”Trump er mainstream bæstet over dem alle, men…”

Den amerikanske præsidentvalgkamp lige nu handler om Donald Trump, og så alle de andre. Og sådan vil det formentlig fortsætte et stykke tid endnu. For Trump er kulminationen på den utilfredshedsbølge, der startede med Tea Party-bevægelsen tilbage i 2010, vurderer ekspert i valgkampstendenser, Robert Shapiro i dette interview med Kongressen.com

Af Anders Agner Pedersen, redaktør, og Rasmus Søndergaard, diplomatianalytiker

NEW YORK: Hvad skal man efterhånden snart sige om Donald Trump, der ikke allerede er sagt? Det politiske system ryster på hovedet af ham. Huffington Post har besluttet sig for at dække hans valgkamp som underholdning. Der går rygter om, at Bill Clinton i bedste Frank Underwood-stil har haft en finger med i spillet, for at skabe intern ravage hos Republikanerne. Og ja, i det hele taget har sommeren stået i Trumps tegn.

De færreste regner med, at Trump-kandidaturet kan holde sig flydende, men omvendt bliver bekymringen i det republikanske parti stadig større for hver dag Trump slår sig løs. For en ting er, at han skygger for resten af feltet og kommer med en række særprægede meldinger om opførelser af hegn og lignende. Der spekuleres allerede nu i, om Trump kunne finde på at stille op som uafhængig kandidat, som eksempelvis Ross Perot gjorde det tilbage i 1992. Et scenario, de fleste republikanere tænker tilbage på med koldsved på panden, da netop Perot var medvirkende årsag til, at George H. W. Bush måtte se sig slået af Bill Clinton.

Men spørgsmålet er, hvorfor Trump fortsat har så meget vind i sejlene? Hvorfor er han, modsat så mange andre politiske døgnfluer ikke drattet ned igen efter en kort opstandelse? Måske fordi han slet ikke er politiker, men en meget selvbevidst medieperson, der er klar over, hvad der giver omtale i medierne og sætter dagsorden? Noget kunne tyde på det sidste. I hvert fald hvis man spørger en af USA’s førende forskere inden for valgkampstendenser, Robert Shapiro, der er professor ved Columbia University.

Kongressen.com har mødt Shapiro til en samtale om Trump, de foreløbige 2016-tendenser og ikke mindst betydningen af den klassiske ’Washington-bashing’.

Hvilke tendenser har du bidt mærke i under valgkampen indtil videre?
“Hos Demokraterne er det tydeligt, at der er Hillary og så er der de andre. Det kan man dog ikke helt afvise vil ændre sig. Vi ved stadig ikke, hvad Joe Biden har tænkt sig at gøre. Hos Republikanerne er det en usædvanlig situation for partiet, fordi der ikke er nogen siddende præsident, der søger genvalg, hvilket betyder at det er mere åbent. Og adskillige kandidater har meldt sig som kandidater. Det tolker jeg på den måde, at det er fordi, de er klar over, at Demokraterne er sårbare. Det aktuelle politiske klima ligner et, som vil være til Republikanernes fordel at navigere i. Og vinderen af den republikanske primærvalgkamp, har en god mulighed for også at vinde det samlede valg. Det ved de godt. Derfor har de også fokus på at få rejst tilstrækkelig kapital, så de kan føre en længerevarende kampagne.”

Hvad ser du hele Trump-bølgen som et udtryk for?
“Det er slutresultatet af den proces, som blev sat i gang med Tea Party-bevægelsen og den utilfredshed, der opstod om de etablerede kandidater og politikere, herefter. Trump er mainstream bæstet over dem alle og har været i stand til at samle støtte op i den del af partiet. Blandt andet grundet hans standpunkter om immigration. Det har vist sig at være en god platform for ham. Man skal så huske på, at han i øjeblikket fører målingerne, men kun på den republikanske fløj. Han fører jo ikke samlet generelt. Og det er jo ikke fordi han har 50 procent opbakning i målingerne. Han har lidt over 20 internt hos Republikanerne. Det er selvfølgelig en klar føring i et felt med mange kandidater, men større er hans aktuelle føring heller ikke.”

