Trump har indledt sin handelskrig

Det er ikke fordi han ikke har advaret. Trump-administrationen annoncerede i går, at man pålægger straftold på import af aluminium og stål fra tætte allierede lande. Det sker af hensyn til national sikkerhed hedder det fra amerikansk side – noget som har forarget de allierede. Men den forklaring er et forsøg på at finde juridisk legitimitet til den protektionisme, som Trump lovede sine vælgere.

Den amerikanske handelsminister Wilbur Ross annoncerede i går indførelsen af told på import af aluminium og stål til USA fra EU, Canada og Mexico – kort sagt tætte amerikanske allierede. Tolden er sat til 25% på stål og 10% på aluminium. De ramte lande har efterfølgende lagt op til gengældelse med toldsatser på amerikanske varer.
Budskabet fra Washington var i samme ombæring, at man selvfølgelig er åbne for yderligere forhandlinger, men indførelsen af toldsatser er en stærk provokation inden sådanne forhandlinger.
Sådanne forhandlinger vil dog nok i forvejen være op ad bakke for især lande som Tyskland, som set med amerikanske (Trumps) øjne fortjener et ordentligt rap over fingrene. Tyskland har et stort handelsoverskud i sin handel med USA, og samtidig lever landet langt fra op til præsident Trumps krav om, at de europæiske allierede skal til at bruge de 2% af BNP på forsvarsbudgettet, som man har forpligtet sig til i NATO.

Ligeledes kommer straftolden bag på canadiske og mexicanske forhandlere, som var af den klare opfattelse, at man havde gang i en positiv proces i forhandlingerne om ændringer i den nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA. Den amerikanske beslutning skulle ifølge kilder ikke være gjort bekendt for canadiske forhandlere, som ellers netop havde været i Washington. De fandt ud af det via medierne.

Hvad der yderligere har virket som en provokation på denne perlerække af tætte amerikanske allierede har været, at indførelsen af strafholden er sket med henvisning til national sikkerhed. Argumentet er altså, at importen af stål og aluminium fra EU, Canada og Mexico truer amerikansk sikkerhed. Bl.a. canadisk Justin Trudeau har efterfølgende udtalt, at det er helt ufatteligt, at tro at canadisk eksport til USA nogensinde ville kunne true amerikansk sikkerhed.

Hvordan truer allierede amerikansk sikkerhed?

Men der er en ganske simpel forklaring på at import til USA fra tætte allierede ifølge forklaringen truer amerikansk sikkerhed. Det er nemlig det eneste juridiske dække, som Trump-administrationen kan finde for at indføre straftolden.

Ifølge internationale aftaler må man ikke bare indføre toldsatser, som det måtte passe én. Det blev man enige om i kølvandet på Anden Verdenskrig, hvor de protektionistiske tiltag i 1930’erne fik meget af skylden for den katastrofale økonomiske situation i det årti, og dermed også nazismens opståen.

Men af hensyn til USA så indførte man også en kattelem i reglerne. Hvis man kunne henvise til at ens lands nationale sikkerhed blev truet af importen af varer fra andre lande, så var det særtilfælde. I henhold til Section 232 i Trade Expansion Act fra 1962 så kan præsidenten beordre Department of Commerce til at lave en undersøgelse i samarbejde med Department of Defense om importen af bestemte varer udgør netop en sådan trussel mod national sikkerhed. En sådan undersøgelse blev iværksat i april 2017, og Department of Commerce kom frem til at national sikkerhed var truet af at så store mængder udenlandsk stål og aluminium blev importeret. Denne konklusion står dog i kontrast til budskabet fra Department of Defense, som også skal give sit besyv med til undersøgelsen. Herfra fremgik det, at forsvarsindustriens behov kun udgjorde 3% af den samlede amerikanske stålproduktion, så fra deres perspektiv var national sikkerhed ikke truet.

Handelsminister Wilbur Ross har dog i mange år været kritisk overfor amerikansk handelspolitik, og herunder import af stål og aluminium, og i sidste ende er det Department of Commerce, som giver en anbefaling til præsidenten. Den anbefaling var altså indførelsen af straftold mod allierede lande.

Endnu et løfte holdt

Under valgkampen i 2016 var netop importen af stål og aluminium et emne, som Donald Trump scorede mange point på. Han lovede at beskytte de amerikanske arbejdere i den industri, som ifølge Trumps retorik var under angreb fra uvederhæftige handelspartnere, som udkonkurrerede amerikanske arbejdere på unfair vilkår. Det løfte holder han nu.

Man havde fra især europæisk side håbet, at Trump ikke ville kaste det transatlantiske forhold ud i større problemer ved at indlede en handelskrig. Men igen har hensynet til vælgerne vægtet tungere end hensynet til allierede og det internationale system.

Nu kan vi så afvente, hvor langt de amerikanske allierede vil gå i deres gengældelse, og hvordan Kina vil reagere også. Der var jo ellers erklæret en slags våbenhvile i handelskrigen mellem de to lande, men den kan nu være afblæst.
Indtil videre har EU erklæret, at man vil klage til World Trade Organization og samtidig meddelt at man vil pålægge told på import af amerikanske varer for sammenlagt $7 milliarder.

Mexico har meddelt at man vil pålægge told på varer som produceres i områder, hvor republikanere er på valg til november. Det gælder varer lige fra landbrugsprodukter til stål.

Som jeg allerede skrev for ikke så længe siden, så virker det til, at der er en stigende accept i Trump-administrationen af at en gennemførelse af ”America First” også i stigende grad kan betyde ”America Alone”.
Eller som kommentator og politolog Ian Bremmer meget rammende beskrev det på sin Twitter-profil: