Trump dominerer domstolene i sit første år

Ét år er gået med Trump som USA’s præsident. Det har været et år, hvor tweets og trusler er blevet hverdag, imens egentlige politiske tiltag har været få. På ét område har Trump dog for alvor fået sat sit præg. I retssystemet har præsidenten fået stor indflydelse domstolenes sammensætning, og det kommende år byder på mange flere muligheder for at forme retssystemet efter republikanernes konservative normer og værdier.

Da Trump satte sig til rette ved skrivebordet i det Ovale Kontor for første gang, var en af hans første arbejdsopgaver at udnævne en ny dommer til den amerikanske højesteret. En enkelt plads havde stået tom i næsten et år, fordi et republikansk flertal i Senatet havde blokeret for høringer af Obamas liberale kandidat til positionen. Dermed stod Trump overfor muligheden for at sikre et konservativt flertal i den ni personer store domstol, der fungerer som USA’s højeste retsinstans. Med et republikansk flertal i Senatet lykkedes det for Trump at indsætte den konservative, føderale dommer, Neil Gorsuch, i højesteretten i april måned. Den beslutning har allerede i Trumps første år vist sig at få stor indflydelse på præsidentens muligheder for at få gennemført sine præsidentielle dekreter.

Udnævnelsen til højesteretten var dog ikke den eneste juridisk relaterede arbejdsopgave, der ventede præsidenten, da hans embedsperiode begyndte. Faktisk stod Trump over for en unik mulighed for at forme det kæmpestore føderale retssystem efter konservative normer og værdier – og det er han i fuld gang med. Trump havde nemlig “arvet” mere end 100 ledige positioner til dommere i det føderale retssystem i USA. Dem har han arbejdet på at få besat fra dag ét i det Ovale Kontor. Indtil videre har det betydet, at Trump har fået indsat 22 dommere, imens ca. 43 venter på at blive godkendt ved høringer i den juridiske komite i Senatet. Samtidig arbejdes der på højtryk i det Hvide Hus på at nominere endnu flere til de resterende ledige poster. Det betyder, at Trump kan sætte sit præg på sammensætningen af dommere og deres retsfilosofi i store dele af landet. Dermed kan han ikke blot få indflydelse på retssystemets sammensætning i løbet af sin egen præsidentperiode, men også i mange år, måske endda årtier, fremover. Føderale dommere er nemlig, ligesom højesteretsdommere, ansat for livet. Derfor bliver en position som føderal dommer kun ledig, hvis en siddende dommer vælger at forlade sin post, hvis vedkommende dør, eller, i yderst sjældne tilfælde, hvis vedkommende bliver stillet for en rigsret, fordi han eller hun har foretaget noget ulovligt. Derfor går Trump specifikt efter at indsætte unge, konservative dommere, der kan påvirke retssystemet langt ud i fremtiden.

Helt konkret betyder de føderale dommere utroligt meget for en siddende præsident. Senest har vi set, hvordan føderale dommere har blokeret for Trumps forslag om at indføre et indrejseforbud og i forbindelse med hans forsøg på at fjerne Obamas DACA program, der hjælper illegale immigranter, der er kommet til USA som børn, med at opnå arbejds- og opholdstilladelse. I begge tilfælde har organisationer lagt sag an mod Trump-administrationen ved føderale domstole for at forsøge at fremtvinge en blokering af Trumps præsidentielle dekreter. Det er lykkedes, og føderale dommere har helt eller delvist blokeret for Trumps politiske tiltag i forbindelse med både indrejseforbud og DACA. De føderale dommere, der afgjorde sagerne var i begge tilfælde udnævnt af enten Barack Obama eller Bill Clinton – altså liberale præsidenter. Derfor kan Trumps udnævnelser af føderale dommere med konservative tolkninger af amerikansk lovgivning betyde, at fremtidige sager vil falde ud til Trumps fordel.

Paradoksalt nok skyldes den store mængde af ledige positioner til føderale domstole i Trumps første år en beslutning, der blev taget af det Demokratiske Parti i 2013. Her besluttede et demokratisk flertal i Kongressen, at det ikke længere skulle være nødvendigt med et absolut flertal, 60 ud af 100, for at godkende en dommer til en føderal domstol. Dermed blev et simpelt flertal på blot 51 stemmer tilstrækkeligt for en godkendelse af en præsidents kandidat. Kort tid efter tabte demokraterne flertallet i Senatet, hvilket gjorde det muligt for republikaner at blokere for godkendelsen af Obamas kandidater til de føderale domstole. Derfor står Trump og det republikanske parti med en unik mulighed for at påvirke det juridiske landsskab i USA, da både præsidentposten og begge kamre i Kongressen er besat af republikanerne.

Som alt andet præsident Trump har forsøgt at gennemføre, har udnævnelsesprocessen af føderale dommere dog ikke fungeret helt gnidningsfrit. Under en høring af en kandidat til positionen som føderal dommer i delstaten Alabama, kom det frem, at den 36-årige kandidat, Brett Talley, aldrig havde ført en retssag og desuden var blevet erklæret “ikke kvalificeret” af the American Bar Association (svarende til det danske advokatsamfund). Alligevel blev Bratt Talley godkendt af det republikanske flertal i Senatet. Tre andre nominerede til de føderale domstole har dog måtte trække deres kandidatur tilbage, fordi man i deres baggrundstjek havde gjort bekymrende opdagelser – herunder, at den ene kandidat havde udvist støtte til Ku Klux Klan. Senest har det også vist sig, at Trumps udnævnelser ikke nødvendigvis betyder, at dommerne vil dømme, som præsidenten har forestillet sig. Tidligere på måneden, dømte en af Trumps udnævnte dommere, John K. Bush, til fordel for en udvist immigrant ved en føderal domstol i delstaten Cincinnati, og gik dermed imod grundlæggende principper i Trumps immigrationspolitik. Det er et tydeligt eksempel på hvordan, en amerikansk præsident kan forsøge at forme domstolenes sammensætning og retsfilosofi, men når en dommer først er indsat, er det vedkommendes ret at dømme som han eller hun vil, uden hensyntagen til eventuelle politiske tilhørsforhold.

I sidste ende er Trumps situation i forhold til domstolene dog en kæmpe fordel for præsidenten. Det er en unik mulighed, at han allerede i sit første år står med så mange ledige positioner til de føderale domstole – endda imens han har et flertal i begge kamre i Kongressen. Samtidig har han sikret sig den vigtigste sejr i retssystemet med indsættelsen af Neil Gorsuch som højesteretsdommer. Det konservative flertal ved den højeste retsinstans har allerede udmøntet sig i sejre i forbindelse med Trumps anke af føderale dommeres afgørelse om indrejseforbuddet. Her har højesteretten nemlig godkendt præsidentens dekret og afgjort at indrejseforbuddet er i overensstemmelse med den amerikanske forfatning. Desuden har Trump-administrationen for nylig valgt at anke den føderale afgørelse om DACA til højesteretten for at opnå en midlertidig blokering af denne dom. Derfor kan Trump se frem til flere politiske sejre i forbindelse med sine præsidentielle dekreter – både fordi han over det næste år kommer til at udnævne endnu flere føderale dommere, men også fordi han allerede nu har sikret et konservativt flertal i den amerikanske højesteret. Og hvem ved, måske får han endda muligheden for at udnævne flere konservative højesteretsdommere i sin præsidentperiode, da flere af de siddende dommere er aldrende. Dermed vil Trumps præsidentperiode uden tvivl blive definerende for fortolkningen af amerikansk lovgivning i årtier frem.