Transport og landbrug udelukker ikke klima og miljø

Vi har i Danmark været vidne til en regering, som skærer både på klimaet og miljøet. Et skidt signal inden COP21 i Paris, og et skidt signal til danskerne. Og fokus på transport og landbruget behøver ikke at ske på bekostning af klimaet og miljøet.

Af Christian Ege

Regeringen vil slække på målet om 40 procents reduktion af klimagasudslippet i 2020, som blev vedtaget af SR-regeringen, SF, EL og K. V-regeringen vil nøjes med de 37 procents reduktion, som forventes at blive resultatet af energiaftalen fra 2012. Slækkelsen vil dels være et særdeles dårligt signal op til topmødet i Paris, dels er det udtryk for at regeringen ikke ønsker at røre ved hverken landbrug eller transport. Men det er helt nødvendigt at alle sektorer kommer med. Det tager lang tid at vende supertankeren. Eksempelvis har en bil typisk en levetid på cirka 20 år. Det betyder at de sidste benzin- og dieseldrevne biler skal være solgt inden år 2030. Altså skal vi i løbet af 15 år gå fra at benzin- og dieselbilerne udgør næsten 100 procent af salget af nye biler, til at de skal ned på 0 procent. Det viser, at vi skal i gang nu.

Hvad landbrug angår, har vi ganske vist, modsat transportbranchen, set en nedgang i klimagasudslippet over de seneste årtier. Det er sket som en bivirkning af vandmiljøplanerne, idet de samme virkemidler ofte vil sænke både udslip af kvælstof og af klimagasser. Denne synergi vil vi også kunne opnå i fremtiden, hvis vi handler klogt. Men regeringen gør det omvendte. De har spillet ud med den såkaldte 16-punkts plan, som vil forøge både udslip af klimagasser og af kvælstof markant. Regeringen mener, at vejen til en bedre økonomi i landbruget går via at give los for en større forurening og klimabelastning. Men landbrugets dårlige økonomi skyldes ikke miljøkrav, men en gigantisk gæld, som igen skyldes ukloge investeringer i tiden op til finanskrisen.

På samme måde kan vi slå flere fluer med ét smæk ved at satse en kombination af mindre bilisme, mere cykling og kollektiv transport, flere delebiler og mere samkørsel – og at en stigende del af bilparken bliver elbiler. Det vil give lavere klimabelastning, mindre luftforurening, færre trafikulykker, og en større del af befolkningen vil få mere motion og dermed undgå de livsstilssygdomme, som har bredt sig som en epidemi.

Det kræver mod. Men vi bliver hjulpet af teknologien. Inden for transport har vi i dag elcykler, som gør at også lidt længere afstande kan klares på cykel. Vi har elbiler, som i komfort er endda bedre end benzin- og dieselbilerne. Og for de som kører længere på en dag, end elbilers batteri lige nu kan række, har vi plug-in hybrid biler, hvor man kan køre det meste af tiden på el og så slå over på benzin eller diesel. Vi har busser og lastbiler, som kører på biogas.

Inden for landbrug kan vi eksempelvis lave moderne biogasanlæg, lægge låg på gyllebeholderne, etablere flere efterafgrøder, og vi kan tage marginale jorde ud af dyrkning. Vi kan – på særlige jorde – dyrke noget energipil. Vi kan lave bioraffinaderier, som laver 2. generations bioetanol – f.eks. til fly og skibe – samt foder-produkter m.v. Disse tiltag vil koste nogle penge i starten – som kan finansieres med miljøstøttemidler fra EU – men til gengæld bliver vandmiljøet mere robust og vil dermed bedre kunne modtage næringsstoffer fra landbruget fremover.

Der er ingen undskyldning for at stikke hovedet i busken! Der er mange muligheder, som kan udnyttes for at gøre både klimaet og miljøet bedre på samme tid. I stedet vælger man desværre at gå i den stik modsatte retning. Det er et dårligt signal at sende til danskerne, men også er rigtigt dårligt signal at sende til de øvrige lande op mod klimatopmødet i Paris.

Christian Ege er sekretariatsleder i NGO’en Det Økologiske Råd. Det Økologiske Råd er en miljøorganisation, som arbejder på at udvikle nye og bæredygtige veje til et bedre miljø og klima.