TPP kan blive udgangspunktet for Trumps genforhandling af NAFTA

Trump har kaldt NAFTA den værste aftale i historien og har varslet en genforhandling af den eksisterende aftale. Forløbet kan meget vel blive i stil med det, præsidenten har lagt for dagen med TPP.

ØKONOMISK ANALYSE: Med Trumps udskiftningen af landeveje og kampagnetaler til fordel for en daglig færd i det Hvide Hus fulgte vanen tro præsidentens 100-dages plan.

Første led i 100-dages planen var, som Trump havde lovet under valgkampen, USA’s tilbagetrækning fra Trans-Pacific Partnership (TPP) og genforhandlingen af NAFTA. Det vil for mange virke kontraintuitivt, men Trump-administrationen kan muligvis bruge TPP som skabelon når genforhandlingerne af NAFTA begynder.

Selvom Trump, på papiret, gav TPP dødsstraffen, så er det nemlig ikke usandsynligt, at frihandelsaftalen vil genopstå i en anden og, fra et amerikansk synspunkt, mere ”fair” udgave – nemlig som en del af den kommende genforhandling af NAFTA. Siden indsættelsen af Trump i ultimo januar, har rygterne sviret om USA’s generelle standpunkt på spørgsmålet om frihandel. I den forbindelse har seniorrådgiver i Trump-administrationen, Anthony Saramucci, beskrevet Trump som: ”a free-trader who is looking to make trade deals more fair”. Det er altså ikke entydigt, at amerikansk deltagelse i frihandelsaftaler ligges i graven med præsident Trump sådan som han prædikede under valgkampen – tvært imod. Det skyldes blandt andet det forhold, at en definitiv forkastelse af TPP, og aftalens indhold, vil kunne svække USA’s globale magtpolitiske position og forskubbe en betydelig regional såvel som global magt til Kina – et scenarie der på det kraftigste strider imod Trumps visioner om at gøre America great again.

At USA ikke har lagt frihandel på hylden understreges af den opmærksomhed der på nuværende tidspunkt er rettet mod NAFTA. Frihandelsaftalen mellem USA, Canada og Mexico, der så dagens lys under præsident Reagan, blev forhandlet af præsident George H.W. Bush og ratificeret af præsident Clinton i 1993 skal øjensynligt gennemgå en genforhandling og sikre USA positionen som verdens mest indflydelsesrige økonomi. Saramucci understregede i den forbindelse: ”I don’t think we’re looking to rip up NAFTA, as much as we are looking to rigth-size and make it fairer”. Denne udtalelse tjener primært det formål, at berolige virksomheder, hvis primære afsætning foregår trilateralt mellem NAFTA-medlemmerne, og siden Trumps valgsejer har været nervøse for eventuelle økonomiske barriere. NAFTA er endvidere af ikke ubetydelig karakter, da lande tilsammen repræsenterer en tredjedel af verdens samlede bruttonationalprodukt.

Ved at anvende skelettet i den oprindelige NAFTA-aftale til at genforhandle en opdateret version, og samtidig inkorporerer positive aspekter fra TPP, har Trump mulighed for at forme en modvægt til Kinas Regional Comprehensice Economic Partnership (RCEP) – en regional frihandelsaftale, der på nuværende tidspunkt forhandles mellem Kina og 15 andre Pacific nationer – og derigennem dels cementere USA som en forsat geopolitisk stormagt dels fastholde det relative styrkeforhold mellem Washington og Beijing.

Endelig vil en sådan genforhandlet NAFTA-aftale, kombineret med en eventuel beslutning om at invitere flere lande med i frihandelsaftalen medføre en større vækst i den amerikanske økonomi end multiple bilaterale aftaler.

