Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Business-profiler

Tidligere USA-ambassadør får lederstilling i CIP

Lars Gert Lose skifter Asiatisk Plads ud med en nyoprettet stilling i CIP, der har store ambitioner i USA.

Lars Gert Lose skifter Asiatisk Plads ud med en nyoprettet stilling i CIP, der har store ambitioner i USA.

Med udgangen af januar skifter Lars Gert Lose Asiatisk Plads ud med en nyoprettet stilling hos kapitalforvalteren Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), som blandt andet står for udbygningen af den første store kommercielle havvindmøllepark i USA, Vineyard Wind ud for kysten ved Massachusetts

Han får titel af Head of Global Public Affairs, og det er en særdeles erfaren mand med gode kontakter i USA, som nu skal tale CIP’s sag. Lars Gert Lose har været ansat i Udenrigsministeriet i næsten 25 år og kan skrive bl.a. ambassadør i USA på sit cv i perioden 2015 til 2019. 

Han har desuden været ministersekretær for udenrigsminister Per Stig Møller, pressechef i ministeriet og departementsråd i Statsministeriet.

Trods den lange karriere i statens tjeneste, var Lars Gert Lose ikke i tvivl, da han fik tilbuddet fra CIP, fortæller han i en pressemeddelelse. 

“Et par gange i løbet af livet er man heldig at få et tilbud, som man simpelthen ikke siger nej tak til. Jeg glæder mig utroligt meget til at blive en del af CIP og dermed en global markedsleder, der er med til at sikre de afgørende investeringer i den grønne omstilling. Muligheden for at bringe mine næsten 25 års erfaring med international politik og ikke mindst klimadiplomati i spil for CIP, bliver en fantastisk udfordring, som jeg er mere end klar til at kaste mig over,” siger han. 

Lars Gert Lose får rosende ord med på vejen af udenrigsminister Jeppe Kofod, som ønsker tillykke med den nye stilling. 

”Lars Gert Lose har leveret en forbilledlig indsats som departementschef, og det er utvivlsomt et tab for udenrigstjenesten, at han har valgt at takke ja til en topstilling i det private. Selv vil jeg ikke lægge skjul på, at jeg er ærgerlig over ikke at kunne fortsætte det tætte samarbejde med Lars. Men det er samtidigt også et skulderklap til Lars’ dygtighed og faglighed, og faktisk til hele tjenesten, at der er så stor efterspørgsel efter vores dygtige medarbejdere til attraktive topstillinger. Lars er en af landets absolut dygtigste embedsmænd og diplomater, og jeg har sat stor pris på hans enorme faglighed, hans grundighed og hans indsigt,” siger udenrigsministeren i meddelelsen. 

CIP har store ambitioner i USA, hvor præsident Biden har lanceret et mål om at opnå 30 GW senest i 2030. Hverken CIP eller andre danske aktører i USA lægger dog skjul på, at det er et overordentlig kompliceret marked præget af både føderal lovgivning og delstaternes lovgivning, som kan variere. Samtidig er der en kamp om at tiltrække mest mulig produktion og amerikansk arbejdskraft til hver enkelt stat.

“Det regulatoriske framework er jo en kombination af noget føderalt og noget statsligt både i USA og i flere andre lande. Det samspil er altid interessant, men det er lykkes andre steder, og det kommer også til at lykkes her. Vi møder stor velvillighed fra mange stater i USA, og nu hvor det føderale niveau også vil havvind, begynder en plus en at give mere end to,” har Michael Hannibal, partner i CIP, tidligere udtalt til Kongressen Business i den forbindelse.

Tine Brødegaard Hansen er erhvervsredaktør på Kongressen.com. Hun har en mastergrad i journalistik fra Syddansk Universitet og har tidligere været redaktør på Sustain Report og digital redaktør på blandt andet Eurowoman.dk, Altfordamerne.dk og Folkekirkens Nødhjælp. Mobil: 51881722 Mail: tine@kongressen.com

Læs også:

Podcast

Anders Agner og Lars Mathiasen fortæller historien om Kennedy-mordet og dagene derpå i podcastserien her.

Politisk analyse

Matt Gaetz' exit er seneste eksempel på den armlægning, der er i gang mellem Trump og kongrespolitikerne, vurderer Camilla Sebelius.

Courtroom

Trump har udpeget den kontroversielle politiker til det magtfulde embede som justitisminister, selvom han er under undersøgelse for flere lovbrud

Podcast

Anders Agner og Camilla Sebelius analyserer ugens aktuelle begivenheder i amerikansk politik. Lyt med her

Copyright © 2021 Kongressen