Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Interview

The Brad is back

Han er et omvandrende ikon. Han er gudesmuk, kæmper for klimaet, flygtninge og hjemløse og så er han den evige helt på det store lærred. Han er Brad Pitt. Og han er netop nu topaktuel med storfilmen Fury.

Med halvåbne blue-jeans, viltre gyldne lokker, blå øjne, et skævt smil og en solbrun og muskuløs – meget muskuløs – overkrop, gjorde han sin globale entre i ind i verdens kvindehjerter i 1991. En adonis i rollen som bad-boy-cowboy, der var lige, hvad Thelma havde brug for – og som slog fast, at mænd er nogen umulige røvhuller, da han stjal alt, hvad hun ejede, som en anden honey trap, der tilfredsstillede og berøvede sit offer. Det er 23 år siden The Brads ikoniske føntørrer scene (gør dig selv en tjeneste og find den på youtube) katapulterede ham fra ukendt kæmpende skuespiller, til fast inventar på teenageværelset vægge, og siden en af Hollywoods absolut højst rangerende ‘leading men’.

Hollywoods gyldne dreng
Han er blevet et ikon, et sex symbol, et (sammentræk) brangelina og ikke mindst en politisk aktør, vigtig nok til privat audiens hos præsident Obama. The Brad, har en lang række af helteroller bag sig. Skurkagtige figurer har sjældent ramt igennem det, der kan synes som en nærmest teflonagtige belægning af naturlig heroisk udstråling og uimodståelig charme, og roller fra skyggesiden synes sjældent forenelige med 1000 volts smilet hos the all american boy. I Kalifornia fra 1993 spillede han en skruppelløs, og umanerlig sexet, morder, i Meet Joe Black, en ‘drop dead gorgeous’ version af døden, og J.D. var som nævnt en samvittighedsløs charletan. Psykisk sygdom har han også udforsket i flere omgang. Fra Twelve Monkies til metalaget af personlighedsspaltning i Fight Club, hvor han eftersigende forsøgte at bryde med sit ‘sexiest man alive’ image’, kun for at skabe enorme mere hype om sin tonede overkrop. Siden har han lavet film som Oceans Eleven, The Mexican, Babel og World War Z. Han er blevet gift og skilt, og helt fornyeligt gift igen.

Borgmester Pitt
Udover at være i sladderbladenes spatlerne på baggrund af sit privatliv, med Angelina Jolie og dens imponerende børneflok, har han fået opmærksomhed for det store humanitære stykke arbejde, han har gjort. Især efter orkanen Kathrina ødelagde New Orleans i 2005 engagerede Brad Pitt sig betydeligt i genopbygningsarbejdet. Store dele af ‘lover ninth ward’ er genopbygget med hjælp fra Pitts ‘Make it right foundation’ og hans personlige skattekiste. Lokale i New Orleans var så taknemmelige, at de startede en ‘Brad Pitt for Mayor kampagne’. Brad Pitt afviste, i et interview på Today Show i 2009 ikke at stille op, men forklarede, at hans platform ville være en “ingen religion, lovlig og beskattet marihuana og homoseksuelle ægteskaber. “Jeg har ikke en chance, og jeg gør andre ting bedre,” lød det dengang.

Til venstre for midten
I stedet for en politisk karriere, har han gjort sin indflydelse gældende indenfor især bærdygtigt byggeri og andre miljø og klima politiske områder. Hans filmvalg er ikke voldsomt politiske, måske med undtagelse af Fight Club, og dog er der ikke tvivl om hans politiske ståsted i den blå lejr. Han er af flere omgange blevet kåret til en af verdens mest indflydelsesrige berømtheder af People’s Magazine, og den magt forspilder han ikke. Han har blandt andet støttet kampagner for at registrerer flere unge vælgere, bakket op om lovgivning for øget forskning i stamceller og støttet kampen mod AIDS og fattigdom i udviklingslande. Han har sammen med konen startet en fond, der blandt andet støtter flygtninge i Afghanistan, ofrene for jordskælvet i Haiti og Lægers uden grænsers arbejde. Og så er han en af de mest markante støtter af homoseksuelles ret til ligebehandling og ægteskab.

I kamp igen
Når han ikke passer filantropien, sin filmstjernekarriere, den guddommelige hustru og søde børneflok, gir han den gas som landmand på sit vingods i Frankrig. Der i øvrigt har fundet adskillige priser, blandt andet for en fremragende rosé. Selvfølgelig gør han det. Om en måned fylder han 51, og har fortsat fyldigere hår end nogen mand på plus 50 kan håbe på. Og er der så ikke noget grimt at sige, om ham? Muligvis, men det overlader vi til de kulørte magasiner.

I den biografaktuelle ‘Fury’ vender han for anden gang i karrieren tilbage til en 2. verdenskrigs skildring. Første gang var i Quentin Tarantinos Inglourious Basterds, en slags jødisk voldsporno. I Fury prøver han igen grænserne af for de evige helteroller, som hærdet krigsveteran og kampvognsfører i et nervepirrende drama om den evigtgyldig krigens ondskab. Hvordan han løser den opgave, får vi at se mandag aften i Falkoner Biografen.

Kongressen.com er mandag aften værter for den store Fury-aften i Falkoner Biografen.

Written By

Mette Kjærsgaard er uddannet Cand.comm. i journalistik fra Roskilde Universitet. Hun har arbejdet som både tv- og avisjournalist og har rejst meget i USA, blandt andet under valget i 2008, hvor hun lavede en dokumentarfilm om tredjepartikandidaten Ralph Nader. Mette er freelancejournalist og underviser blandt andet i Journalistik på Roskilde Universitet og på Krogerup Højskole. Redaktør på bogen ‘Fiktionens Magt’ og desuden blandt bidragyderne til ‘Fem År Med Obama – Forandring Vi Kunne Tro På?’, ‘Glimt Af Amerika’ og senest ‘Den Amerikanske Drøm’. Dækker amerikansk kultur for Kongressen.com

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen