Med sine seneste løfter om fordelagtige tilbagebetalingsplaner for amerikanernes store studiegæld har Donald Trump indledt slutspurten mod Hillary Clinton i kampen om de vigtige millennial-vælgere. Trumps planer er vidtgående og står i skarp kontrast til både egne udmeldinger og til det republikanske baglands traditionelle politik på området.
Uddannelsespolitikken har ikke fyldt meget i den amerikanske valgkamp – i hvert fald ikke i de nationale tv-debatter mellem Donald Trump og Hillary Clinton. Det skyldes dels, at meget af debatten om uddannelsespolitik foregår lokalt i de enkelte delstater, og derfor sjældent kommer i fokus i de nationale debatter. Men det skyldes også, at den republikanske præsidentkandidat har haft et meget kortfattet uddannelsespolitisk program, der er formuleret i meget generelle termer.
Et af de uddannelsespolitiske emner, der dog har fået en del opmærksomhed til vælgermøder ude på kampagnesporet har været den voldsomt stigende studiegæld. Og det giver god mening at dedikere lidt opmærksomhed til de studerendes økonomiske situation. Den samlede studiegæld i USA passerede tidligere i år svimlende 1.300 mia. dollars, og emnet bliver af de såkaldte “millennials” – altså amerikanske unge under 30 år – rangeret som en af de vigtigste samfundsmæssige udfordringer lige nu. Enhver kampagnestrateg med respekt for sig selv – og dem skulle man mene, der er rigeligt af i præsidentvalgkampen – har således et bud på, hvordan man kan komme de gældsprægede studerende i møde.
Mere generøs end Obama
Clintons bud på at løsne studiegældsbyrden har vi kendt i et stykke tid. Hovedpunkterne er 2 års gratis universitetsuddannelse på de offentlige universiteter, som kombineres med sænkninger af studielånsrenterne. Donald Trumps tilbud til de studielånstrængte amerikanere har indtil nu været nogle ukonkrete løfter om lavere renter på studielån og bedre jobmuligheder.
Men på et vælgermøde i Ohio i midten af oktober langerede Trump sin radikale plan for studielånsreformen. Trump vil lade afbetalingen følge indkomsten, så låneren aldrig kommer til at betale mere end 12,5 pct. af sin indkomst af sit studielån om måneden. Og hvis lånerne arbejder hårdt og overholder deres afbetalinger hver måned i 15 år, vil han eftergive den resterende gæld.
En indkomstbaseret afbetaling indgår i de fleste planer for reformer på området, så det er der som sådan ikke noget kontroversielt i. Det samme gælder for eftergivelsen af restgælden efter en hvis årrække. Men det, der gør Trumps plan opsigtsvækkende, er den relativt lave afbetalingsprocent på 12,5 pct. af indkomsten, og den relativt korte årrække før restgælden bliver eftergivet. Samlet set erTrumps plan mere generøs end nogen af de nuværende tilbagebetalingsplaner, som er indført af Barack Obama.
Går imod republikanerne – og sig selv
Ifølge Trumps kampagne skal den regning finansieres af at skære i det øvrige offentlige forbrug og ved at flere lånere afbetaler deres studiegæld under de nye og mere lempelige betingelser. Men også den plan er blevet kritiseret. For det første er det ikke opgjort præcis hvor meget tilbagebetalingsplanen vil koste, og det er heller ikke specificeret hvilke dele af det offenlige forbrug, der præcis skal skæres i. For det andet har flere tænketanke på tværs af politiske tilhørsforhold konkluderet, at de lempelige betingelser koster mere, end man sparer i tilbagebetaling af flere lån – til det er tilbagebetalingsprocenten for lav og årrækken før Trump vil eftergive gælden.
Et så lukrativt tilbud til de studerende står i skarp modsætning til den ofte mere konservative og tilbageholdende økonomiske politik, som republikanerne normalt står for. Nu er Trump ikke en helt normal republikansk kandidat, men det er bemærkelsesværdigt at se dette forslag fra Trumps side, når man tænker på, at republikanerne har brugt en stor del af de sidste 8 år på at kritisere Obamas ekspansive tilbagebetalingsprogrammer for at være finansielt uansvarligere. Og en række af de konservative tænketanke har allerede påpeget, at der følger en ubehagelig stor regning med, hvis Trumps plan skal gennemføres. Trumps stab står således overfor en stor udfordring med at få det republikanske bagland til at bakke op om reformerne, hvis han skulle ende i Det Hvide Hus.
Men udspillet er ikke kun uventet for det republikanske bagland. Trumps plan for tilbagebetaling af studiegæld står også i skarp kontrast til resten af hans kampagne, hvor der bliver snakket om mindre unødig føderal indblanding i amerikanernes hverdag. Og særligt hård har Trump været mod uddannelsessystemet, hvor han blandt andet helt fra begyndelsen har udtalt sig i skarpe vendinger om at ville lukke for uddannelsesministeriet.
Investering i stemmer
Trumps udmelding i valgkampens slutspurt bærer vidne om, at man også i Trumps kampagnekontor er kommet frem til, at den tikkende studiegældsbombe er så stor, at man ikke kan sidde på hænderne og lade studiegælden fortsætte sin himmelflugt. Men man skal nok heller ikke være blind for, at netop studiegælden er en helt afgørende faktor i hverdagens økonomi for rigtig mange af de unge amerikanske vælgere, som kan blive helt afgørende for, hvem der indtager det ovale kontor til januar. Derfor kan det være en god investering for Trump at have det store checkhæfte fremme, når ham taler til de ombejlede millennials.
Om Trump så har en realistisk mulighed for at kunne gennemføre sin studiegældsreform er en helt anden historie – særligt når man tænker på usikkerheden om, hvordan planen skal finansieres. Heldigvis for Trump, og i øvrigt også for de øvrige kandidater til præsidentembedet, er det en gratis omgang at give flotte valgløfter midt i valgkampen og så bekymre sig om de kedelige detaljer senere.
You must be logged in to post a comment Login