Særligt scenariet, hvor den hidtidige lukkede NAFTA-aftale åbnes for andre lande, har været under stor bevågenhed. Det skyldes flere forhold. Først og fremmest har den lukkede konstellation indtil nu afskåret andre lande for at tilslutte sig aftalen, hvilket har haft den afledte konsekvens, at mulighederne for amerikansk vækst har været unødvendigt begrænsede. For det andet vil en åbning af NAFTA-aftalen, og især håndsrækningen til de asiatiske lande, styrke Washingtons geostrategiske indflydelse i det Sydkinesiske hav – alternativet er, at selvsamme indflydelse potentielt svækkes.

Hvorfor er TPP så vigtig?
NAFTA’s ratifikation i 1993 efterlader aftalen med et indhold, der ikke på meningsfuld vis kan håndtere de udfordringer verdensøkonomien står overfor – det kan TPP.

TPP var i udgangspunktet designet til at genforhandle NAFTA, og selvom Trump kasserede aftalen efter valget er størstedelen af indholdet og dens grundlæggende struktur brugbar når Trump-administrationen skal angribe de handelsmæssige udfordringer som NAFTA ikke formår at løse.

Ved at bruge TPP’s tekniske indhold som drejebog for genforhandlingen af NAFTA vil Trump blandt andet øge sin forhandlingsmæssige dygtighed og signalere handlekraft – både indad til i USA, men også på den globale scene.
Ét af mange tekniske elementer i TPP er bestemmelser, der kan tackle handelsmæssige forvridninger, der opstår som følge af regeringers favorisering af statsejede virksomheder. I USA vækker det optimisme – Trump har ad flere omgange beskyldt både Mexico, men i særdeleshed Kina for at diskriminere mod amerikanske virksomheder, til fordel for statsejede virksomheder. Denne problematik vil øjensynligt blive aflivet hvis dette TPP-element inkorporeres i genforhandlingen af NAFTA.

Trump kan ligeledes genoplive valutamanipulationserklæringen der ledsagede TPP, tilføje den til en ny version af NAFTA og håndhæve den. Et sådant tiltag vil være en grundlæggende byggesten for moderne frihandelsaftaler og samtidig være langt mere effektivt end blot at tildele lande, der manipulerer deres valuta, en sådan status. Det amerikanske skatteministerium udkommer med deres næste rapport om valutamanipulation i april, hvorfor Trump kan nå at integrere elementet således, at det er med i den kommende rapport. På den måde vil Trump – når rapporten udkommer – kunne henvise til, at USA allerede arbejder på at løse udfordringen regionalt i NAFTA.

Både Canada og Mexico har tilkendegivet, at de er opsatte på at arbejde sammen med Washington i bestræbelserne på at styrke og modernisere aftalen.

Asien er en afgørende faktor
Simultant med opmærksomheden på NAFTA-aftalen har USA’s TPP-partnere udtrykt foragt for Trumps beslutning om at skrotte pagten, fordi de mener, at aftalen mister sin substans uden USA’s deltagelse. Både Japan, New Zealand og Singapore har opfordret USA til at blive i aftalen. Derfor vil det være uklogt af Trump af forkaste aftalen uden at tage elementer heraf og inkorporere i en åben version af NAFTA, hvor førnævnte lande (mf.) har mulighed for at tilslutte sig. Derved kan USA inkorporerer de – for USA – fordelagtige indrømmelser de resterende TPP-medlemslande har givet, og inkorporerer dem i en fornyet NAFTA-aftale og samtidig signalere til den asiatiske region, at USA ikke opgiver dem.

Noget tyder altså på at frihandelsaftalernes æra ikke er forbi med valget af præsident Trump. Hvis en genforhandling af NAFTA skal blive en succes tyder meget dog på, at aftalen skal være åben og indeholde de samme asiatiske lande, som deltog i TPP-aftalen samtidig med, at man inkorporerer elementer fra TPP, som kan håndtere de handelsmæssige udfordringer, som Trump påpegede i valgkampen.

Hvis Trump i virkeligheden vil gøre USA ”great again”, så skal han gribe chancen og kreere et globalt handelssystem der gavner USA og dets allierede.