Ét kontinent. Kultur, historie, politik og handel som er flettet ind i hinanden på godt og ondt. Forskellene er mange, men udviklingen i henholdsvis Nord-, Mellem- og Sydamerika er alligevel så afhængige af hinanden, at et blik på den ene del nødvendigvis må medføre et blik på den anden. Derfor: Velkommen til det Latinamerikanske vue på det gensidige afhængighedsforhold mellem Nordamerika og Mellem- og Sydamerika på Kongressen.com.
Når et Latinamerikansk land og USA deler overskrifter i medierne er det oftest i forbindelse med kriser og udfordringer. Strømmen af immigranter, oftest illegale. Strømmen af illegale stoffer, og indsatsen for at stoppe den. Socialistiske regeringer, som afviser samarbejde og handelsaftaler med USA – en krise i amerikansk perspektiv. Fejlslåede handelsliberaliseringer. Eller når prisen på råolie påvirker en af USA’s vigtigste kilder hertil; nemlig Venezuela.
Men Latinamerika er afgørende for USA. Blandt andet på grund af det enorme amerikanske behov for råolie, hvor Mexico, Venezuela, Colombia og Ecuador udgør 25% af importen fra de ti største kilder.
Samtidig lægger Latinamerika tre gange så mange ordrer hos amerikanske producenter, som eksempelvis Kina. Faktisk er de Latinamerikanske lande ansvarlige for mellem 20-25 % af al amerikansk eksport.
At Latinamerika skal medregnes i det politiske spil kunne man også se, da Obama deltog i Summit of the Americas i april, og for første gang i 54 år mødtes med Raúl Castro fra Cuba i skridt for normalisering mellem de to lande. Et strategisk træk der siges at falde, som et led i forholdet til de resterende Latinamerikanske lande og som følge af de upopulære sanktioner mod flere Venezuelanske personligheder. Et træk, der bliver berørt i en kommende artikel.
Det vil sige at, både på godt og ondt, er det klogt at holde et vågent øje med, hvad der sker i forholdet mellem Latinamerika og USA.
Immigranterne tager têten i valgkampen
Ét sted hvor det gensidige afhængighedsforhold er uomtvisteligt, er når det kommer til illegale immigranter fra syd mod nord.
Internt i USA udgør Latinamerikanerne er meget tydelig gruppe. Det er den største etniske minoritet, og var i 2013 på 54 millioner, eller 17 procent af den amerikanske befolkning. PEW Research Center forventer en fordobling af latinoerne i USA i 2060, det vil sige omkring 120 millioner registrerede latinamerikanske immigranter. Og det er kun de registrerede.
Den store portion Latinamerikanere i USA betyder selvfølgelig, at de er en vigtig gruppe i politik. Især fordi de tidligere typisk ikke har stemt. Og i 2008 og 2012 lød det da også, at en markant grund til at Obama vandt præsidentembedet var, at han fik Latinoerne til stemmeurnerne. I 2012 stemte 71% af latinamerikanerne da også på Obama mod 21% på Mitt Romney.
Måske derfor er både republikanske Jeb Bush og ligeså Marco Rubio på jagt efter de latinamerikanske vælgere op til primærvalget til efteråret. Begge har trukket på deres latinamerikanske relationer; Bush med sin mexicanske kone og Rubio med sine cubanske rødder. Noget der vil blive analyseret yderligere i kommende artikler.
Latinamerikanske udfordringer dikterer amerikansk politik
Samtidig tager omkring 400.000 latinamerikanere årligt turen over grænsen til USA, og udgør en gruppe på omkring 12 millioner. Og ligesom i resten af verden fylder immigrationsdebatten meget i amerikansk politik; senest med Præsident Obamas 10-punkts plan, der skal reformere det skrantende amerikanske immigrationssystem.
De mange Latinamerikanere rykker selvfølgelig mod USA, fordi fremtiden ser mere lys ude der, end i deres hjemland. På den måde får Latinamerikanske regeringer og deres interne problemer indflydelse på, hvilken politik der bliver først i USA.
En af de største udfordringer for amerikanerne er da derfor også problemet med retsstatsprincipper og –sikkerhed (rule of law) samt den begyndende hældning imod Kina og socialisme fremfor mod USA og liberaliseringer. Et problem, fordi Latinamerika, som nævnt, er en af de største og hurtigst voksende handelspartnere til USA. En bevægelse væk fra USA vil være lammende for amerikanske virksomheder.
Samtidig er det alment kendt, at den store gruppe af illegale latinamerikanere reelt set er dem, der oppebærer det Amerikanske samfund ved at varetage en massiv andel af de manuelle jobs. Blot med de briller, er det nemt at se linket og relevansen mellem Latinamerika og USA.
Afhængigheden går begge veje
Men det er ikke kun USA, der skal holde øje med den Latinamerikanske hældning. Fordi selvom der stadig er stærke bånd imellem Nord- og Latinamerika, så valgte Obama ikke at mødes med UNASUR (The Union of South American Nations), da han var på rundrejse til vigtige allierede i Latinamerika i April. Dette kunne tyde på, at især Sydamerika er ude i kulden. Det kan netop være en konsekvens af valget af regeringer, som officielt afviser politikker bakket op af USA. Latinamerika har på den måde placeret sig udenfor amerikansk indflydelsessfære, og dermed udenfor Amerikansk interesse. Måske.
Det påvirker eksempelvis både de individuelle lande, men også regionen som helhed, når den amerikanske præsident enten redder trådene ud og åbner op over Cuba, som det skete i April i år. Eller når USA sanktionerer et land kraftigt, som netop skete overfor Venezuela ved udgangen af 2014.
Der er masser af emner at tage op og dykke dybere ned i, når blikket falder på Nord-Syd relationen i The Americas. Noget der fremover vil ske løbende her på Kongressen.com.
You must be logged in to post a comment Login