Tricky Dick – et ærke amerikansk symbol

Komikerne elsker at lave jokes om ham, filmindustrien elsker at portrættere ham. Og forfatteren Hunter S. Thompson, ja, han mente at Nixon burde begraves i en skraldespand.

Det blå jakkesæt virker klodset og lidt for lille. Hænderne er løftet akavet ud fra kroppen og de lange fingerne spreder sig i V tegnet. Hans kendetegn. En hilsen til sit store forbillede, Winston Churchill og samtidig et nik til tidens hippie bevægelse. Den markante runde næse glinser i lyset fra kameraerne og et stift men bredt og kridhvidt smil beder sig fra øre til øre på den mørke, pudrede hud. Han er på vej ind i helikopteren, for at flyve væk fra Det Hvide Hus efter sin tårevædede afskedstale den 9. august 1974. Billedet af Richard Nixon er ikonisk. Manden, der som den eneste præsident i historien, måtte forlade embedet i utide. Et symbol som eftertiden kom til at elske at hade i en grad, hvor personen blev udvisket og kun karikaturen stod tilbage. Han er blevet beskrevet af historikeren, Stanley Kutler, en af verdens førende Watergate eksperter, som en akavet figur, hvis berømte tag-line ” I’m not a crook” er blevet en tragikomisk sammenfatning af hele hans person.

Manden bag masken
I bogen Reinventing Richard Nixon: A Cultural History of an American Obsession, konkludere forfatteren Daniel Frick, at Nixon er blevet en symbolsk kamparena for selve den amerikanske ånd. På kampen mellem godt og ondt repræsenterer han den amerikanske drøm, både i dens idealiserede og korrumperede form.

En af de mest genkendelige symboler på Richard Nixon fald og på Watergate, er Nixon masken. Oprindeligt blev maskerne produceret af firmaet Ben Cooper som nyt sjovt halloween kostume til voksne i slutningen af 1960’erne, men de fik hurtigt en betydelig politisk symbolsk værdi under Watergate udredningen. Her blev den produceret og solgt som en protest mod den enorme politiske skandale, der udfoldede sig i Washington D.C. Masken blev et symbol på Richard Nixons løgne og dermed de forskellige ansigter, han havde vist befolkningen i starten af 1970’erne. Bob Dylan optrådte blandt andet med en Richard Nixon maske under en koncert i 1975. Siden er mange andre præsidenter og politiske figurer blevet føjet til udklædningsbutikkernes rækker af gummimasker, men Nixon masken stadig en af de top sælgende udklædninger til voksne under Halloween i USA. Det smørede grin og den store næse er blev synonym med korruption, magtmisbrug og politiker lede. På linje med Darth Vader er han blevet arketypen på en skurk – en crook.

Nixon skal ses i biografen
Han har været emnet for adskillige film, teaterstykker, tegneserier, animationsfilm og sågar en opera. Få – om nogen – præsidenter har opnået samme succes på det hvide lærred. I 1994 mødte Tom Hanks, i rollen som den enfoldige Forrest Gump, der er på det tidspunkt i filmen er en del af det nationale amerikanske Ping Pong hold, præsident Nixon, der venligt tilbyder ham et værelse på det nybyggede Watergate hotel. Fra det komiske til det mørke fremstiller Watchmen filmen fra 2009 et dystopisk univers, hvor Richard Nixon stadig sidder ved magten i 1985. Han har afskaffet det 22. Amendment (som kun tillader en præsident at sidde i to perioder), og hyret den fallerede superhelt ’The Comedian’ til at myrde journalisterne Woodward og Bernstein. Han er her symbolet på en sammensunket verdensorden i en mørk og ond verden.

I animationsserien Futurama er Nixon hoved holdt i live i en glaskrukke. Han er med én stemme blevet valgt til verdensleder, og fremstilles først i et positivt lys, an anerkendelse fra seriens skaber, der har fortalt, at hans først ønskede at reflektere Richard Nixons få beundringsværdige bedrifter som præsident. Herefter viser det sig dog hurtigt, at Nixons hoved har skumle planer for sit verdensherredømme, blandt andet planlægger han at sælge børns organer som foder til zoologiske haver og bryde ind i folks huse og ødelægge dem.

Komisk afløb for skandalen
Nixons mytologi er blevet lig med Watergate-skandalen og han har med guldkorn som ”If the president does it, it’s note illegal” eller ”I was not lying. I said things, that later on seemed to be untrue” leveret et nærmest uudtømmeligt materiale til stand-up komikere i generation. Han var et taknemligt offer, blandt andet for Chevy Chase og John Belushi som i 1974 blev nomineret til en Grammy for en plade med titlen ”The missing White House tapes”. Chevy Chase var også vært på sketch showet Saturday Night Live som havde premiere i 1975. Her optrådte Dan Akroyd adskillige gange med en overdreven Nixon parodi, mens Johnny Carson som vært på The Tonight Show, tog sig kærligt af hvordan Nixon og hans administration slap så billigt fra Watergate affæren. I dag dukker Nixon fortsat op på repertoiret hos komikere som Louis CK eller i The Daily Show. Nixon jokes er nok klassiske, men lagt fra udtjente, selv Præsident Obama har jovialt joket ”I’m not a dictator,” til et pressemøde i det Hvide Hus.

Begravet i en skraldespand
Den amerikanske journalist Hunter S. Thomson skrev en serie artikler fra valgkampen i 1972, og lagde aldrig skjul på sin foragt for Richard Nixon. Han skrev kort efter Nixons død i foråret 1994, at Richard Nixon var en skurk, et fordærvet monster, der burde være blevet begravet i en skraldespand. Den dybe foragt for politikeren var dog parret med en hvis mænge sympati for mennesket. ”Vi snakkede om fodbold, han viste mig rundt på sit fly, han var godt selskab,” fortalte Hunter S. Thomson året inden sin død i et interview. Richard Nixons eftermæle havde måske været et andet, hvis han ikke var blevet benådet af sin efterfølger, den stærkt religiøse Præsident Ford. Han skulle ifølge Hunter S. Thomsen ved flere lejligheder havde sagt (til golf venner) ”Jeg ved jeg kommer i helvede – fordi jeg benådede Nixon”.