen.

Hvad er konsekvenserne af USA’s exit fra klimaaftalen?
Godt nok vil der formentligt går nogle år inden USA endegyldigt er ude af klimaaftalen. Men betydningen af at USA i fremtiden ikke længere er en del af Paris-aftalen er ganske markant. For det vil skade klimaet på mange fronter. USA er verdens næststørste udleder af drivhusgasser. Hvis USA ikke arbejder aktivt for at reducere sin udledning, vil det dermed selvsagt have konsekvenser for mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Herudover vil mange amerikanske dollars ikke blive brugt til at fremme grønne projekter i udviklingslande. Investeringer – eller bistand om man vil – af den type falder naturligvis heller ikke i hak med Trumps ’America First’ politik.

Den sidste, og potentielt mest omfattende konsekvens af USA’s farvel til aftalen, er risikoen for at flere lande lader sig inspirere og også trækker sig ud. Tiden er ganske vist en anden, men der fandt en mindre dominoeffekt sted, da det stod klart, at USA ikke ville ratificere Kyoto-aftalen. Flere lande brugte USA’s manglende tilstedeværelse som argument for deres egen manglende velvilje til at deltage i klimakampen under Kyoto-aftalen.
Det lader til, at verdenssamfundet nu mere end dengang er klar over de vidtrækkende konsekvenser klimaforandringer medfører. Og at man derfor i højere grad nu er klar til at deltage i klimakampen. Men nogle lande er stadig særdeles skeptiske, og kan lade rive sig med af USA’s exit. Hvis USA’s manglende deltagelse i klimakampen trækker andre lande med, vil klimaaftalen ikke længere blot have fået nogle seriøse skader. Så vil klimaaftalen være svær at reparere. I yderste konsekvens kan det ende med, at der skal laves en ny international aftale.

Diplomatisk krise og usikkerhed om fremtiden
Den diplomatiske krise, som med overvejende sandsynlighed følger Trumps tilbagetrækning fra Paris-aftalen, vil Trump være nødt til at håndtere. Efter Trumps udmelding vil EU landene formentlig komme med temmelig kraftige ærgrelser. Herudover vil mange lande verden over stå tilbage med et stort spørgsmålstegn. Hvad skal der nu ske? Et af de lande, som står med netop det spørgsmål, er Kina. For Obama og Xi Jinping lavede tilbage i 2015 en vigtig aftale om at begrænse udledning af CO2, som en slags optakt til COP21, der som bekendt mundende ud i Paris-aftalen.

Kinas præsident tænker nok en del over det håndslag, Obama og han gav hinanden. Skal man lade som om håndslaget aldrig har fundet sted? Og skal Kina også overveje at trække sig ud af Paris-aftalen? Der er ingen indikationer, som peger i den retning. Men USA’s udtræden af Paris-aftalen giver unægtelig anledning til panderynker i både Beijing og i Bruxelles.

Delstaterne kan stadig holde USA inde i klimakampen
Ind til det modsatte er bevist, skal man huske på, at USA er det eneste land, som har taget skridtet ud af Paris-aftalen. Det er selvfølgelig et meget vigtgt land, som trækker sig fra aftalen, men mange lande vil fortsat arbejde aktivt for at begrænse klimaforandringerne. Samtidig skal man også huske på, at mange amerikanske delstater med eller uden opbakning i Det Hvide Hus tager kampen op mod klimaforandringer. Her er Californien er godt eksempel på delstaternes rolle i klimakampen. Californien tegner sig for verdens sjette største økonomi, er USA’s folkerigeste stat med 39 millioner indbyggere.

Californiens senat har netop stemt for, at delstaten skal være 100 procent fossilfri i 2045. Det står i skarp kontrast til Trumps tilbagerulning af Clean Power Plan og udmeldningen om, at han vil trække USA ud af Paris-aftalen. Foruden Californiens ønske om at blive fuldstændig grøn i fremtiden, har delstatens strenge krav til bilers CO2 udledning længe gjort, at Californien er skoleeksemplet på, at nogle delstater selv kan og vil bidrage til kampen mod klimaforandringer. Og det sker ofte, at når Californien taler, så lytter mange andre amerkanske stater. Så selvom man i mange delstater klapper i hænderne over Trumps, at trækker USA ud af klimaaftalen, vil andre stater fortsat gå egne veje i kampen mod klimakrisen.

Hvis de vil, kan USA’s delstater reducere udledningen af drivhusgasser og øge brugen af vedvarende energi. Men det er klart, at hvis USA’s præsident fortsat ville styre landet i en grøn retning, så ville det amerikanske bidrag til klimakampen batte væsentligt mere.