“This bridge is closed”

Takket være ‘Bridgegate’ gik Fort Lee fra at være en lille, ukendt by i New Jersey til at være stedet, hvor et gigantisk trafikalt kaos fandt sted for et par år siden. Måske, måske ikke, stod guvernør Chris Christie bag lukningen af broen, der forårsagede kaos den dag. Ida Meyer tog turen over George Washington Bridge til Fort Lee, hvor de lokale stadig ryster på hovedet over Christie og ‘Bridgegate’. Læs uddrag fra New Jersey-kapitlet fra ‘Glimt Af Amerika’ her.

Da jeg skubbede døren til delien op, kiggede to ekspedienter straks på mig. De stod bag en blank metaldisk, og det var som om, de havde ventet på mig. En af dem, en ung fyr, fyldte bagels op i kurve, som hang på væggen, og han måtte vride kraftigt i sin nakke for at se mig. Den kvindelige ekspedient var ved at fylde små cupcakes med orange halloweenglasur i poser, men stoppede sine bevægelser og kiggede op over kasseapparatet. Hun smilede. Delien på hovedgaden i Fort Lee var typisk amerikansk. På menukortet var der bagels med ti forskellige varianter af cream cheese og refill på kaffen, og jeg bestilte en ristet bagel og sort kaffe, som skvulpede, da den kvindelige ekspedient rakte den over disken i kop med skår i kanten.

»What a nice day, ha?« sagde hun og nikkede mod de store vinduer, som vendte ud mod byens hovedgade. Det var virkelig strålende vejr.

Den dag var alt som det plejede i den lille by Fort Lee i staten New Jersey. Men året før havde byen været centrum for en stor politisk skandale, som fik opmærksomhed i den store verdenspresse, og som også var med til at øge trangen til at gøre grin med New Jersey. Byen ligger ikke længere væk fra Manhattan, end man stadig kan se skylinen, og alligevel virkede det som om, jeg var landet i en anden verden, efter jeg havde krydset George Washington Bridge. New Jersey er USA’s taberstat, og New Jersey-jokes er en ganske veletableret genre i den amerikanske humor. Americas Official Joke State er staten oven i købet blevet døbt, og da et hold forskere i 2002 undersøgte hvilken joke, der er verdens sjoveste, endte det ikke overraskende med at blive en joke om to mænd fra New Jersey. Lige så snart joken handler om fok fra New Jersey, har man amerikanernes opmærksomhed, for så kan man være sikker på, det handler om mennesker, der opfører sig hjernedødt dumt, som i verdens sjoveste joke og to jægere fra New Jersey:

To jægere fra New Jersey er på jagt, da en af ​​dem falder om på jorden. Han ser ikke ud til at trække vejret, og han vender det hvide ud af øjnene. Den anden fyr finder hurtigt sin mobiltelefon og ringer til alarmcentralen.

Gispende sig han til manden i den anden ende: »Min ven er død! Hvad skal jeg gøre?«

Manden fra alarmcentralen svarer med en beroligende stemme:

»Bare tag det roligt. Jeg kan hjælpe. Først, lad os sørge for, at han virkelig er død.«

Der bliver stille i den anden ende, og pludselig affyres der et skud.

Jægeren tager igen telefonen: »OK, hvad nu?«

Og så var der selvfølgelig Chris Christie, guvernøren og måske republikanernes bud på den præsidentkandidat, som kan slå demokraternes Hillary Clinton. Siden den politiske skandale, den såkaldte bridgegate, havde han også indtaget en solid plads i amerikanernes joke repertoire, og talkshowværten Conan O’Brien var blandt dem, der havde været garant for en skarpt afleveret Chris Christie-joke:

»People investigating the Chris Christie bridge scandal say the governor could be removed from office. Critics say moving Christie from office would involve a three-ton construction crane.«

»Yeah….« begyndte ekspedienten og smilede skævt, da jeg spurgte ind til New Jerseys overvægtige guvernør Chris Christie. Hun oplevede, hvordan en almindelig morgen i Fort Lee udviklede sig til kaos.

»Den morgen kunne jeg se, trafikken stod helt stille ude på vejen, altså ude på Main Street. You know, helt stille,« sagde hun.