Ser du hans aktuelle medvind som et udtryk for at mange vælgere ønsker at ventilere deres frustration?
“Ja, bestemt. Det er i høj grad drevet af frustration. Spørgsmålet er, om han kan bygge videre på det. Det er mere tvivlsomt. I hvert fald på den lange bane.”

Har det også noget med genkendelighed at gøre? De fleste amerikanere kender ham jo i forvejen?
“Det spiller en rolle. Samtidig er han meget synlig i medierne.”

Det virker ikke som om amerikanerne er specielt engagerede i den aktuelle valgkamp? Tværtimod er det ofte tunge suk og hovedrysten man møder, når man taler med folk rundt om i landet om præsidentvalgkampen?
“Det hænger sammen med, at det fortsat er tidligt i processen. Tilbage i 2008-valgkampen tog Obama-feberen også først for alvor fart da primærvalgene startede. Men det er rigtigt, at folk ikke er udelt begejstrede over udsigterne. Når man spørger folk om udsigterne til et valg mellem Clinton og Bush nok en gang, er det en medvirkende faktor til at folk virker lidt trætte af det, allerede nu. For det er jo langt fra noget nyt med de to familier. Modsat tilbage i 2008 med Obama, eksempelvis.”

Alt tyder på, at denne valgkamp, nøjagtig som den forrige, bliver den dyreste valgkamp i historien. Og at vælgerne dermed kan se frem til et bombardement af negative kampagner og mudderkastning. Det er vel med til at forstærke den i forvejen noget skeptiske holdning, der er til det politiske system i befolkningen i øjeblikket?
“Penge kommer helt afgjort til at spille en central rolle denne gang. Men slagsmålene mellem partierne er i høj grad også drevet af en større grad af ideologisk uenighed. En uenighed, som er vokset markant i de senere år. Republikanerne har en meget klarere konservativ profil, mens Demokraternes omvendt er meget venstreorienteret. På den måde er der også mere på spil ved valget, netop fordi udfaldet har reel betydning for landets politisk kurs de følgende år.”

Hvordan reagerer folk på de mange negative kampagner?
“Det er der stor debat om i øjeblikket. Der er to standpunkter. Det ene er, at de negative kampagner er med til at gøre folk sure, og dermed gøre, at de ikke gider at engagere sig og til slut resulterer i, at de ikke går hen og stemmer. Det andet er, at det faktisk har den modsatte betydning, fordi det skaber forøget interesse for valgkampen. Det kan godt være, at folk så ikke bryder sig om det, de ser. Men de negative kampagner er med til at sætte fokus på valgkampen i første omgang.”

Det synes også allerede nu klart, at denne valgkamp igen vil byde på store mængder ’Washington bashing’ især fra Republikanernes side?
“Kandidaterne har en klar interesse i at distancere dem selv fra det etablerede system. Det gør de fleste af dem, på hver deres måde. Men det er klart, at de prøver at udstille den føderale regering.”

Kommer vi til at se en yderligere polarisering i denne valgkamp?
“Tilbage i 2008 vil man kunne argumentere for, at begge partier stillede med noget af det bedste, begge partier kan, nemlig Barack Obama og John McCain. Begge moderate, midtersøgende kandidater. Og det kommer vi også til at se denne gang. Hillary ender jo nok med at vinde Demokraternes nominering, og så er mit bud fortsat at enten Jeb Bush eller Marco Rubio bliver den republikanske kandidat. Det gør, at vi igen har et valg mellem to relativt moderate kandidater. Og taget i betragtning af, hvor voldsom en polarisering, vi har på nuværende tidspunkt, har jeg svært ved at forestille mig, at det vil blive forøget. Men omvendt tror jeg heller ikke at det forsvinder. Selv om begge partier ender med at vælge moderate kandidater.”

Der spekuleres lige nu i at Trump kunne finde på at stille op som uafhængig kandidat. Hvor sandsynligt anser du det for at være? Og hvad vil det i så fald få af betydning?
“Det vil få en stor betydning, hvis han gør det. Og vil mere eller mindre sikre Hillary sejren. Fordi han vil fiske republikanske stemmer. Nøjagtig som vi så det med Ross Perot tilbage i 1992. Hvor Bush Senior endte med at tabe valget til Clinton fordi Perot fiskede hans stemmer. Det vil formentlig blive tilfældet igen denne gang, hvis Trump går solo. Og det vil klart være til Hillarys fordel.”