Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Feature

Trump forsøger at gøre olie til et valgtema for at vinde Texas

Siden 1960’erne har Texas været sikker grund for republikanerne, men i 2020 begynder grunden at ryste under partiet i den store stat. Det har Trump opdaget og går nu i offensiven i delstaten, han (heller) ikke kan tåle at tabe.

Texas stemmer næsten aldrig på demokratiske præsidentkandidater. En sådan har ikke haft flertal i Texas i 44 år. Sidst det skete var da Jimmy Carter i 1976 knebent vandt delstaten over Gerald Ford med 3.2 procentpoint. Texas har de seneste årtier gennemgået en massiv demografisk forandring, hvor den latinamerikanske befolkning har vokset sig større og større, en befolkningsgruppe der vel og mærke ofte stemmer på demokraterne. I dag er den hvide befolkning i undertal i seks stater, hvor Texas er en af dem. Flere taler om at Texas kan blive en svingstat i den nærmeste fremtid, hvis ikke republikanerne får vundet flere minoritetsvælgere, særligt latinoer over på deres halvdel. De første faresignaler har allerede vist sig. Demokraten Beto O’Rourke gav den siddende republikanske Senator Ted Cruz kamp til stregen ved det seneste midtvejsvalg, og ved samme valg vandt demokraterne yderligere 2 sæder i Repræsentanternes Hus. 

Vi har været i kontakt med Carlos A. Algara, som er professor i statskundskab ved University of Texas at El Paso:

“Vælgere i år, inklusiv i Texas, er langt mere motiverede for at stemme end i 2016. Det ved republikanerne godt og derfor har den siddende republikanske guvernør i Texas, Greg Abbott, begrænset alle delstatens distrikter, til kun at have et sted pr. distrikt hvor vælgere kan afgive deres stemme. Valgstederne i de store distrikter er oftest placeret flere timers kørsel fra vælgere med minoritetsbaggrund. En vælgergruppe der ofte stemmer demokratisk. Det er ikke en tilfældighed”, siger professor Carlos Algara til Kongressen.com

”Texas er den delstat i hele USA, der har flest borgere uden sygeforsikring både målt per indbygger og i alt. I dag står omkring en ud af seks i delstaten uden nogen form for sygeforsikring midt i en global pandemi. Hovedårsagen til dette er, at Texas ikke har ladet Medicaid gælde for lavindkomstgrupper som led i sundhedsreformen The Affordable Care Act som blev vedtaget under præsident Obama. Republikanske ledere i delstaten har i årevis nægtet dette, hvilket betyder at indbyggere i Texas som er forsikret gennem deres arbejde, har sværere ved at blive forsikret, hvis de pludselig bliver ledige. Texas 23. distrikt er en af delstatens dårligst forsikrede distrikter. Demokraternes kandidat i distriktet Gina Ortiz Jones vil udbygge sundhedsreformen så den kommer til at dække dem der er på kanten af arbejdsmarkedet. Omvendt er den republikanske kandidat Tony Gonzales store støtte til olieindustrien og til det amerikanske militær attraktivt for mange vælgere, fordi distriktet har mange mennesker beskæftiget i energisektoren og på områdets store militærbaser”, siger professor Carlos Algara til Kongressen.com

Kamp om vælgere i energisektoren

Der bor kun en million mennesker i Texas 23. distrikt, som arealmæssigt er større end mange stater i USA. Distriktet er ikke bare unikt fordi syv ud af ti vælgere har latinamerikansk baggrund, det nyder også stor opmærksomhed fordi det huser Permian Basin, et værdifuldt område der er USA’s største olieregion. Permian Basin har gjort USA til verdens største producent af olie. Olie og gasindustrien beskæftiger over 200.000 mennesker i hele Texas alene, men i perioden mellem oktober sidste år og august i år meldte flere end 40.000 sig ledige i Permian Basin regionen som følge af det historiske fald i olieprisen i foråret, hvor amerikansk olie var nede og koste næsten minus 40 dollars pr. tønde. 

Et billede, der indeholder hegn, udendørs, person, bygning

Automatisk genereret beskrivelse
Tony Gonzales mener ligesom Præsident Trump at olie er nøglen til Texas fremtid. Han har været udsendt i Irak og Afghanistan, er abortmodstander og stærk tilhænger af grænsemuren mod Mexico. Foto: Tony Gonzales For Congress
Et billede, der indeholder udendørs, person, beklædning, stående

Automatisk genereret beskrivelse
Gina Ortiz Jones med sin mor Victorina Ortiz. For Gina Ortiz Jones er kampen for bedre sygeforsikring til udsatte borgere i distriktet personlig. Hendes mor fik nemlig konstateret tyktarmskræft mens Gina var udsendt til Irak med den amerikanske flåde. Foto: Gina Ortiz Jones For Congress

Vælgere beskæftiget i energisektoren vil være med til at afgøre ikke bare valget mellem Gina Ortiz Jones og Tony Gonzales til Repræsentanternes Hus men også præsidentvalget mellem Joe Biden og Donald Trump. Man gør klogt i at følge med. Både republikanere, demokrater, virksomheder og NGO’er har for længst forstået energisektorens afgørende betydning for en række delstater.

Christian Damgaard Qvist læser statskundskab ved Københavns Universitet. Han har boet i USA i to år, hvor han læste Political Science med tilvalgsstudier i American History på et tennisstipendie ved Montana State University. Tilknyttet Kongressen.com som indenrigsskribent og redaktionsmedarbejder.

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen