Donald Trump taler i telefon med rigtig mange stats- og regeringsledere i øjeblikket. Fredag talte Trump med Taiwans præsident, noget som ingen amerikansk præsident har gjort i årtier af hensyn til samarbejdet med Kina. Trump prøver at underspille episoden, men mange er nervøse for hvad dette kan betyde for amerikansk-kinesiske forhold.
Fredag talte Donald Trump i telefon med Taiwans præsident Tsai Ing-wen, og derfor er han efterfølgende kommet i strid modvind og kritiseret for manglende diplomatisk forståelse. Spørgsmålet om Taiwan er nemlig et komplekst område, hvor mange ting ikke kan siges af hensyn til Kina, men hvor praktisk politik på flere områder peger i en provokerende retning overfor Kina. Den balancegang har Trump helt tydeligt ikke forstået, eller også er vi vidne til en markant ændring i USA’s politik i Asien.
USA har i mange år haft en kompleks politik i forhold til Taiwan. Efter borgerkrigen i Kina endte med en kommunistisk magtovertagelse på fastlandet flygtede den nationalistiske regering under ledelse af USA’s tidligere allierede Chiang Kai-shek til øen Taiwan. Her dannede de staten ”Republic of China”, mens kommunisterne dannede staten ”People’s Republic of China”.
USA anerkender ikke Taiwan som en selvstændig stat, da de lægger krav på samme områder som fastlands-Kina, som man anerkender. Fordi de to parter lægger krav på samme land, så er amerikansk politik på området at der skal være ét samlet Kina – lige som det er de to parters politik. Men her stopper enigheden så også for hvem skal give sig, og hvordan skal sammenlægningen ske? Det kan man ikke blive enige om, og derfor er situationen ret fastfrosset på det område.
Kompleksiteten i amerikansk politik kommer af, at man støtter ”Et-Kina” politikken, ikke anerkender Taiwan som selvstændig stat, men samtidig støtter Taiwan med salg af militære kapaciteter. Det sker fordi man ønsker at give Taiwan redskaberne til at kunne modstå, hvis det kommunistiske Kina skulle forsøge at gennemtvinge samlingen af de to parter med militær magt.
Et klassisk eksempel på USA’s politik på området er Taiwan-krisen, hvor USA i 1995 reagerede på kinesiske militærøvelser i nærheden af Taiwan. Som reaktion sendte Clinton-regeringen to hangarskibsgrupper til området, og markerede på den måde overfor kineserne, at de ikke skulle foretage sig yderligere.
Samarbejdet mellem de to lande lader til at blive lidt tættere, efter at forsvarsbudgettet for 2017 netop er blevet godkendt, og heri lægges der op til ”a program of senior military exchanges between the United States and Taiwan that have the objective of improving military-to-military relations and defense cooperation between the United States and Taiwan.”
Årsagen til at Trumps telefonsamtale vækker så stor opmærksomhed, er at det kan tolkes som et tegn på at Trump kunne finde på at anerkende Taiwan som selvstændig stat. Alene det at han har en telefonsamtale med Tsai Ing-wen viser i nogens øjne, at hun sidestilles med ledere af stater som USA anerkender. Et sådan træk vil vække stærke følelser hos den kinesiske regering, som altid kigger opmærksomt på hvad USA foretager sig i forhold til Taiwan. Kombineret med Trumps offensive retorik overfor Kina under valgkampen, så giver det grund til overvejelse om USA’s politik overfor Kina under præsident Trump.
Trump og hans hold har nu i flere dage forsøgt at underspille episoden. Hans talskvinde Kellyanne Conway udtalte søndag: ”It signals the fact that he accepted a congratulatory call. I know that China has a perspective on it, I know the White House and State Department probably have a perspective on it, and certainly Taiwan has a perspective on it, but the president-elect’s perspective is that he accepted a congratulatory call.” Her er der altså en ret begrænset anerkendelse af det diplomatiske minefelt, som Trump har begivet sig ind i, men man prøver også at vise at man ikke anser situationen for at være så alvorlig.
Trump selv kommenterede også på den meget debat, og dobbeltheden i USA’s politik overfor Taiwan: ”Interesting how the U.S. sells Taiwan billions of dollars of military equipment but I should not accept a congratulatory call.”
Hvorvidt der bliver tale om en ændring af USA’s politik overfor Taiwan ville Kellyanne Conway ikke udtale sig om, det vil alt sammen blive offentliggjort efter indsættelsen den 20. januar.
Trumps samtale med præsident Tsai Ing-wen har altså vakt stor debat og ængstelighed i nogle kredse, for viser dette en kommende præsident som bare ikke forstår de delikate diplomatiske balancegange som hører med til jobbet, eller bliver der tale om en ny politik? Begge forklaringer giver anledning til eftertanke i vide kredse i Washington D.C.
Særligt bekymrende må det siges at være, fordi denne samtale kommer umiddelbart efter at Trump talte med den pakistanske præsident og her talte meget varmt om forholdet mellem de to lande, og tilbød støtte til løsning af Pakistans problemer. Hvad det betyder, og hvordan det stiller indisk-amerikanske forhold som ellers var ved at bløde op, har også vakt debat lige så vel som samtalen i fredags har gjort det.
Der kan altså blive nok at gøre for den kommende udenrigsminister, hvem end det måtte blive. Svaret på det spørgsmål kommer ifølge Trumps hold i løbet af de næste 14 dage.
You must be logged in to post a comment Login