Trump går i krig

I sidste uge kom det frem, at amerikanske marinesoldater og US Army Rangers er kommet til Syrien for at støtte operationer mod IS’ hovedby Raqqa. Samtidig sendes 2.500 soldater til Kuwait som strategisk reserve for at kunne støtte operationer i det nordlige Irak eller Syrien. Alt imens er der massive huller i ledelsen i Pentagon, da Trump mangler at nominere kandidater til stort set alle politiske poster i forsvarsministeriet.

Tusinder af amerikanske soldater sendes i disse uger til Mellemøsten, og der kan være flere på vej mod Afghanistan. Amerikanske landtropper er landet i Syrien for at støtte offensive operationer mod IS’ hovedby Raqqa. Samtidig sender man 2.500 soldater til Kuwait som reservestyrke, og chefen for US Central Command gjorde i den forgangne uge opmærksom på, at han støtter vurderingen fra den amerikanske chef i Afghanistan om at der er behov for ”a few thousand” ekstra soldater til landet for at støtte de afghanske sikkerhedsstyrker.
Ved siden af landstyrkerne til Irak og Syrien, så har amerikanerne også skruet op for antallet af luftangreb i Yemen, hvor man over fire dage i begyndelsen af marts udførte 30 luftangreb.

Alt imens der altså ser ud til at være en markant øget aktivitet i Mellemøsten, så mangler Trump stadig at nominere stort set alle til politiske poster i Pentagon. Dermed er der massive huller i ledelsesstrukturen i Pentagon i øjeblikket, og generelt i den føderale regering. Ifølge CBS News mangler der over 500 politiske udnævnelser i den føderale regering lige under ministerniveau. Dermed kan der altså stadig være langt til en samlet og koordineret udenrigspolitisk linje fra USA.

Landtropper i kamp mod IS
Den seneste uge har man set en markant tilstedeværelse af amerikanske militære styrker i Syrien. The Washington Post kunne rapportere, at marinesoldater var landet i Syrien for at konstruere stillinger, hvorfra de kan yde artilleristøtte til syriske oprørere i kampen mod Islamisk Stat. Avisen kunne fortælle, at dette var en ændring i forhold til tidligere, hvor amerikanske styrker i Syrien primært har været specialstyrker, som har støttet og uddannet de syriske oprørere. Nu er der altså konventionelle styrker på jorden, som direkte skal støtte kampoperationer mod Raqqa. Styrken består af marinesoldater og deres 155 mm howitzers, som er fragtet fra Djibouti til Kuwait og videre derfra til Syrien.
Det anslås at der er omkring 500 amerikanske soldater på jorden i Syrien.

Samtidig er amerikanske pansrede køretøjer med soldater fra 75th Ranger Regiment set i det nordøstlige Syrien. Deres opgave er angiveligt at støtte lokale militsgrupper, og afskrække tyrkisk-støttede grupper samt tyrkiske og syriske regeringsstyrker fra at angribe disse amerikansk støttede grupper. Afskrækkelsen sker således at de amerikansk støttede grupper kan fokusere på operationer mod IS.
Dermed er amerikanske landstyrker altså i høj grad på vej dybere ind i det væv af grupper og alliancer, som præger den syriske borgerkrig.

I slutningen af sidste uge blev det så offentliggjort, at man sender 2.500 soldater fra bl.a. 82nd Airborne Division til Kuwait for at agere strategisk reserve.
Disse styrker kan komme til at støtte operationer i det nordlige Irak ved Mosul, eller operationer for at erobre Raqqa. De vil supplere de ca. 6.000 amerikanske soldater, som i øjeblikket er i Irak og Syrien som del af kampen mod Islamisk Stat.

Øget aktivitet andre steder
Det er ikke kun i Irak og Syrien, at man har set øget amerikansk aktivitet. Det har man også i Yemen, hvor USA i hvert fald siden 2009 har udført operationer mod Al Qaedas afdeling på den Arabiske Halvø.

Tilbage i januar udførte man et angreb med specialstyrker ind i Yemen med det formål at fange en al Qaeda leder. Missionen endte med en amerikansk soldat dræbt og adskillige civile. Hvor meget man fik ud af operationen er stadig omdiskuteret, men baseret på den efterfølgende amerikanske aktivitet i landet, så antager flere at der må være kommet en del ud af det.

Den øgede aktivitet så man bl.a. de første dage af marts, hvor man udførte 30 luftangreb over fire dage. Ifølge hjemmesiden Long War Journal som holder øje med amerikansk luftangreb i Mellemøsten, så har man med de 30 luftangreb og fem i januar, passeret gennemsnitsantallet af luftangreb i Yemen siden 2009. Siden rapporterer at det kun er 2016 og 2012, som har haft et højere antal med henholdsvis 38 og 41.

Men også til Afghanistan kan der komme flere amerikanske styrker. Chefen for US Central Command, og dermed militære operationer i Mellemøsten, general Joseph Votel sagde i sidste uge til Senates forsvarsudvalg, at han var enig med chefen i Afghanistan, general John Nicholson, i at der var behov for yderligere amerikanske styrker til landet. Der kom ikke noget konkret tal på bordet, men noget i omegnen af ”a few thousand” blev der givet udtryk for at der manglede. Disse styrker skal bruges til at uddanne og støtte de afghanske sikkerhedsstyrker, som er hårdt presset af Taleban flere steder i landet.

Votel udtalte, at der var diskussioner i gang i Pentagon og med Det Hvide Hus om at øge antallet af amerikanske styrker i Afghanistan.

Ingen aktivitet at spore i Washingon D.C.
Men disse diskussioner mangler flere lag af embedsmænd og viceministre i flere ministerier. Faktisk er James Mattis den eneste politiske udnævnelse, som Trump har foretaget i Pentagon. Præsidenten har annonceret fire navne, som han vil nominere til poster i Pentagon, men to af disse har trukket sig igen, og de to andre er ikke blevet indstillet til Senatet.

Dermed mangler der ministre for de enkelte værn samt viceministre, som støtter forsvarsministeren i den daglige drift af det enorme bureaukrati, som Pentagon nu en gang er.
Lige nu er der en viceforsvarsminister, men kun fordi Robert Work har valgt, at sige at han vil blive siddende frem til hans afløser bliver godkendt af Senatet og indsat på posten.

Siden Trump blev indsat 20. januar har det været et mildest talt forvirret billede vi har set, når det kommer til amerikansk udenrigspolitik. På det seneste har der været positive tegn i form af udnævnelsen af H.R. McMaster til national sikkerhedsrådgiver efter at Michael Flynn måtte trække sig. Samtidig har der været beroligende udmeldinger til de allierede fra både forsvarsminister James Mattis, udenrigsminister Rex Tillerson og vicepræsident Mike Pence. Men det er stadig svært at se retningen for udenrigspolitikken med Trump i Det Hvide Hus, og manglen på ledende embedsmænd på tværs af ministerier hjælper bestemt ikke på det.

Så der sker altså rigtig meget i øjeblikket i form af udsendelser af amerikanske styrker, men spørgsmålet er hvordan den strategiske proces i Washington hænger sammen i øjeblikket med så få udnævnte på posterne. Det forventes at hullerne i Pentagons ledelse tidligst er stoppet til april, forudsat at der snart kommer nogle nomineringer fra Det Hvide Hus. Vi har derfor nok langt fra set de sidste problemer for amerikansk sikkerhedspolitik – noget som er yderst problematisk med amerikanske soldater på jorden i Syrien.