Tortur og droner – faser i USA’s krig mod terror

I denne uge udkom den længe ventede rapport om CIA’s brug af tortur i årene efter terrorangrebene 11.september. Rapporten er ment som et opgør med et mørkt kapitel i USA’s krig mod terror. Problemet er, at USA har svært ved at gøre op med sin kontroversielle fortid, for man er blot rykket ind i et nyt kontroversielt kapitel i krigen mod terror.

Tirsdag udgav Senate Intelligence Committee en længe ventet rapport, som fremlægger CIA’s brug af tortur mod fanger i hemmelige CIA fængsler rundt om i verden, samt hos samarbejdspartnere i f.eks. Mellemøsten.
Rapporten delte allerede vandene før udgivelsen. Som tidligere beskrevet her på hjemmesiden, så har CIA kæmpet en hård kamp med Kongressen først for ikke at få rapporten udgivet, og senest for at slette navne og pseudonymer fra rapporten. Den kamp tabte CIA, og i tirsdags udkom rapporten så, dog med pseudonymer i stedet for de faktiske navne på de omtalte CIA ansatte.

På den ene side bliver rapporten rost for at blotlægge den omfattende brug af tortur, og bruddet på amerikanske idealer og principper som fandt sted i årene efter USA blev angrebet i New York og Washington.

Over for de rosende ord står gruppen, som mener rapporten er for tendentiøs og ubrugelig. I spidsen for denne gruppe står tidligere vicepræsident Richard Cheney, som over for Fox News har sagt at rapporten er ”full of crap”.
Rapporten var ment som et opgør med det mørke kapitel i USA’s krig mod al Qaeda, men det bliver meget svært at føre det opgør ud i livet. Som det allerede blev beskrevet her på Kongressen.com tilbage i maj sidste år, så har forsøget på at gøre op med Bushs kamp mod terror ført Obama ind i den mest kontroversielle del af hans sikkerhedspolitik og dermed et nyt kapitel i USA’s krig mod terror.

Ingen retsforfølgelse
Lige efter rapporten udkom offentliggjorde det amerikanske Justitsministerium, at man ikke ville retsforfølge nogen på baggrund af rapporten, især baseret på konklusionen fra en undersøgelse justitsministeriet selv tidligere har lavet om brugen af tortur.
Denne besked blev understøttet af justitsminister Eric Holder, som understregede, at man ikke mener, der er basis for retsforfølgelse. Men hvorfor nu ikke det?

Sagen er den, at spillereglerne blev radikalt ændret efter terrorangrebene 11. september, og ekstreme magtbeføjelser blev givet til præsident Bush, som videre gav CIA vide beføjelser til at bekæmpe al Qaeda. Den tortur som er blevet beskrevet i den nye rapport, blev dermed mere eller mindre direkte sanktioneret af regeringen, også gennem direktiver og andre juridiske dokumenter fra det amerikanske justitsministerium som gav lov til at benytte ”enhanced interrogation techniques” mod fanger. Disse retningslinjer og direktiver er senere blevet trukket tilbage, og præsident Obama satte med det samme en stopper for brugen af tortur, da han blev præsident.

Men det faktum at justitsministeriet sanktionerede brugen af hårde forhørsmetoder, gør at man nu vurderer, at man ikke kan retsforfølge dem, som udførte de gerninger som beskrives i rapporten. De fulgte jo bare reglerne.
På den måde står tidligere juridiske retningslinjer i vejen for en retsforfølgelse i dag. Den anden del af problemstillingen er nemlig, at det vil være svært for CIA at arbejde hvis ansatte bliver retsforfulgt med tilbagevirkende kraft, når de på daværende tidspunkt fulgte reglerne. Hvis justitsministeriet gjorde det, ville det betyde et kæmpe samarbejdsproblem mellem det Hvide Hus og CIA, samt hæmme arbejdet i CIA. For de ansatte i CIA vil dermed være konstant nervøse for eventuel senere retsforfølgelse, selv hvis de følger gældende regler og retningslinjer. Sådan lyder den anden del af argumentationen for ikke at retsforfølge CIA ansatte som nævnes i rapporten.

Disse faktorer er årsagen til, at Holder udtalte, at handlingerne muligvis strengt taget var inden for lovens rammer, men var klart umoralske. Men heldigvis for mange der udfører amerikansk udenrigspolitik, så kan man ikke retsforfølges alene på at være umoralsk.

Videre til næste kontroversielle fase
Opgøret med fortiden besværliggøres yderligere af at under præsident Obama har kampen mod al Qaeda bevæget sig ind i en ny kontroversiel fase. Som det blev beskrevet sidste år her på hjemmesiden, så betyder lukningen af CIA’s hemmelige fængsler rundt om i verden og Kongressens forbud mod at sende fanger til det amerikanske fastland, kraftigt indsnævrede muligheder for at bekæmpe al Qaeda.

Fordi man ikke kan tage fanger mere, så er indsatsen mod al Qaeda drevet over i, hvad man kan kalde en ”Kill, no capture” fase. Der er ikke nogen steder at placere dem, men de skal fortsat bekæmpes. Det har ledt til den omfattende brug af droner i områder som Yemen og Somalia.
Brugen af droner er nu Obama-administrationens kontroversielle antiterror indsats. Der er voldsomme diskussioner om antallet af civile tab i forbindelse med droneangreb, som varierer kraftigt i forhold til, hvem der gør tallet op.
Ligeledes er der store folkeretslige problemer med at angribe mennesker inden for suveræne staters territorium uden forudgående rettergang, bevisførelse og i mange tilfælde tilladelse fra den enkelte stat.

Kontroverserne om antallet af civile ofre for droneangreb og de folkeretslige problemstillinger har ført til international kritik, af et droneprogram som stadig støttes af størstedelen af den amerikanske befolkning.
Med behovet for at fortsætte kampen mod al Qaeda, og det faktum at man har bevæget sig ind i en ny kontroversiel fase, så ser det ikke ud til at man kan gøre op med fortiden. Obama-administrationen skal jo også passe på hvor meget præcedens man skaber ved at gøre op med tidligere administrationers bekæmpelse af terror, for hvad vil det betyde, når man i fremtiden skal vurdere Obamas brug af droner.

Så på trods af at rapporten har stor opbakning blandt demokraterne i Kongressen, så støtter den demokratiske præsident i det Hvide Hus ikke op om et retsligt opgør med fortidens krig mod terror. Paradokset er, at på trods af Obamas tidligere skarpe kritik af Bushs krig mod terror, så har Obama blot rykket USA ind i en ny dyster fase fyldt med tvivlsomme metoder.
Bush-administrationen gik meget op i at dens gerninger ville blive bedømt af historien. Indtil videre er dommen tvetydig, for et opgør er det ikke helt blevet til. I sidste ende skyldes det jo nok at historien om USA’s krig mod terror ikke er slut, den er blot rykket ind i en ny fase.