Tillerson ligner Trumps nye udenrigsminister

Efter flere ugers show lader det til at Donald Trump har valgt sin udenrigsminister. Rygterne siger at valget er faldet på administrerende direktør i oliegiganten Exxon Mobil Rex Tillerson. Dermed har Trump sluttet flere ugers søgen efter sin udenrigsminister. En søgen som har bragt mange store navne til Trump Tower for at søge jobbet. Valget giver dog anledning til bekymring i begge partier i Kongressen.

Af Anders Agner Pedersen, chefredaktør, og Philip Chr. Ulrich, udenrigsredaktør

Spillet om hvem der bliver Donald Trumps udenrigsminister ser nu omsider ud til at være forbi. Og manden, der ser ud til at være i spil er noget af en overraskelse. For det ser hverken ud til at blive Mitt Romney, Rudy Giuliani, David Petraeus eller Bob Corker, der fremover skal repræsentere Trump administrationen på de bonede gulve rundt om i verden. I stedet ser det ud til at blive Rex Tillerson. Og hvis du lige nu sidder og tænker: ‘hvem?’ er det ikke helt uden grund. For Tillersons erfaring ud i det udenrigspolitiske er yderst begrænsede, for nu at sige det diplomatisk.

Nøjagtig som sin kommende chef, har han i stedet sin baggrund i erhvervslivet. Rex Tillerson er administrerende direktør i oliefirmaet Exxon Mobil. Tillerson er kendt som en stor fortaler for frihandel, og ifølge hjemmesiden military.com også en fortaler for en stor amerikansk militær tilstedeværelse i Mellemøsten. Formodentlig foranlediget af olieinteresser i regionen.
Begge dele er ting, som Trump har udtalt sig negativt om under valgkampen. Så mon ikke Tillerson på disse områder retter ind, så han er på linje med sin chef. Det virker sandsynligt.

Processen for at finde den kommende udenrigsminister har været meget langtrukken, og en lang række navne har været i spil til posten. I lang tid var New Yorks tidligere borgmester Rudy Giuliani frontløber til at tage posten, men han trak sit navn fra betragtning i forbindelse med weekenden.
Der har været mange prominente navne i spil til posten som f.eks. tidligere general David Petraeus, formanden for Senatets udenrigskomité Bob Corker, samt USA’s tidligere FN ambassadør John Bolton. Rygterne siger, at John Bolton vil blive udnævnt til Deputy Secretary of State.

Men er Tillerson så ‘home free’ nu hvor Trump ser ud til at vælge ham? Nej, ikke helt. Hans formodede udnævnelse giver anledning til mere end bare et par enkelt dybe panderynker rundt om på Capitol Hill. Det der bekymrer flere i Kongressen er Tillersons tætte forbindelser til Rusland. Gennem mange forhandlinger har Tillerson udviklet et personligt forhold til Vladimir Putin, som i 2013 gav den måske kommende udenrigsminister en officiel venskabsorden for hans gode relationer til Rusland.
Tillerson har også været meget kritisk, overfor de sanktioner som er blevet pålagt Rusland siden annekteringen af Krim-halvøen i 2014, da han mener de unødigt hæmmer mulighederne for handel.
Netop det tætte forhold til Rusland giver anledning til bekymring, også hos republikanere i især Senatet. John McCain og Lindsey Graham lader til at være de primære skeptikere. McCain har udtalt, at han lige må se tingene an, men hans holdning til den russiske præsident er i hvert fald klar: ” Vladimir Putin is a thug, bully and a murderer, and anybody else who describes him as anything else is lying.”
Hvis Trump offentliggør at Tillerson er hans valg, så skal han altså ikke tro, at hans indsats for at finde ny udenrigsminister nu nødvendigvis er overstået. Processen med at få Tillerson kan meget vel tænkes at blive en bøvlet omgang, som ikke kommer til at glide lige så let som flere af hans andre ministerudnævelser formodes at gøre.

Men foreløbig ser det nu altså ud til, at Trump har kastet sin kærlighed på Tillerson. Og dermed kan spekulationerne om hvem der skal afløse John Kerry som udenrigsminister forstumme. Om ikke andet så for en stund. Tilbage står en mindre gruppe vragede kandidater, som alle vil se sig ganske gnavne på Trump. Manden, hvis raseri formentlig vil være mest udtalt er Mitt Romney. Manden, der har slugt en hel karavane af kameler siden Trumps valgsejr i håb om at blive ny udenrigsminister. På trods af en omfattende og hyppig kritik af Trump undervejs i valgkampen. Men trods møder, middage på fine restauranter og en ydmygende tur gennem den satiriske vridemaskine, ender Romney nu tomhændet. Hvilket vil ærgre mange i den moderate del af det republikanske bagland, der havde håbet på Romney i en tid, hvor de er bekymrede over, hvad retning den nye amerikanske præsident vil gå både indenrigs- og udenrigspolitisk.
En anden af taberne i spillet om at blive USA’s udenrigsminister, er den tidligere New York-borgmester og loyale Trump-støtte, Rudy Giuliani. I Giulianis bog var udenrigsministerposten en passende godtgørelse for lang og tro tjeneste i valgkampen, men sådan så Trump ikke helt på det. I hvert fald kunne han ikke sidde overhør at baglandet råbte op om Giulianis manglende erfaring, kombineret med en fundamental uenighed med manden, der en gang blev kaldt ‘America’s Mayor’ over spørgsmålet om Rusland. Her går Giuliani ind for en hardliner kurs. Det gør Trump som bekendt ikke.
Endelig var der David Petraeus, som blev lanceret som den gyldne middelvej, hvis man ikke kunne blive enige om hverken Romney eller Giuliani. Det ville have været ganske opsigtsvækkende, hvis den tidligere CIA-boss havde fået posten, set i lyset af måden, han kom fra Langley, og det ser da nu heller ikke ud til at blive tilfældet.

Med den forventede nominering af Rex Tillerson, er den vigtigste ubekendte i Trump administrationen nu afklaret. En lang og særpræget proces, der i Washington er blevet beskrevet som et reality-show under titlen ‘America’s Next Top Diplomat’, ser ud til at være afsluttet. ‘Vinderen’ blev en mand, de færreste havde set komme. Og taberne, ja, det varer nok ikke ret længe før de lader sig friste af tilbuddet om at skælde ud på den chef, de alligevel ikke fik, i den bedste sendetid.