»Alle gaderne i området var lukket. Der var biler overalt, ingen kunne komme nogle vegne, og vi kunne hverken få varer eller køre leveringer ud. Det var frygteligt,« fortsatte hun. Jeg fornemmede en oprevethed.

»Og ingen anede jo, hvad der foregik!«

I mellemtiden var der kommet flere mennesker ind i delien. En ældre dame, som næppe var højere end halvanden meter og havde rødt krøllet hår, var ved at betale de sædvanlige to bagels. Hun rullede kraftigt med øjnene, da hun overhørte vores samtale.

»Det var forfærdeligt.« Hun rystede på hovedet.

»Ham Chris Christie… Nej, jeg vil ikke en gang snakke om ham,« vrissede hun og virrede kraftigt med hovedet, så kvinden bag disken kom til at grine.

En mand blandende sig. Han hed Andreas og havde boet i New Jersey det meste af sit 35-årige liv.

»Chris Christie er en bare en big bully, og jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor han er så populær,« sagde han og rystede på hovedet præcis som den ældre dame, der var på vej ud af delien igen.

»Politik og politikere,« sagde han og fnyste.

Der var i hvert fald ingen der havde glemt bridgegate i Fort Lee, konstaterede jeg hurtigt. Skandalen startede en mandag morgen den 9. september 2013, hvor to ud af tre vejbaner på George Washington Bridge, der forbinder Fort Lee med uptown Manhattan i New York City, pludselig blev lukket. Politiet satte spærringer op på New Jersey-siden, så bilerne blev nødt til at flette sammen i én snæver vejbane for at komme over broen. Lukningen skabte en knudret trafikprop i den lille by Fort Lee, men ingen vidste, hvad lukningen skyldtes, og den tur til Manhattan, som plejer at tage tyve minutter, to pludselig en halv dag. Spærringen fortsatte i flere dage, og først om fredagen beordrede chefen for Port Authority i New Jersey og New York, at broen blev åbnet igen.

Andreas begravede sin hånd i lommen og hev et par krøllede grønne dollarsedler op, som han distraheret rakte over disken for at betale for sin bagel med tun. Han fortsatte med at snakke.

»Den morgen holdt bilerne i kø ude foran vores hus. Vi bor på et hjørne af Main Street lidt længere oppe ad vejen,« sagde han og pegede ud gennem ruderne, mens han lagde overskydende dollarsedler tilbage i sin lomme med den anden hånd og tog sin bagel, som var pakket ind i en hvid, tynd plasticpose.

»Skal vi sidde,« spurgte han så og rettede øjnene mod båsene bag mig. Vi sank ned i det kunstige røde læder, pakkede vores bagels ud af poserne og bredte papiret så det dækkede hele bordet af laminat.

»I trafikradioen sagde de bare, at broen var lukket, men ikke hvorfor, så her i byen snakkede vi om, at der måske var sket en ulykke. For nogle gange, når der sker en ulykke, skaber det lange køer, men har aldrig været så slemt. Skolebusser kunne ikke komme nogle vegne, heller ikke ambulancer, alle sad bare fast,« fortsatte han.

Jeg havde lige taget en bid af min bagel, så jeg kom til at tale med mad i munden.

»Hvad troede du så, der var sket,« spurgte jeg.

»Næste morgen i nyhederne sagde de noget med, at der blev foretaget en undersøgelse af trafikken. Ja, det var den undskyldning, de brugte. Uroligt, ikke? Folk var sure og syntes, det var latterligt. Men så stoppede det pludselig efter et par dage, og alt blev normalt igen.«

Chris Christie nægtede stadig at have noget med lukningen at gøre, men to ansatte i hans administration blev fyret en måned efter episoden på broen. De fleste var alligevel overbeviste om, at bridgegate var guvernørens forsøg på at genere borgmesteren i Fort Lee, Mark Sokolich, fordi han ikke pegede på Chris Christie som guvernør ved valget i 2013. Men på det tidspunkt var det ikke mere end en teori, for efterforskere undersøgte stadig, hvad der præcis var sket på broen.

»Det er typisk Christie-politik. Han regerer som en school yard bully. Du ved, do it my way or no way.«

Læs hele Ida Meyers New Jersey-kapitel i ‘Glimt Af Amerika’, der udkommer fredag den 27. marts 2015 på Forlaget Rosenkilde.