Ti år efter tragedien: Katrinas positive efterdønninger

Verden så til i chok, da den rekordstore orkan Katrina for ti år siden ramte New Orleans og den amerikanske Golfkyst med en styrke, der resulterede i en af de største humanitære og politiske katastrofer i USA’s historie. Nu ti år efter har genopbygningen forbedret levevilkårene for mange af de værst ramte.

Ti år efter Katrinas møde med den jazzelskende storby ser the French Quarter og New Orleans centrum ud som om, at mega-orkanen aldrig havde været der. Opbygningen af millionbyen er gået stærkt, ikke mindst fordi frivillige og donationer er strømmet til den gamle musikby. Men man skal ikke langt væk fra turisternes favoritområder, før man ser et ændret landskab og resterne af huse og træer, som engang var.

New Orleans blev evakueret før Katrina ramte, og mange af de familier som tog afsted, kom aldrig tilbage. Derfor står grunde øde hen, og livet i de mere fattige områder, er ikke som før. Som i en af de allerværst ramte områder, The Ninth Ward, hvor naboer ikke kom tilbage eller mistede livet. Til gengæld har de, der vendte hjem, fået nye muligheder. Donationer, tilskud fra staten og frivillige fra hele USA, der kom igen år efter år har nemlig sikret, at de faldefærdige hytter, som dem i The Ninth Ward, der blev jævnet med jorden, er genopbygget og med genopbygningen er der kommet store forbedringer. Husene er mere robuste og større, de er bygget så beboerne ikke sidder dyrere i det og der er lavet flere åbne områder, som parker og legepladser. En stor forbedring for de fattigste sorte områder.

29. august var det ti år siden, at Hurricane Katrina ramte USA’s Golfkyst i Sydøst-Louisiana. Orkanen skubbede enorme mængder vand ind ad floderne og op på det flade terræn omkring New Orleans. Vinden var hård, men det var vandet, der var dræbende. I det hele døde 1833 mennesker under orkanen og i de efterfølgende dage og ødelæggelserne nåede op på mere end 108 milliarder dollars.

Orkanen, der er den hidtil mest ødelæggende i amerikansk historie, oversvømmede kystområder og floder langt ind i landet, hvilket ødelagde tusindvis af huse, biler og landbrug. Alt hvad beboerne ejede. De fattige i trailerparkerne og de rige i de gamle strandvillaer langs kysten og floderne mistede alt.

Ti år efter super-orkanen er meget genopbygget langs hele kyststrækningen. Livet går videre og naturen kommer sig. Som en del af en forbedringsindsats blev mange af ghettoerne i New Orleans, også kaldet The Projects, revet ned, også selvom stormen ikke havde skadet dem. I stedet står nu små huse med små haver og moderne køkken. Men på trods af forsøg på at forbedre boligforholdene for New Orleans’ fattigste efter orkanen, er byens beboere uenige om, hvorvidt de har det bedre eller værre end før Katrina.

Næsten 80 procent af New Orleans’ hvide beboere siger nemlig, at Louisiana næsten helt er kommet sig efter stormen, viser en undersøgelse fra Louisiana State University. Til gengæld mener hele 60 procent af de sorte indbyggere det modsatte, nemlig at staten ikke er kommet sig. Det samme gør sig gældende for byen New Orleans. Tallene viser tydeligt forskellen på, hvor de hvide og sorte områder i New Orleans befandt sig før stormen; de sorte områder var nemlig de lavest liggende og blev ramt meget værre end de hvide områder. 73 procent af de som var nødt til at flytte ud af byen på grund af Katrinas ødelæggelser var sorte, og mere end en tredjedel af dem var fattige.

Tilbage i 2005 kom de enorme ødelæggelser bag på myndighederne. Evakueringerne havde sikret, at en stor del af golfkystens beboere var ude af området, men for dem der blev tilbage, blev dagene efter orkanen et mareridt. Nogle tusinder der enten ikke var nået ud af byens flaskehals i tide, ikke havde ressourcer til at forlade byen eller valgte at se evakueringen som en mulig falsk alarm, vandrede fra de fattige områder ind i centrum, hvor man ledte dem ind i kæmpearenaen The Superdome og The Convention Center længere nede ad vejen. I løbet af de efterfølgende dage manglede de indespærrede mennesker vand og mad i august-heden, og flere drab og voldtægter blev rapporteret. Mareridtet fortsatte også uden for arenaen, hvor de oversvømmede områder havde jævnet tusinder af huse med jorden og overlevende sad på tage og råbte efter hjælp, mens lig flød rundt i gaderne.

Kritik efterfølgende har peget på, at flere myndighedsinstanser ikke var ordentlig forberedt på muligheden for oversvømmelser og at bl.a. digerne ved the Industrial Canal, som brød sammen under presset fra vandet, ikke var holdt ved lige. Det resulterede i at 80 procent af New Orleans blev oversvømmet og at det tog næsten en uge at få vandet drænet fra området. Samtidig blev 90 procent af hele Golfkystens byer ødelagt, og vandet nåede helt op til 19 km ind i landet. Direktøren fra den amerikanske beredskabsinstans FEMA, Michael D. Brown var genstand for hård kritik, sammen med New Orleans’ borgmester Ray Nagin, Louisianas guvernør Kathleen Blanco og den daværende præsident George W. Bush.

Langs Golfkysten står grunde tomme, med enkelte ruiner fra de smukke villaer der før spejdede ud over den azurblå kyst. Mange byer her er ikke genopbygget eller mangler fordums charme og historie. I New Orleans’ historiske områder står alt som før, men i de fattigste hjørner af byen har genopbygningen til dels ført noget bedre med sig. Byen er tilbage på toppen, men det er i høj grad i en yngre, hvidere og rigere udgave end før stormen.